10 nemme måder til gladere dage: her er en ny vane til din morgen

Vi kender alle de typer, du ved dem, der starter dagen med højt humør - friske og strålende i hele ansigtet - mens du kæmper med at kaste søvntågerne fra dig. Ville du ønske, du kunne komme ud af sengen uden at føle behov for a trykke flere gange på snooze-knappen? Du kan faktisk også blive et “morgenmenneske.” Bare prøv disse 10 nemme tips og gør dem til en del af din morgen hver dag.

 

1. SMIL

Ja, så simpelt er det. Ifølge adfærdspsykolog Sarah Stevenson “er der en lille velvære-fest i din hjerne, hver gang du smiler.” Biologisk set udløser det at smile hormoner som dopamin, endorfiner og serotonin i dit system. Smil så snart du vågner, og giv dig selv et naturligt humør boost, der kan vare hele dagen.

 

2. MEDITER

Du tænker sikkert allerede: hvem har tid til det om morgenen? Men sandheden er, at meditation hverken behøver at være besværligt eller tidskrævende, og det kan hjælpe dig med at fokusere og holde dig positiv.

 

 

 

3. HAV EN TAKNEMMELIG ATTITUDE

For at citere Harvard Medical Schools blog, “hjælper taknemmelighed folk med at have flere positive følelser, nyde gode oplevelser, forbedre deres helbred, håndtere modgang og opbygge stærke relationer.” Prøv hver dag at skrive 3 ting ned, som du er taknemmelig for, før du forlader dit hjem - du vil bemærke, at du føler dig lettere, når du fokuserer på de ting, du har, i stedet for de ting, du ikke har.

 

4. DRIK ET GLAS VAND

Sindet er ikke det eneste, der har brug for et positivt boost om morgenen. Hvis du drikker et glas lunkent vand 20 minutter før din morgenmad, sætter du gang i dit fordøjelsessystem og skyller giftstoffer ud, hvilket er godt for dine energistrømninger.

 

5. TAG ET KOLDT BAD

Brrrr…. vi forstår, hvad du tænker. Men hør her: at tage et koldt bad i minimum 20 sekunder øger din iltoptagelse, hvilket til gengæld får dit hjerte til at slå hurtigere. Det får blodet til at bruse gennem hele kroppen, hvilket giver et naturligt energi-boost. Det er en lille pris at betale for at få energi og blive klar til dagen, ikke?

 

6. SÆT DINE INTENTIONER

Nogle dage er mere overvældende end andre. I stedet for at stresse over alt det, som du er nødt til at ordne på vanskelige dage, så skriv de 3 vigtigste ting ned, som du vil have gjort, før dagen er omme – det vil hjælpe dig mod stress og træthed.

 

7. BRUG PARFUME

Det er videnskabeligt bevist, at duft har en utrolig effekt på vores følelser. For at starte din dag med glæde og energi, så spray lidt glæde ud i luften. Spray med din foretrukne duftspray for at booste dit humør.

 

8. BEVÆG DIG

Motion udløser lige som det at smile endorfiner i dine blodbaner, som vækker dig og hjælper dit humør. Disse yogaøvelser er særligt designet af vores ekspert Laura til at give dig et smil på læben om morgenen.

 

 

9. SPIS EN SUND MORGENMAD

Mange af os springer dette vigtige trin over for at få et par minutters ekstra søvn, men dermed gør vi faktisk os selv en bjørnetjeneste. At spise morgenmad sætter nemlig gang i dit stofskifte og stabiliserer dit blodsukker - det er videnskabeligt bevist at begge dele får dig til at føle dig mere glad og energisk. Har du brug for inspiration? Tjek denne lækre opskrift på en morgenmads-smoothiebowl.

 

 

10. SKRU OP FOR MUSIKKEN

Musik gør for ørerne, hvad duften gør for næsen – den kan få os til at føle ting mere intenst. Mens du gør dig klar til arbejde om morgenen, så spil denne Spotify playliste, som letter humøret - vi har skabt den med det ene formål at give dig et smil på læben.

 

Amy Lawrenson

Amy Lawrenson

Amy Lawrenson er en britisk skønhedsredaktør med over 13 års erfaring med at skrive til magasiner og hjemmesider, herunder ELLE, Grazia, Women's Health og Byrdie. Hun har en stor interesse for alt indenfor skønhed og velvære, især hudpleje, fordi hvem ikke ønsker en smuk, glødende hud?