Det gør søvn for din sundhed og glæde

Skønhedssøvn er en reel ting - videnskaben har ofte bekræftet de positive skønhedseffekter ved en god nats søvn. Men vidste du, at den mirakuløse ting, som vi kalder søvn, er så meget mere end en naturlig skønhedseliksir? Find ud af, hvad din nattesøvn gør for din glæde og velvære.

 

Der var engang, hvor folk gik i seng ved solnedgang og stod op ved solopgang. Vores forfædre havde ikke alarmklokker, snoozeknapper eller tidlige morgenmøder—de baserede ganske enkelt deres søvnmønster på sollysets naturlige cyklus. Men som med så mange andre ting her i livet, kan det at opretholde en sund søvncyklus være noget af en udfordring i disse moderne tider. Med krævende tidsplaner, lange arbejdsdage og smartphones, der konstant brummer og blinker, kan det være svært at få nok søvn.

 

Men uanset hvor hektisk og krævende, det moderne liv kan være, er det altid en dårlig idé at skippe søvnen. Søvn er en fantastisk ting, og det at få nok søvn, er vigtigt for vores helbred og generelle velvære. Hvis du sover bedre, ser du ikke bare bedre ud—du lever også bedre. Her er 6 måder til at leve gladere og sundere.

 

1. Søvn hjælper dig til at se bedre ud

Søvn er det tætteste, vi kommer på ungdommens kilde. Når du er i den dybe søvn, frigør din hjerne væksthormon, som er ansvarlig for at genopbygge og reparere skadet væv. Væksthormonet fungerer kun om natten og kan gøre underværker for din hud. Mens du sover går hudcellerne i gang med fornyelse, din hudmetabolisme øges og regenerer hurtigere end på noget andet tidspunkt af dagen. Og hvis alle disse friske, sunde hudceller ikke er nok, så øger din krop også blodtilførslen til din hud, mens du sover, og derfor bliver dine kinder varme og røde, mens du sover. Mens søvnmangel kan forårsage trist og grå hud, giver en god nats søvn dig en naturlig strålende glød, der varer hele dagen.

 

2. Søvn styrker immunforsvaret

Forskere har fundet bevis for det, som vores forældre hele tiden har fortalt os: det bedste, vi kan gøre, når vi er syge, er at blive i sengen og sove så meget, som vi kan. Søvn hjælper dig med at bekæmpe influenza og anden sygdom, fordi din krop producerer sygdomsbekæmpende proteiner kaldet cytokiner, mens du sover. Hvis du ofte bliver syg, kan det være, at du ikke får nok søvn. Prøv at gå lidt tidligere i seng, eller tag en lur i løbet af dagen, hvis du vil styrke kroppens naturlige forsvar.

 

3. Søvn hjælper dig med at fikse problemer

Hvis du står over for et dilemma, er det en god idé at sove på det, før du tager en beslutning. Forskningen fortæller os, at søvn fremmer kreativ problemløsning, fordi den tillader dig at tilgå den massive mængde af viden og minder, som er gemt i din hjerne. Dette er kendt som “spredende aktivering”. Din hvilende hjerne søger associationer, der ikke dukker op med det samme, når du er vågen, hvilket lader dig komme på kreative løsninger til de mest udfordrende problemer ved at bruge information, som du ikke vidste, at du havde.

 

4. Søvn reducerer stress

Søvn og stress hænger sammen. Stress kan forårsage mangel på søvn, og mangel på søvn kan også forårsage stress. Det er en ond cirkel, som det kan være meget svært at komme ud af. Men ikke desto mindre er der mange muligheder for at styre din stress ved at få styr på din søvn. Ikke alene vil den bedre søvn tillade din krop og dit sind at komme sig over dagligdagens stress og jag, du kommer også til at opleve mindre stress fra hverdagen, når du er veludhvilet. Livets udfordringer kan synes meget mindre stressfulde efter 8 timers søvn.

 

5. Søvn hjælper dig med at tabe dig

Hvis du prøver at komme i form, kan søvn være lige så effektivt som en tur i træningscentret. Et studie publiceret i American Journal of Clinical Nutrition viste, at folk med normal søvn brænder flere kalorier i løbet af dagen, end folk, der ikke får nok søvn. Forskere fra University of Chicago fandt ud af, at det at være veludhvilet booster fedttab, og et andet studie fra tidsskriftet Obesity viste, at trætte mennesker indtager mere kalorieholdig mad. Så der er masser af videnskabeligt bevis for, at du bør sove lidt længere om morgenen. Et andet plus er, at hvis du går tidligt i seng, så sover du gennem dine aften-cravings, hvilket betyder, at du ikke bliver fristet af en aftensnack.

 

6. Søvn er godt for dine relationer

Søvn er ikke alene fantastisk for dit mentale og fysiske velvære, det holder også dine relationer sunde. Dårlig søvn gør os mere irritable, giver os en kort lunte og efterlader os med mindre energi til andre. Det hæmmer også vores empati, og gør os mindre afstemt på, hvordan vores venner og familie har det. Vi er grundlæggende bare sjovere at være sammen med, når vi er veludhvilede. Det er sandt at gode relationer tager tid og kræfter—men af og til er alt, du har brug for, lidt søvn.