Dyk ned i en verden af følelser med Masaru Emoto

Vand har kraften til at berolige og rense os, men har du nogensinde stoppet op og overvejet om denne indflydelse går begge veje? Den japanske forsker Masaru Emoto var overbevist om at det er tilfældet, og det var derfor at han opdagede at iskrystaller dannes på forskellige måder afhængigt af om de udsættes for heavy metal eller klassisk musik. Med disse eksperimenter og teorier kom Emoto til den konklusion at vand må være i besiddelse af sit eget sæt stemninger som afspejler mennesket på interessante måder.

 

Han mente at vand er “et blåtryk for vores virkelighed”, og at visse (emotionelle) energier kan medføre ændringer i vands form. Dette var ikke bare sandt for vand i væskeform, men også i frossen tilstand. Emoto eksperimenterede ved at præsentere vand for mange forskellige ord, billeder og musik, køle det ned til under frysepunktet og undersøge det under et mikroskop. Han har ikke blot lært en masse – det resulterede også i nogle betagende fotos.

 

Forskellige stemninger, forskellige former

Ifølge Emoto antog vandets iskrystaller forskellige former afhængigt af hvilken slags stemninger det blev udsat for. Når det var forbundet med positive følelser antog iskrystallerne en smukkere form, men når de negative følelser kom i spil, blev iskrystallerne dannet på en “grim” måde.

I et mere konkret eksempel involverer hans eksperiment klassisk musik og heavy metal. Når vandet “lyttede” til en heavy metal-sang og så blev frosset, registrerede Emoto at iskrystallerne blev dannede på en fuldstændig kaotisk og forstyrret måde. Hvis han derimod satte et klassisk stykke på, begyndte krystallerne at dannes sig på en meget kunstnerisk og æstetisk tiltalende måde som ændrede sig for hvert nyt stykke musik. Måske mest bemærkelsesværdigt: når Emoto spillede Elvis Presleys hymne “Heartbreak Hotel” for vandet, var resultatet sønderbrudte krystaller.

 

Forskellen mellem snavset og rent vand

Emoto var også overbevist om at krystallerne blev dannet forskelligt afhængigt af om vandet kom fra en ren bjergstrøm eller et forurenet vandhul. Bjergstrømmen dannede smukke krystaller, mens vandet fra vandhullet – rigtig gættet – dannede grimme og misdannede krystaller. Ifølge ham findes der en løsning på dette: ved at eksponere vandet for UV-stråler eller bestemte elektromagnetiske bølger blev forskellene neutraliseret.

 

Vandets ‘hukommelse’Vandets ‘hukommelse’

Forskeren gik nogle gange endnu videre med sine usædvanlige eksperimenter. Han kunne fylde en petriskål med vand og stille den på forskellige fotografier i 24 timer og så fryse den. Ifølge ham opstod der synligt forskellige former hvor du kunne se omridset af fotografiet. Emoto mente at dette var et tegn på at vand har en slags hukommelse og kunne “huske” det billede det havde været eksponeret for.

 

En helende virkning

En af de primære konklusioner som Emoto kom til på basis af sine undersøgelser, er at vandets energistruktur er påvirkelig af eksterne faktorer. Han mente at det var årsagen til at vand har en helende virkning på mennesker.

 

Hævede øjenbryn og en million dollars

Måske har du hævet øjenbrynene et par gange mens du læste dette. Det er du ikke alene om for Emotos påstande blev mødt med betydelig kritik. Mange forskere kaldte hans eksperimenter og konklusioner for pseudovidenskab og sagde at han ikke havde nogen ret til at påstå det han gjorde. Ifølge kritikken var hans eksperimenter for følsomme for manipulation og menneskelige fejl og “havde intet med forskning at gøre”. De krævede at han udførte bredere og bedre eksperimenter, men Emoto nægtede.

Og endnu stærkere, i 2003 blev forskeren inviteret til at deltage i den såkaldte One Million Dollar Paranormal Challenge hvor han kunne vinde $1.000.000 hvis han kunne reproducere sit eksperiment under visse betingelser. Emoto afslog tilbuddet. Så selvom hans bog, The Hidden Messages in Water, var en New York Times bestseller, er påstandene i den måske ikke altid helt pålidelige …