Hvad er termisk wellness?
Prøv kølende wellness i sommervarmen – i form af koldt vand eller kølende ingredienser. Der er mere og mere videnskabelig evidens, der siger, at kølende wellness er en af de bedste ting, du kan gøre for krop og sind denne sommer. Her er vores guide til holde dig kølig: sommerens største wellnesstrend.
Af Jessica Deans | 6. juli 2026 | Læsetid 5 min.
Vi har alle dyrket varmen. Saunaer, hot yoga, lange varme bade. Varme har længe været svaret, når vi skulle slappe af, løsne op og pleje krop og sind. Selvom vi stadig elsker et varmt dampbad, er der en modbevægelse, som får mere og mere opmærksomhed inden for wellness og blandt eksperter. Kulde er blevet populært. Her er din guide til sommerens største wellnesstrend, fra kolde dukkerter og isbade til en plejende rutine, som du kan skabe derhjemme.
Videnskaben bag kulde
For lidt søvn? Eller for lang tid på solsengen? Så er der ikke noget som koldt vand, der kan berolige huden og vække dine sanser – og fordelene? Det er ikke bare noget, du forestiller dig. Det her er, hvad der sker under overfladen. Som læge og ph.d. Dr. Naheed Ali forklarer: “at blive udsat for kulde aktiverer din varmeregulering og dit sympatiske nervesystem. Små kuldechok har også vist sig at øge noradrenalinen, et kemisk signalstof i hjernen, der forbindes med fokus og robusthed over for stress.” Så når du føler dig ekstra klar i hovedet efter et koldt bad, er det ikke bare noget, du bilder dig ind – det har virkelig en effekt på kroppen.
Med en forventning om at ramme 659,86 millioner dollars inden 2033 er det ikke underligt, at markedet for kolde bade boomer – og med den generelle popularitet for kuldeterapi, der stiger med op til 20% om året, er isbade officielt den hurtigst voksende trend.
Hvad kulde rent faktisk gør for dig
For kroppen: Isbade har længe været brugt som en hjælp til restitution af musklerne efter intensiv træning ved at reducere inflammation, ømhed og hævelser. Men du behøver ikke hive posevis af isterninger hjem fra supermarkedet for at fylde dit badekar. Koldt vand og kølige konsistenser kan hjælpe med at mindske hævelser, lindre inflammation og få huden til at føles genopfrisket efter en varm dag.
For sindet: Det øjeblik, hvor kulden møder varm hud, og der opstår en skarp klarhed, er ikke bare tilfredsstillende – det er også regulerende. Kulde hjælper med at berolige et overstimuleret nervesystem, hvilket giver en form for mental ro, som en varm sauna ikke gør. Forskningen understøtter også dette. Et indledende studie fra 2023 fra University of Colorado fandt, at det at sænke din hånd ned i koldt vand i bare tre minutter, efter du vågner, reducerer træthed og øger reaktionstider betydeligt. Det peger på, at det at blive udsat for kulde aktivt kan fjerne søvninerti (den groggy fornemmelse, du har, når du vågner fra en dyb søvn) og skærpe de kognitive præstationsevner. Kulde er som en lille nulstillingsknap, du altid kan trykke på.
For huden: Varmt vejr stresser ofte din hud. Varme kan øge inflammation, forstyrre hudbarrieren og irritere den. Her er hjælpen til solmættet hud – kulde kan være et fantastisk redskab mod varmens negative effekter. Kolde temperaturer kan hjælpe med at lukke porer, reducere rødme og holde på fugten, og de rette ingredienser kan endda forlænge den effekt længe efter, du er trådt ud af bruseren.
Prøv det derhjemme
Hvordan kan vi benytte kuldens fordele i ro og mag derhjemme? Et koldt brusebad er det oplagte valg, men visse ingredienser kan også skabe en lignende kølende effekt. “Sensoriske inputs, der efterligner visse aspekter af kuldeterapi, kan få nerverne til at reagere, som om huden bliver kølet,” forklarer Dr Ali. “Mentol-, eukalyptus- og pebermynteolie aktiverer kuldefølsomme nerveender i huden. De samme, der normalt reagerer på lave temperaturer og skaber en kølig fornemmelse, der kan mindske følelsen af smerte eller irritation.”
Med sin gellignende konsistens og øjeblikkeligt kølende fornemmelse er aloe vera en anden ingrediens, du bør holde øje med. Vores favoritprodukter til brug derhjemme? En kølende showergel. Massér en lille mængde ind i huden under bruseren, og jo længere du venter, desto køligere vil din hud føles. Det giver øjeblikkelig lindring efter en lang dag i solen.
De bedste konsistenser
Wellness i varmt vejr har sit eget sensoriske sprog, og det er handler om afkøling, vand og om at slukke tørst. Vælg gel-sammensætninger med en let, vandig konsistens, der smelter ind i huden og føles forfriskende kølig. Uanset om hudbarrieren forstyrres af solen, skoldvarmt vand eller skrappe renseprodukter, mister den sin evne til at holde på fugten, så huden føles stram og mere sensitiv. Gå efter milde, fugtgivende sammensætninger, der skal skylles af og renser uden at ødelægge det beskyttende lag. Og vælg produkter med en is-lignende finish.
Din kølende rutine til varmt vejr
Efter en lang, varm dag i solen kan den rette rutine hjælpe med at give din hud nyt liv og opfriske dit sind. Prøv denne 5-minutters rutine:
Trin 1: Skum en kølende showergel op på huden med lunkent vand, og nyd den forfriskende isnende fornemmelse.
Trin 2: Brug en bodyscrub for at rense hudens tilstoppede porer, og afslut med et forfriskende koldt skyl.
Trin 3: Blødgør og fugt med en let fugtighedscreme eller kropsmaske – vælg gel-konsistenser, der føles kolde ved kontakt med huden.
Trin 4: Væk trætte øjne med en kølende øjencreme. Har den en roll-on-applikator, er det en ekstra bonus.