Glæde, lykke, sjov – derfor er det vigtigt at kende forskel

Denne måned er Rituals på en mission for at gøre en million mennesker glade, men vi kan lige så godt indse det, vi er komplekse væsener, der oplever en bred vifte af positive, negative og neutrale følelser. Så i dag fokuserer vi på de følelser, der ofte betragtes som flygtige: glæde, lykke og sjov. Du tænker måske, de er ens, men glædesambassadør Mo Gawdat mener noget andet.

 

I går delte vi Mo's glædesformel med jer, en formel, der afslører hemmeligheden bag det at være glad – at når dine forventninger svarer til eller er højere end virkelighedens realiteter, så er du glad. Men hvordan adskiller det at være glad sig fra at have det sjovt eller være lykkelig? Læs videre for at finde ud af forskellen, og hvordan det at forstå nuancerne kan forvandle dit liv i en positiv retning.

 

 

Afsløring: Lykke og sjov sammenlignet med glæde

Sjov er i ordbogen defineret som “nydelse, underholdning eller hurtig fornøjelse”. Hvis du har den rette indstilling, kan det være vidunderligt at have det sjovt, men hvis du ikke er glad, så kan det nemt blive en flugt fra hverdagen, din frygt og dit ansvar. Som forfatteren Will Thomas med rette sagde, "der er intet at frygte, når du har det sjovt". Og derfor bytter mange af os ægte glæde ud med det, som Mo kalder våben til massedistraktion: overdreven fest, druk, grovæderi med mere.

 

Husk altid: Sjov og nydelse i enhver form er kun en midlertidig flugt – en ubevidst tilstand.

Mo Gawdat.

Biologisk set har sjov også en funktion naturligvis! Sex giver os nydelse, hvilket tilskynder os til at reproducere. Men nogle bruger sjov som en måde til at bedøve deres smerter og lidelse. Og sjov er et effektivt smertestillende middel, da det efterligner glæden ved at slukke for de uophørlige tanker, der kan overvælde vores hjerner. Desværre varer det sjove ikke for evigt, og det løser bestemt ikke de underliggende problemer. Det er kun en distraktion, som vi fortsat vender tilbage til.

 

Med den rette indstilling er det ikke en dårlig ting at have det sjovt, men det skal hellere ses som et glædestilskud end et smertestillende middel. Næste gang, du har det sjovt, så spørg dig selv “bruger jeg dette sjove øjeblik som en flugt?”

 

Lykke er derimod en “tilstand af uafbrudt glæde,” bemærker Mo. “Jeg bruger begrebet lykke løst her, da det er svært at beskrive denne tilstand fuldt ud. Indre ro, stilhed, fred – de kommer alle tæt på. Måske en blanding af alle tre er det, der kommer tættest på, men ingen af dem kan indfange den sande mening, når de står alene.”

 

Ofte tror vi, at lykken er en følelse, vi oplever ved livets store øjeblikke: når du køber dit første hjem, på din bryllupsdag, eller når dit barn bliver født, men som professor og forfatter Brené Brown siger, så “kommer lykken til os i øjeblikke – ofte almindelige øjeblikke. Af og til overser vi den lille lykke, fordi vi har for travlt med at jage de ekstraordinære øjeblikke.” Det er muligt at finde lykken i hverdagen, men som man heller ikke kan beskrive duften af en rose til en, der har mistet lugtesansen, er sand lykke også noget, man først skal opleve for kende til det.

 

Sand lykke er at være i harmoni med livet, som det er

Mo Gawdat.

Lykken kommer fra en dyb forståelse af at livet, ‘når de store hjul er i bevægelse, er som det altid har været, og som det altid vil være.” Vi møder alle bump og huller på livets vej, men har du en positiv indstilling, forventer du realistisk lidt modgang på vejen. Det er først, når du forstår, at lykken også findes i de små øjeblikke og ikke kun i de store, at du finder den.

 

...Find ud af, hvor lykken bor, og giv den en stemme. For går du glip af lykken, går du glip af alt.

Robert Louis Stevenson

Det er ikke nemt at opnå en sand tilstand af lykke. Det tager engagement og kræver, at du arbejder på det hver dag.

Vil du træne din glædesmuskel?  Mo Gawdat, tidligere Chief Business Officer hos Google [X] og forfatter til bogen; Solve for Happy, og Rituals er på en fælles mission om at gøre #1MillionHappy. Kom med på en 14-dages interaktiv rejse, der vil forvandle dit liv, og hjælpe dig med at finde sand og varig glæde. Tilmeld dig The Happiness Challenge her.