Rituals afsætter 20 millioner euro gennem initiativet 10% Profit for Impact for at skalere løsninger, der styrker unges mentale trivsel

Selvom det fortsat er vigtigt at skabe opmærksomhed om mental trivsel, mener Rituals, at brands også kan være med til at sikre, at effektive indsatser når ud til flere unge.

  • Gennem initiativet 10% Profit for Impact forventer Rituals at afsætte omkring 20 millioner euro i perioden 2026-2028 til en række partnerskaber og initiativer, der har til formål at styrke unges mentale trivsel.
  • Ifølge UNICEF og WHO er unges mentale sundhed blevet en af de største udfordringer for den næste generation.
  • Gennem UNICEF’s Global Youth Mental Health Coalition samarbejder Rituals med blandt andre Spotify, Sony, lululemon og Z Zurich Foundation om at udbrede effektive indsatser, så de når ud til endnu flere unge.
  • Investeringen skal støtte dokumenterede indsatser med fokus på at styrke unges modstandskraft, fællesskab og mentale trivsel.
  • Grundlægger og CEO Raymond Cloosterman opfordrer brands til at bruge deres rækkevidde og indflydelse til at gøre eksisterende tilbud og støtte mere tilgængelige for unge.

rituals-profit-pledge-image-en (1).tif
  • tif
  • 84,1 MB
unicef-rituals-turn-down-the-noise-2027-hero.jpg
  • jpg
  • 1,26 MB

Amsterdam, 8. oktober 2026: Det globale wellbeing-brand Rituals afsætter 20 millioner euro i perioden 2026-2028 til partnerskaber og initiativer, der skal styrke unges mentale trivsel. Investeringen sker gennem 10% Profit for Impact og ledsages af en opfordring fra Rituals til øget handling for at udbrede dokumenterede løsninger, så de kan nå ud til endnu flere unge.

I en tid, hvor unges mentale trivsel er under stigende pres, mener Rituals, at udfordringen ikke længere handler om manglende opmærksomhed. På tværs af Europa har regeringer, skoler, sundhedsorganisationer og NGO’er allerede gjort en betydelig indsats for at forstå problematikken og udvikle effektive indsatser.

Som Raymond Cloosterman, grundlægger og CEO for Rituals, udtrykker det: “Udfordringen er ikke længere at vide, hvad der virker. Udfordringen er at sikre, at effektive indsatser når ud til flere unge.”

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) oplever hver syvende ung psykiske udfordringer. Samtidig har mange dokumenteret effektive indsatser, der styrker modstandskraft, fællesskab og mental trivsel, svært ved at nå ud til de millioner af unge, som kunne have gavn af dem. Rituals mener, at brands netop her kan være med til at gøre en reel forskel.

Selvom brands ikke kan erstatte fagpersoner, skoler eller offentlige institutioner, har de noget, som få organisationer kan matche: en daglig kontakt med millioner af mennesker, kulturel gennemslagskraft og muligheden for at gøre vigtige emner mere synlige, relevante og omsætte dem til handling.

Raymond Cloosterman, grundlægger og CEO for Rituals, udtaler: “Mange organisationer giver allerede unge de værktøjer, den støtte og ekspertise, de har brug for til at styrke deres modstandskraft, relationer og mentale trivsel. Udfordringen i dag er at sikre, at disse dokumenterede indsatser når ud til endnu flere unge. Vi mener, at brands kan spille en rolle ved at bruge deres rækkevidde og indflydelse til at støtte organisationer med stor ekspertise på området. Gennem 10% Profit for Impact håber vi at kunne bidrage til denne fælles indsats.”

Et eksempel er Rituals’ centrale rolle i UNICEF’s Global Youth Mental Health Coalition, som samler virksomheder fra den private sektor med en fælles ambition om at styrke unges mentale trivsel verden over. Gennem koalitionen bidrager Rituals med finansiering, synlighed og rækkevidde for at være med til at udbrede løsninger med dokumenteret effekt.

