Arie Boomsma: ‘Daglige ritualer giver ro i mit liv’

Små ritualer kan have en stor indflydelse på din sundhed og din glæde. Det er den hollandske tv-producer og fitness-guru Arie Boomsmas faste overbevisning. Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvilke vaner, han har hver dag? Vi har spurgt ham, hvilke små og dog kraftfulde ritualer, der hjælper ham med at navigere gennem livets muligheder og udfordringer—fra hans daglige kolde brusebade til hans meditationspraksis.

 

Du lever et travlt liv, hvor du både er TV-producer og -vært, forfatter, ejer af et træningscenter, far og ægtefælle. Hvordan stresser du af?

 

“Hvis du har brug for at “stresse af”, så er det nok allerede for sent. Mange halser fortvivlet efter deres hektiske kalendere, brænder sig selv ud og tager så på ferie for at genskabe en fornemmelse af ro eller give slip på den opbyggede stress. Jeg prøver at undgå, at komme til det punkt ved at holde mig til de samme vaner hver dag. Det betyder for mig, at jeg dyrker motion hver dag, spiser på faste tider og går i seng cirka samme tid hver aften. Jeg sørger desuden for at tilbringe 15-30 minutter i stilhed hver dag, når jeg laver mine vejrtrækningsøvelser eller mediterer, og så spiser jeg en frisk og varieret kost. Derudover kombinerer jeg min motion med en ugentlig massage, så jeg bedre kan restituere. Når jeg holder mig til de daglige vaner, giver det ro og klarhed i mit liv.”

 

Alternative text left image

Hvad er dine daglige ritualer? Hvad er de ældste og nyeste ritualer i dit liv? Og hvorfor er de hverdagsritualer vigtige for dig?

 

“Jeg er virkelig helt vild med ritualer. Mit morgenritual er nok mit ældste ritual. Jeg vågner normalt før børnene. Jeg begynder dagen med et koldt bad, så jeg straks føler mig vågen, frisk og energisk. Derefter mediterer jeg 5-10 minutter i stilhed.

 

 

Min morgenmeditation er generel ret simpel: Jeg tæller mine åndedrag, eller jeg forlænger mine udåndinger. Eller jeg foretager en kropsscanning. Af og til bruger jeg en meditationsapp som Headspace eller Rituals-appen. Det nyeste ritual, jeg har tilføjet er en ugentlig massage. Én gang om måneden får jeg også en ansigtsbehandling. Begge disse ritualer er nye for mig. Jeg har tilføjet dem mine hverdagsritualer, fordi jeg har bemærket, at jeg har brug for mere restituering og pleje, nu da jeg er i 40’erne. Det er delvist, fordi jeg er blevet ældre - men måske handler det i virkeligheden om, at jeg lever et ret intenst liv, og at den ekstra opmærksomhed virkelig gør meget for mig.”

 

Du bruger meget tid i træningscentret. Men hvad er din foretrukne mentale motion, hvor du styrker din sjæl og ikke bare dine muskler?

 

“Jeg læser en del. Det er noget, jeg altid har gjort. Jeg læser mindre nu, da jeg har børn, men jeg sørger for mindst at læse en side hver dag. På en god dag og på ferier og i weekender får jeg læst flere sider, men en side om dagen er et godt udgangspunkt for mig. Udover at læse mediterer jeg også dagligt. For mange er meditation stadig lidt noget mærkeligt noget. Men for mig handler det bare om at være stille et øjeblik. Det handler om at lytte til min krop, blive opmærksom på min vejrtrækning og sortere mine tanker. Der er få ting, der kan have en dybere og mere positiv effekt på dit liv - jeg vil anbefale alle at meditere. Du begynder først at lægge mærke til meditationens positive indflydelse, når du har dyrket det i en længere periode.”

 

Det er vigtigt for dig at passe godt på din krop. Du er ekstremt dedikeret i forhold til at holde dig i form. Det kan ikke bare være et overfladisk ønske om at se godt ud. Hvorfor tænker du så meget på dit udseende?

 

“Dit udseende er en afspejling af, hvordan du motionerer, spiser og sover. Det har for mig aldrig været et mål i sig selv, at se godt ud. Men jeg er overbevist om, at den tid, vi lever i - hvor vi alle forlanger så meget af os selv, og der er så meget vi gerne vil gøre, se og opleve - kræver, at vi passer på vores krops helbred. Hvis du ikke gør det, brænder du ud - du har ingen energi tilbage til dine børn efter en lang arbejdsdag, du får smerter i kroppen eller bliver oftere syg. Når jeg dyrker motion og plejer min krop, giver det mig energi til at leve livet fuldt ud. Og derudover er jeg vild med, at dyrke motion også handler om at flytte sine egne grænser og udfordre sig selv.

 

Hvornår har du sidst oplevet et lille øjeblik af sand lykke?

 

“I eftermiddags da jeg sad med min datter på skødet og læste højt fra Plasman, en hollandsk børnebog skrevet af Jaap Robben. For et kort øjeblik var der ikke andet end os to og så den historie. Det var et øjeblik med fuldkommen samvær. Så roligt. Så perfekt.”