Ville det ikke være rart, hvis vi bare kunne slukke for vores hjerner, som var det en smartphone, så vi kunne falde i søvn med det samme? Tro det eller ej, selv den mest udhvilede person kan have brug for lidt tid til at falde i søvn.
At falde i søvn er en proces. Den bedste måde at forberede hjernen og kroppen på søvn er med en afslappende vane, før du går seng. Vær bevidst om, hvordan du bruger tiden, før du skal i seng, så du kan gå fra dag til nat, og forberede dig på den søvn, der skaber grundlaget for din succes - uanset hvordan du definerer den - i morgen.
Sluk apparaterne
Start med at slukke for din telefon eller sætte den på “flytilstand”, så du ikke modtager beskeder. Vores telefoner er fantastiske redskaber, men de er også en kilde til utrolig stimulering. Undersøgelser viser, at sociale medier og anden information samt visuelt stimulerende platforme kan reducere vores søvnkvalitet og gøre, at det tager længere tid for os at falde i søvn. Telefoner er også en kilde til blåt lys, som lige som solen sender fysiologiske hints til din hjerne om at kvikke op.
Fokuser på dig selv
I stedet for at tage mere information ind og udføre endnu en arbejdsopgave, så brug tiden på dig selv, før du skal sove. Det er tid til at slippe dagens stress og stimulering, og falde i en rolig søvn. Husk, at en god søvnkvalitet er det, der får dig til at vågne op frisk, genopladet og klar til en ny dag.

Find det, der får dig til at slappe af
De bedste aktiviteter inden sengetid er dem, som får dig til at slappe af, og her er alle forskellige. Hvad får dig til bedst at slappe af? Hvis du holder af at tage et varmt bad eller skrive dagbog, så sørg for, at du har tid til disse aktiviteter, inden du skal i seng.
Sæt tempoet ned
Du kan også læse i en bog som en del af en beroligende vane, før du skal i seng, eller meditere, hvilket kunne være at sidde et øjeblik et stille sted og fokusere på din vejrtrækning eller hjerterytme. Meditation kan også være at fokusere på beroligende tanker om folk eller steder, du holder af. Luk øjnene, og fokuser på, hvordan disse personer, minder eller steder får dig til at føle dig. Hvilke sanser er involveret? Uanset hvad der får dig til at slappe af, så start i aften med at slukke din telefon og lave en afslappende aktivitet, inden du skal i seng.
Gør det til en vane
Det vigtigste ved en vane, før du skal i seng, er at du gør det fast. Find en vane, der passer til dig, uanset hvor kort eller lang den er, og sørg for at praktisere den hver aften. Du vil opleve, at du falder i søvn hurtigere end nogensinde før.