Esther Polhuijs, Head of Advocacy and Programs hos UNICEF Nederland, udtaler: ”Vi har i dag en god forståelse af, hvad der styrker unges mentale sundhed. Vi ved for eksempel, at sociale relationer er en vigtig beskyttende faktor for unges mentale trivsel. Udfordringen er derfor ikke længere at udvikle nye løsninger, men at sikre, at dokumenteret effektive indsatser når ud til langt flere unge. Partnerskaber med aktører, der deler vores ambition og kan være med til at øge rækkevidden, kan gøre en reel forskel og give flere unge adgang til den støtte, de har brug for.”

Initiativet bygger samtidig videre på programmer, som Rituals allerede støtter, herunder Super Chill, der gennem legende øvelser for krop og sind hjælper børn med at genkende deres følelser og giver dem konkrete redskaber til at håndtere dem. Med støtte fra Rituals har programmet allerede nået mere end 250.000 børn i Holland, Tyskland, Storbritannien og Frankrig.

Ud over de enkelte programmer håber Rituals, at initiativet kan bidrage til en bredere udvikling i den måde, brands arbejder med mental trivsel på. Virksomheden mener, at social ansvarlighed ikke bør være et særskilt initiativ, men en integreret del af den måde, brands skaber værdi for både mennesker og samfund. Med 10% Profit for Impact ønsker Rituals at vise, hvordan økonomisk vækst og positiv samfundspåvirkning kan gå hånd i hånd.

For Rituals markerer unges mentale trivsel det næste kapitel i denne ambition. Ved at investere i dokumenterede og skalerbare indsatser ønsker Rituals at give flere unge adgang til de redskaber, færdigheder og den støtte, de har brug for for at trives. Samtidig mener Rituals, at brands kan bruge deres rækkevidde og indflydelse til at styrke fællesskab, modstandskraft og følelsen af at høre til blandt den næste generation.

Initiativet er en del af Rituals’ langsigtede ambition om at bidrage til øget trivsel, der rækker ud over virksomhedens produkter og services. Gennem 10% Profit for Impact afsætter Rituals 10 % af sit årlige nettooverskud til partnerskaber og programmer, der fremmer menneskers og planetens trivsel. Over det kommende årti forventes initiativet at bidrage med 300-400 millioner euro.

Om Rituals

Rituals Cosmetics er en stolt Certified B Corporation™ og arbejder kontinuerligt på at forbedre sin sociale og miljømæssige indvirkning i den luksuriøse skønhedsbranche. Som en af pionererne inden for integration af bad-, krops- og hjemmepleje i én samlet portefølje omfavner Rituals filosofien om at forvandle hverdagens rutiner til mere meningsfulde øjeblikke. Hvert produkt er inspireret af en ældgammel tradition, der hjælper dig med at finde glæde i de små ting. Med en omfattende innovationsportefølje inden for kropspleje, hjemmedufte, naturlig hudpleje, herrepleje og produkter til hjemmet inviterer Rituals forbrugerne til at berige deres verden med øjeblikke af Well-being.

Rituals blev grundlagt i Amsterdam i 2000 og har siden etableret sig som en global brancheekspert i mere end 33 lande med tilstedeværelse i pulserende byer som London, Paris og Hongkong, med mere end 1.500 butikker, 4.176 shop-in-shops og verdens første Mind Oasis. Som en del af Rituals' engagement i løbende at forbedre sin sociale og miljømæssige indvirkning arbejder brandet hen imod formuleringer med 90 % ingredienser af naturlig oprindelse og emballage, der kan genopfyldes, genanvendes eller er fremstillet af genanvendte materialer.

Ud over sine bæredygtighedsinitiativer er brandet engageret i at skabe positiv indflydelse uden for virksomheden gennem sin Profit Pledge, hvor 10 % af nettooverskuddet går til menneskers og planetens trivsel. For mere information, besøg www.rituals.com.

For mere information om vores bæredygtighedsarbejde, læs vores bæredygtighedsrapport.

Receive Rituals news on your RSS reader.

Or subscribe through Atom URL manually