Yalda: en nat med poesi, mad og latter

Yalda er en glædesfyldt, persisk tradition som fejrer vintersolhvervet i slutningen af december. Venner og familie samles for at hylde den særlige poesi og åndelighed – og selvfølgelig udsøgte madretter – som dette gamle ritual byder på. Vi har talt med de iranske venner Basim og Elham, som gav os dybere indsigt i, hvad Yalda betyder for dem og deres familier.

 

 

D.21. december hvert år samles iranerne om aftenen for at spise, drikke, nyde hinandens selskab og læse de inspirerende digte, Hafez skrev i det 14. århundrede. På persisk kaldes denne tradition for Shab-e Yalda - Yalda betyder ‘fødsel’ og ærer Mithra, lysets gudinde. Det er en særdeles åndelig begivenhed som fejrer vinterens ende, solens nye fase og lysets sejr over mørket.

 

 

VENNER SOM FAMILIE

Vennerne Nasim og Elham bor i Holland med deres mænd og børn. Eftersom de bor langt væk fra deres familier i Iran, har de fundet en form for familie i hinanden, og ser endda sig selv som søstre.

 

‘Familien er meget vigtig i Iran,’ siger Nasim. ‘Her laver vi mad sammen, er sammen med børnene, går ud sammen, og skaber en følelse af familie.’

 

 

VARMEN I ET SØSTERFÆLLESSKAB

Nasim blev født i Tyskland, mens hendes iranske forældre studerede der, men vendte tilbage til Iran som treårig. Senere vente hun tilbage til Tyskland for at uddanne sig til revisor, og der mødte hun sin iransk/hollandske mand.

 

De flyttede til Holland sammen for ti år siden og har to børn, men de er stadig tæt forbundet til Iran. Nasim har også planer om at læse psykologi på universitetet i Amsterdam. Elham er født i Iran, og boede i Australien før hun kom til Holland. Hun er også mor til to børn samt tekstilingeniør, og læser en kandidat i didaktik.

 

Som søstre støtter kvinderne hinanden. ‘Jeg hjælper Elham og hun hjælper mig’, siger Nasim. ‘Vi forstår og inspirerer virkelig hinanden. Alle vores fester - såsom Yalda og Norooz (persisk nytår) - fejrer vi sammen. Vi går altid ud sammen i ferierne, og så drikker vi morgente sammen mindst to gange om ugen.’

 

 

EN FEST FRA DET GAMLE PERSIEN

‘Yalda betyder virkelig meget for os,’ siger Elham. ‘Det er en ægte fest fra det gamle Persien, blandet med en vis mængde nostalgi, og den har intet med religion at gøre. Alle i Iran fejrer Yalda. Familien samles med alle fra bedstemødre til børnebørn, og vi hylder familielivet. Eftersom vi ikke bor i Iran længere, fejrer vi Yalda med vores venner. Selvom vi savner vores familier ...’

 

‘Mad er meget vigtigt for os’, forklarer Nasim. ‘Alle vores fejringer drejer sig om mad, virkelig lækker mad! Og den bedste kok har ansvaret for den. Til Yalda er det oftest mødrene og bedstemødrene som tilbereder maden.’

 

RISENE

‘Hver familie har sin egen version af juvelris’, fortæller Elham. ‘Der er altid nødder i, såsom mandler og pistacienødder. Ingredienserne afhænger af, hvor du er fra ... nogle bruger appelsinskal og zereshk (berberis). Vi plejer at spise dem til kylling’, siger hun og smiler. (Se vores opskrift på denne lækre persiske ret på side 19.)

 

 

FÆLLESSKABETS VARME

Det dækkede Yalda-bord er smukt, fyldt med med blomster, blandede nødder, og naturligvis vandmelon og granatæbler. Når alt er klart, samles familien rundt om bordet. ‘I nogle områder har man særlige småkager eller slik, såsom candyfloss’, forklarer Elham. ‘Grunden til, at vi spiser vandmelon og granatæbler er, at de er sommerfrugter og gode for helbredet. Og så er deres flotte røde farver et symbol på varme og livets glød. Vi gemmer vandmelonen fra sommer og helt frem til Yalda.’ ‘Det jeg elsker mest ved Yalda’, siger Nasim, ‘er når alle sidder rundt om bordet og reciterer digte af Hafez, den iranske digter fra det 14. århundrede. Du ønsker dig noget, åbner bogen et tilfældigt sted, og så læser den ældste digtet højt. Yalda ville ikke være Yalda uden Hafez’ poesi om visdom og livet.