Afsløret: Hvad er glæde? Plus et tip til at få mere af det i dit liv

Glæde. Et ord, vi alle kender, men på en eller anden måde har søgen efter at definere det, strækket sig over hundredvis af år og har optaget mange af menneskehedens største tænkere. Det er svært ikke at drukne i et hav af resultater, hvis du søger efter “glæde” på Google. Du finder millioner af definitioner, øvelser og input fra verdens bedste videnskabsfolk, filosoffer og endda økonomer. Men meget af det er selvmodsigende. Mange tror, at glæde er forbundet med materiel succes, men alligevel fortæller folk i nogle af de mindst velhavende lande, at de er mere tilfredse med deres liv. Den digitale tidsalder har gjort vores hverdag meget nemmere, og vi har adgang til film og mad med bare et enkelt tryk på en knap eller et swipe på en skærm, og alligevel får vi at vide, at det er vigtigt at slukke for skærmene af og til, hvis vi ønsker at finde glæden.  

 

Glæden er for mange en forvirrende og uhåndgribelig følelse, som vi oplever flygtigt af og til, men som ikke er til at holde fast i. Det er den følelse, som mange af os er på jagt efter at finde og bevare gennem milepæle, som at få drømmejobbet, finde sin soulmate eller stifte en familie. Men vil du høre en hemmelighed? Glæde er faktisk den mest simple følelse af alle, og hemmeligheden bag at være glad hver dag er så let som at “nulstille” dine tanker? 

 

Glæde er din oprindelige tilstand.

Mo Gawdat, Rituals’ glædesambassadør.

VORES UDGANGSPUNKT

Glæde er vores første følelse. Tænk over det: En af de første milepæle, vi har som babyer, er at smile. En af de allerførste måder vi udtrykker os på, når vi ikke giver tegn til, at vi har behov for søvn, mad eller et kram, er gennem glad pludren og latter. Et barn er glad når de basale behov er opfyldt, som at have fået mad, er blevet elsket eller har fået tøj på.  Det er først, når vi vokser op og begynder at blive påvirket af regler og forventninger fra verden omkring os, at vi lærer om dårligt humør, udover når de basale behov ikke er mødt. Hvis vi kan gennemskue disse illusioner, så bliver vi i stand til at nulstille vores udgangspunkt for glæde. 

 

VÆRDIEN AF DÅRLIGT HUMØR

Men dårligt humør har også en rolle at spille. Tænk på glæde, som du tænker over dit velvære: det er noget, du skal arbejde på og træne hver dag. At være i dårligt humør er det samme som smerte eller sygdom: det er et signal om, at tingene ikke er, som de burde være. På samme måde som sult fortæller dig, at du skal spise, og en øm ryg fortæller dig, at du skal være mere opmærksom på din siddestilling, så fortæller dårligt humør dig, at du skal finde ud af, hvad der er i vejen, og øve dig i at styrke din glædesmuskel.  

 

NULSTILLING AF GLÆDE

Så hvordan finder du ud af, hvad der gør dig glad? Vi har alle oplevet glæde i vores liv – det er tidspunkter hvor alt går op i en højere enhed, hvor du føler dig rolig og helt tilstede. Hvis du kigger nærmere på disse øjeblikke, så vil du opdage, at de har noget til fælles. De er alle øjeblikke, hvor du giver slip på alle forventningerne, som du er blevet trænet i at have, og giver dig selv lov til bare at være. Når du har lært at bruge denne følelse, så har du taget dit første skridt i retningen af mere glæde.  

 

DAGENS GLÆDES-OPGAVE 

Vil du finde ud af, hvad der virkelig gør dig glad? Vi har en nem opgave til diglav en glædesliste. Hav et stykke papir med dig i løbet af dagen og skriv alt det ned, der får dig til at smile. Disse øjeblikke kan være store eller små en perfekt kop kaffe, at holde en god fremlæggelse eller at føle varmen fra solen på din hud. Når dagen er ovre, så se på det, du har skrevet ned og sæt en stjerne ud for det, der betyder mest for dig. Det at du er opmærksom, skriver ned og genlæser din liste, vil i sig selv gøre dig glad, men når du netop bliver mere bevidst om, hvad der gør dig glad, så er du også på vej mod mere glæde i livet.  

 

Klik her for Dag 2 af vores Happiness Challenge.