Sådan skaber du dit eget hudplejeritual

Lad os hjælpe dig med at finde det ideelle hudplejeritual og lære dig, hvordan du lægger produkterne i lag.

 

Hemmeligheden bag en glad og sund hud er at få et hudplejeritual, som er enkelt, effektivt og nemt kan justeres. Sagen er, at vores hudtype bestemmes af vores genetik, men den påvirkes af forskellige faktorer som stress, livsstil og hormoner. “Der er fire primære hudtyper: normal, tør, fedtet og blandet,” siger Ksenia Selivanova, medgrundlægger af den ekspert-ledede hudplejerådgivning Lion/ne. “Og så er der de sekundære hudtyper: sensitive, dehydrerede, aldrede, med lidelser som akne eller rosacea og solskadede.”

 

Man behøver ikke at få et komplekst koreansk inspireret program med 12 punkter for at få en skøn hud, men man skal være lidt strategisk i forhold til, hvordan ens hud opfører sig. Brug lidt tid på at overveje, hvad din primære hudtype er, og hvad dine sekundære problemer kunne være - brug dem som guide til at finde de produkter, du har brug for. Og husk, at “dit morgenritual bør fokusere på beskyttelse, og målet om aftenen er at nære og stimulere din hud,” siger Megan Felton, medgrundlægger af Lion/ne.

 

 

En typisk hudpleje kan se sådan ud:

 

Først på dagen

 

Sidst på dagen

 

Den rette rækkefølge til dig

“En god huskeregel til hvordan produkterne lægges i lag er at starte med de tyndere, vandbaserede produkter først, som toner og essens og derpå de oliebaserede, tykkere produkter. Man bør altid slutte med solbeskyttelse om morgenen,” siger Felton. “Når det er sagt, så skal de mere aktive produkter på før olie eller fugtighedscreme, selvom de er lidt tykkere. Det sikrer, at din hud optager de mere aktive ingredienser først.”

 

 

For hver kategori skal du sørge for at vælge et produkt, der passer til din hudtype. Lad os se på den rækkefølge, du skal påføre dem i:

 

1. Når det gælder om at rense vil mere tørre hudtyper have brug for et nærende mælke- eller oliebaseret renseprodukt. Fedtede/blandede hudtyper kan bruge oliebaserede renseprodukter, da de er gode til at nedbryde talg (sebum), men sørg for at dobbelt rense om aftenen, så porerne ikke tilstoppes. Om morgenen skal man bruge skum eller micellært vand.

 

2. Tonere bruges efter rensning, de er designet til at fjerne alle genstridige urenheder og hjælper til at lukke porerne. Alkoholfri tonere vil være et godt valg til alle hudtyper, de vil pleje tør hud og tilføre fugt, samtidig med at de vil fjerne overskydende talg fra fedtede/blandede hudtyper.

 

3. En essens er alletiders, og ikke særlig brugt, til alle hudtyper. Den forbereder huden til at kunne absorbere dit serum og din fugtighedscreme effektivt. Essenser tilfører også meget fugt, hvilket er godt for alle hudtyper, selv fedtede hudtyper, da dehydrering kan give for meget produktion af talg (sebum) og lukkede porer.

 

4. Boostere er virkelig et boost for huden! Du behøver ikke at bruge dem hele tiden, men du kan bruge dem som en del af din hudpleje, når din hud har brug for lidt ekstra pleje.

 

5. Serummer er som regel fyldt med aktive ingredienser, og den tyndere konsistens betyder, at de absorberes dybere ind i huden, så de kan virke der, hvor de gør den største forskel.

 

6. Uanset om din øjencreme har konsistens som et serum, eller den er tykkere, så er den bedst at påføre med ringfingeren før din olie/fugtighedscreme.

 

7. Både olie og dag-/natcreme vil nære din hud og lukke alle aktive ingredienser inde, så du kan vælge det, du synes bedst om. Hvis din hud er særlig tør, kan du måske bruge begge dele, mens folk med fedtet eller blandet hud måske vil springe over olien. En vandbaseret fugtighedscreme kan ikke trænge gennem olie, så for at være på den sikre side skal man altid duppe olie på tørre steder, efter du har smurt creme på (hvis du bruger en). Ellers kan du massere huden med olie, hvis du bruger den alene.

 

8. Med masker og eksfoliatorer er målet, at de bruges som del af hudplejen et par gange om ugen. Hvis du eksfolierer før, får du mest muligt ud af effekterne af din ansigtsmaske.