Direktør Raymond Cloosterman om lykke, og hvordan man finder den

Spørg en hvilken som helst person, hvad de vil have ud af deres liv, og de vil højst sandsynligt svare, at være lykkelig. Men hvad er lykke i grunden for en størrelse? Der er skrevet tusindvis af bøger om emnet, og der er udført utallige studier i forsøget på at optrævle den magiske formel på et lykkeligt liv. Det er tilsyneladende ikke nemt at finde lykken. Dertil kommer, at den ikke varer evigt. Livet ændrer sig, omstændigheder skifter og glæden falmer. Indtil det næste lykkelige øjeblik opstår.

 

Videnskabsfolk har fundet ud af, at glæde er tæt forbundet med nogle ret konkrete ting, og materiel rigdom er ikke en del af listen. Hvad er det, der gør nogle folk reelt lykkelige, mens andre må jagte lykken for evigt? Lykkelige mennesker har et par overraskende egenskaber til fælles: de tager ikke noget for givet, og de er taknemmelige for det, de allerede har. De lever i nuet, de dvæler ikke ved fortiden, og de er ikke besatte af fremtiden. De prøver at få det bedste ud af hvert øjeblik. De går til livet med en god portion humor, ser muligheder i stedet for problemer og accepterer, at livet ikke altid er nemt, men at udfordringer kan hjælpe os med at vokse. Lykkelige mennesker finder nydelse og tilfredsstillelse i at dele med andre, at give og skabe relationer til andre. Men min favorit  på listen er, at lykkelige mennesker værdsætter de små ting i livet. Og det er præcis det, der inspirerede mig til at starte Rituals Cosmetics for 19 år siden.

 

Hvis jeg selv skulle sige, hvad der virkelig gjorde mig lykkelig, så er det faktisk ofte de små ting. At løbe en tur i regnen. Rede min seng om morgenen. En friskslået græsplæne med perfekte striber eller at cykle til bageren i weekenden og hente frisk brød. Jeg har også indset, at det ikke er at opnå de store mål, der gør mig mest lykkelig. Det er selve rejsen dertil. Det er selve jagten på drømmen og de oplevelser, der følger med - både gode og dårlige - som jeg får lov til at dele med venner og familie. For lykken er bedst, når den deles. Og som Aristoteles sagde: “Lykken af hænger af dig selv.” Så lykken er ikke derude, den er i dig selv. Giv den vinger og sæt den fri.

 

Raymond Cloosterman

Grundlægger & CEO Rituals Cosmetics