Sådan opdaterer du din hudpleje fra efterår til vinter

Hvordan bemærker du årstidernes skiften fra efterår til vinter? Er det julelysene, der bliver hængt op i gaderne? Er det duften af herlige supper fra cafékøkkenerne? Eller er det de lidt mere irriterende tegn, som sprukken hud hver gang du vasker dine hænder, eller de tørre pletter, der bestemt ikke var på din ønskeliste til jul?

 

Efterårsdagene smelter ofte ubesværet sammen med afslutningen af ​​sommeren, de sidste par solstråler føles som en lun bonus for vores hud og D-vitaminniveau. Men vinterens komme kan være noget mere voldsom. På samme måde, som du ændrer din garderobe for at overleve de koldere temperaturer, kan du tilpasse din hudpleje, så skiftet fra efterår til vinter føles lige så glat som din yndlings cashmere-sweater. Sådan gør du …

 

Køb en luftfugter

På samme måde som du planlægger, hvordan du klarer dig gennem alle de festlige drinks, så tænk forebyggelse af dehydrering frem for at kurere, når det gælder pleje af din vinterhud. At stille en luftfugter i dit soveværelse giver dig en nem start; den erstatter den fugt, der mangler i den radiatorvarmede luft, hvilket betyder, at din hud føles mere smidig, når du vågner. Denne er ekstra stille, kan kombineres med essentielle olier, og er endda kompatibel med Alexa!

 

Bliv ved med at skrubbe, men gør det smart

“Principperne i din hudrensning, bør ikke ændre sig for meget, bare fordi du er fanget indenfor på grund af det kolde vejr,” siger Dr. Ross Perry, hudplejeekspert og Medical Director of Cosmedics skin clinics. “Din hud kan faktisk være mere tilstoppet om vinteren. På grund af radiatorvarme og hårdt vejr har hudirritationer en tendens til at blusse mere op i de koldere måneder.” Dertil kommer vores behov for tungere blandinger, hyppigere påføring og endda tyk solcreme på skiferier, så det er bestemt ikke en god idé at springe din scrub over. Men hvis bidende vind eller bjergluft har gjort din hud synligt sprukken og tør, skal du blot bruge en vaskeklud eller handske til at skrubbe huden i små cirkulære bevægelser et par gange om ugen. Gå tilbage til din almindelige scrub, når din hud er helet.

 

Mange lag er din ven

På samme måde som hemmeligheden bag varm vinterpåklædning ligger i mange lag, så er det også nøglen til god hudpleje. Serum er stadig et vigtigt trin, men hvis din hud føles særligt følsom, så undgå aktive ingredienser som retinol eller AHA’er. Søg i stedet efter effektive, men mindre irriterende alternativer, såsom peptider, bakuchiol eller PHAer’.

 

“Et C-vitamin-serum er også en god mulighed om vinteren,” siger Dr. Ross.

 

Følg derefter op med en hårdtarbejdende fugtighedscreme. Når temperaturen falder, skal du stille lettere lotioner og geler til side og finde mere fede cremer (men ikke for fede - mere om det senere) frem. Og kig efter glyverin på ingredienslisten, da dette tiltrækker vand til din hud og gør den hydreret og rolig - især godt, hvis du har været udsat for kraftigt sollys og kolde vinde på skiløjperne.

 

Vær ekstra opmærksom på, hvad der ligger nedenunder

Bare fordi de ikke er synlige i de næste par måneder, skal du ikke ignorere dine fødder og ben. Mange af os lider af tør hud her, hvilket betyder, at de er særligt modtagelige over for dehydreringseffekten af radiatorvarme. Og det er vanskeligt at gøre noget ved.  Vil du være klar til det overraskende udbrud af forårssolskin, når det kommer? Så giv dine ben lidt kærlighed i løbet af vintermånederne.

 

Start med en let scrub, før du går i bad, med et par ugers mellemrum, da det hjælper din bodycreme med at trænge ind, og find en med fugtgivende ingredienser som sød mandelolie i The Ritual of Namaste Natural Body Scrub. For et ekstra boost kan du smøre en nærende fodcreme på, og pakke dine fødder ind i plastik i 20 minutter. Den genererede varme hjælper cremen med at trænge ind og kombineret med den beroligende duft af lavendel i The Ritual of Jing Foot Balm - så bliver det svært at holde dig vågen.

 

Forbindelsen mellem halstørklædet / uren hud / søvn

Uren hud om vinteren er ofte et tegn på ubalance. En fugtighedscreme, der er for tung, tilstopper dine porer, mens radiatorvarme og hårdt vejr for dehydreret hud kan betyde, at oliekirtlerne kommer på overarbejde. Hold dig hydreret ved at påføre produkter i lag i stedet for at bruge en enkelt fed creme, og brug produkter, der indeholder fugtmidler som hyaluronsyre for et konsistent fugtniveau. Har du primært uren hud på hage og kæbe? Din rullekravetrøje eller dit tørklæde kan beskytte dit ansigt mod elementerne, men det holder også talg og bakterier fanget mod din hud. Så vask dine uldartikler regelmæssigt, men glem heller ikke dit pudebetræk, siger Dr. Deborah Lee fra Dr Fox Pharmacy “Hvis du lider af acne, skal du huske, at døde hudceller, talg, snavs og sved blander sig på dit pudebetræk, hvilket skaber et fjendtligt miljø for huden,” advarer hun. “Et pudebetræk har to sider og kan vendes på vrangen, så du kan have en ren overflade hver fjerde dag. Overvej også et silkepudebetræk. Silke er ultraglat, reducerer friktion og hjælper måske også med at holde din hud bedre hydreret natten over - noget alle kan have brug for i vintermånederne.”