Opmærksomhedens kunst: Hvorfor vi bør sætte tempoet ned i vores travle verden

Hvornår gjorde du sidst noget langsomt? Lod din telefon ligge for at bruge en eftermiddag med dig selv, mens du var opmærksom på dine omgivelser? Eller er du altid klistret til dine skærme, dit skema og de millioner af andre ting, som du påstår tager din tid? Har arbejdet sneget sig ind i dit privatliv? Vi tog en snak med erhvervspsykolog Tony Crabbe, forfatter til bogen Busy om opmærksomhed, og hvorfor det er så vigtigt i den moderne verdens travlhed.

 

Hvordan er samfundet endt her, hvor der er så meget fokus på at have travlt hele tiden?

 

Det centrale operativsystem, der ligger bag den måde, vi gør ting på, er tid. Sådan har det været siden den industrielle revolution. Da maskinerne kom ind i billedet, og vi pludselig havde brug for at koordinere et massivt, hidtil uset antal mennesker for at få maskinerne i industrien til at fungere. Således blev det tidsfikserede arbejde født.

 

Det sjove er, at tid kun refererer til det antal hænder, du har tilstede på et givent tidspunkt. Det betyder dog langt mere, om disse folk er fuldt engagerede – og kan tænke og fokusere, i modsætning til bare at være der fysisk. Faktisk kræver alle de problemer, som vi står over for – udfordringerne i den digitale tidsalder omkring transformation, tilpasning, udforskning – en hel masse fokuseret opmærksomhed. Tid er på en måde irrelevant.

 

Hvad betyder så noget i stedet?

 

Tid er noget mærkeligt noget at fokusere på. Så jeg fokuserer på opmærksomhed. Når det gælder opmærksomhed er der tre fundamentale elementer. Den første del af opmærksomhed handler om at rette den mod det rigtige. Den anden del er, hvor dyb din opmærksomhed er, kvaliteten af din koncentration, og kvaliteten af dit fokus på, hvad den anden person siger. Og det tredje er, hvor længe dit fokus forbliver på et givent emne. Du kan være dybt fokuseret, men så skifte frem og tilbage, så du stadig ikke opnår meget.

 

Der er andre elementer, der også betyder noget, særligt restituering og din evne til at opfriske din opmærksomhed. Undersøgelser har vist, at når folk er på deres telefon eller tjekker beskeder fra arbejdet om aftenen, er niveauet for stresshormonet kortisol næsten lige højt, som det ville være, hvis du var på arbejde. Her spørger forskerne ud fra et rent psykologisk perspektiv, om tid derhjemme, hvor du stadig er lidt på din telefon, overhovedet kan betragtes som fritid, fordi det faktisk ikke giver fritidens psykologiske fordele.

 

Hvad skal folk så gøre for at genoplade ordentligt?

 

At løsrive sig fra det digitale er udgangspunktet – tid væk fra dine skærme. Der er et fysisk element, som er ordentlig søvn, motion og næring. Så er der, hvordan du engagerer dig i ting og folk omkring dig. Og så er der det fjerde, som handler om følelser. Og følelser er den forbindelse til folk, som virkelig betyder noget.

 

Mihaly Csikszentmihalyi skrev den fantastiske bog Flow, som handler om den optimale psykologiske tilstand, hvor vi er fuldt fordybet i noget. Vi kan kalde det en tilstand af dyb glæde. Inden for sportspsykologien kalder de det zonen. Den tilstand oplever vi langt oftere på arbejdet end derhjemme. Det er delvist, fordi vi der har mål og udfordringer… på arbejdet bliver vi presset lidt hårdere, så vi kan præstere.

 

Men derhjemme tænder mange af os bare for fjernsynet eller tjekker de sociale medier. Den psykologiske tilstand, vi oplever der, er nærmest mild depression. Der er nogle gode undersøgelser, hvor de har fulgt en gruppe forskere i 20 år. De så på de forskellige vaner og interesser, og en af de ting, der adskilte de super-succesfulde Nobelpris-vindere fra dem, der underpræsterede, var deres hobbyer. Folk, der havde ting, som de virkelig var passionerede omkring. Sjovt nok var klatring utroligt populært blandt de meget succesfulde. Vi ved, at folk med spændende hobbyer oplever mindre træthed på arbejdet.

 

Men for at vende tilbage til opmærksomheden, hvor tror du, vi er på vej hen i fremtiden?

 

Jeg tror, en stor forandring bliver, at organisationer begynder at anerkende vigtigheden af opmærksomhed. De begynder at tænke “Hvad gør vi så ved det?” Jeg tror, det vil gøre, at folk fokuserer mere på det. Hvordan håndterer du ting med henblik på opmærksomhed? Hvordan leder du med henblik på opmærksomhed? Er der andre faktorer som er vigtige her?

 

Udgangpunktet er, at man opdager “Aha! Opmærksomhed betyder faktisk noget!” Så er den næste rejse, hvordan kan vi tænke opmærksomhed i et mere holistisk menneskeligt perspektiv.

 

Hvad retter du selv din opmærksomhed mod?

 

Der er sket noget interessant. I årenes løb, som jeg har talt med folk om det, og har set folk kæmpe, har jeg set folk blive bevæget og påvirket og ændret af min bog. Det står klart for mig, at det er mit livs værk. Det kommer til at fylde resten af mit liv.

 

Dette interview er blevet redigeret for at blive kortere og mere klart.

 

Forfatterbiografi:

Tony Crabbe er en erhvervspsykolog, der deler sin tid mellem at skrive og konsultere nogle af verdens førende virksomheder. Som psykolog fokuserer han på, hvordan folk tænker, føler og opfører sig på deres arbejde. Uanset om han arbejder med ledere, teams eller organisationer, handler det om at gøre tingene anderledes. Dette vil sige at levere en varig adfærdsændring ved at beskæftige sig med usædvanlige problemer.