Farveterapi: Farvernes effekt på dit velvære

Vores liv er fyldt af farver. Farver gør ikke kun verden et meget gladere sted, de har også en kraftfuld effekt på vores krop, sind og humør. Farver er så flettet ind i vores tankegang, at vi endda bruger dem til at udtrykke vores følelser: "grøn af misundelse", "at have en blå mandag", "ting er sorte-hvide", "at se livet gennem lyserøde briller." Det er derfor ikke overraskende, at vi med kromaterapi, bedre kendt som farveterapi, kan genoprette vores forstyrrede energibalance og afhjælpe både mentale og fysiske problemer. Oplev farvernes kraft, kom i balance med dig selv og få et harmonisk liv.

 

Farver genopretter din energi

Farveterapeuter har længe vist det: vi har brug for farve i vores liv for at føle os fysisk og mentalt glade og sunde. I 1920 opdagede den amerikanske læge Harry Riley Spitler, at farver havde en positiv effekt på hans patienter. Gennem eksponering for en farvepalet blev den fysiske selvhelingsproces stimuleret, og lidelser som søvnløshed, vinterdepression, astma og koncentrationsforstyrrelser kunne behandles. Afhængigt af problemet bruges en bestemt farve til farveterapi, da hver farve har forskellige positive virkninger.

 

Farvens kraft

I østlige kulturer mener man, at chakraerne er relateret til specifikke farver eller kombinationer, og at disse farver kan påvirke sundheden for et bestemt organ eller en del af kroppen. Se, hvilken effekt de følgende 5 farver kan have på dit velvære:

 

Blå

En af de mest almindelige farver, der påvirker vores dagligdag, er blåt lys. Vi har særlige receptorer i vores øjne, som reagerer direkte på denne farve og fortæller hjernen, at det er dag, og at vi skal vågne op. Når vi udsættes for blåt lys på det rigtige tidspunkt, kan det øge vores produktivitet på arbejdet, kurere vinterdepressioner, nulstille vores biologiske ur og reducere træthed i løbet af dagen. I buddhismen repræsenterer blå visdom og intelligens. Blå er også kendt for at skabe en følelse af tillid eller sikkerhed.

 

Orange

Denne varme farve symboliserer social kommunikation, glæde, kraft, energi, kreativitet og optimisme. For buddhister er det farven på den opstigende sol og spirituel opvågning. Orange forbindes med bevægelse og fremdrift på et emotionelt, spirituelt og endda et fysisk niveau, da man mener, det giver din hjerne et boost. Orange får dig til at ville være til stede! En farve, der giver dig energi til at prøve nye ting.

 

Gul

Gul står for munterhed, overflod og viljestyrke - det er de typiske egenskaber ved denne farve. Den har en lang bølgelængde, som vi især føler på et følelsesmæssigt niveau: gul giver dig styrke til at stråle og hjælper dig med at koncentrere dig. Og ligesom den gule sol er central i vores solsystem, giver denne farve dig mod til at sætte dig selv i centrum for opmærksomhed.

 

Grøn

Grøn repræsenterer vækst og positiv energi. Det er hjertets farve (ja, virkelig) og forbindelse, og den repræsenterer Moder Natur. Grøn falder nøjagtigt midt i farvespektret og hjælper dig derfor med at opnå harmoni og balance. Grøn giver dig mulighed for at vende indad, finde balancen i dig selv igen og derfra skabe forbindelse med omverdenen.

 

Rød

Rød er farven på lidenskab, kraft, ild og fysisk energi. Farven er så kraftig, fordi rød har den længste bølgelængde af alle farver. Åndeligt symboliserer farven at være til stede i øjeblikket og sige ja til livet. Og det er faktisk ikke så mærkeligt, når du tænker på blodet, der strømmer gennem dine årer og giver hver celle energi. Ifølge Jean-Gabriel Causse, en fransk farveekspert, bør du endda tage rødt sportstøj på, når du har brug for ekstra motivation til at komme op af sofaen.

 

Sved dig glad med farver

Farvernes positive effekter bruges ikke kun i alternativ medicin, yogastudier og saunaer har også opdaget farvens kraft. Glow Bar i London har for eksempel fire infrarøde kabiner, hvor lyset kan justeres for at stimulere en bestemt følelse. Infrarøde saunaer fungerer meget anderledes end traditionelle saunaer med høje temperaturer og fugtighed. På grund af den lavere temperatur kan du nyde op til 45 minutter i en infrarød kabine, mens din krop langsomt opvarmes indefra. Kombinationen af ​​en intens svedetur og et farverigt lys, som giver bedre humør, sikrer, at både dit humør og din hud kommer til at stråle!

 

Vi har talt med Sasha Sabapathy, grundlægger af Glow Bar London, om farveterapiens kraft og effekten af de forskellige farver. Hvilke farver udløser glæde, ro og koncentration? "Farveterapi fungerer virkeligt. Det er en gratis valgfri ting med vores sauna sessioner, og næsten alle vælger det. Lilla står som farve for glæde, ro og fokus. Det er, fordi den hjælper os med at aktivere vores kronechakra, hvor vores mentale og følelsesmæssige energi lagres. Blå bruges til at lette søvn og afslapning, og gul kan hjælpe med hudlidelser som psoriasis og dermatitis. Vi får mange klienter, der specifikt kommer ind for at bruge farven gul til hudproblemer. Min personlige favoritfarve er blå, da jeg har problemer med at sove."

 

 

 

Hundestilling i rød

Vil du gerne være aktiv og bevist i forhold til at balancere din energi med farve? Så er farveyoga det helt rigtige for dig. Denne nye form for yoga kombinerer farvens kraft med yogastillinger for på en positiv måde at påvirke din tankegang med specifikke lysfrekvenser. Man fokuserer på at gendanne den følelsesmæssige balance ved at udsætte dig for den farve, du har brug for i det øjeblik. Serien af yogastillinger er tilpasset farvernes helbredende effekter, så de forstærker hinanden maksimalt. Har du booket en “rød” yogatime? Så gør dig klar til en kraftfuld serie af stillinger, der vil udfordre din fleksibilitet og øge din blodcirkulation, dit stofskifte og humør. Lider du af humørsvingninger? Så anbefaler de den “gule” yogatime, hvor din vejrtrækning er forbundet med mange åbne stillinger, der letter din fordøjelse og dit humør. Ekstra fordel: gult lys stimulerer til en god nats søvn, hvilket gør det ideelt at dyrke, inden du skal i seng.

 

The Ritual of Mehr: et gyldent strejf

Nu hvor vi har ført dig ind i farvernes vidunderlige verden, har du måske bemærket, at vores produkter ikke kun er inspireret af ceremonier, men også er knyttet til farver. Det er ikke noget tilfælde, at vores nyeste kollektion The Ritual of Mehr, kommer i en glitrende guldfarvet indpakning, da denne serie er inspireret af Mehr, solen. The Ritual of Mehr løfter dit humør, giver energi til din sjæl og støtter dig i hverdagens travlhed. Kollektionen er en hyldest til den glæde, der kommer fra solens markante, lyse energi, som hjælper dig med at få vitalitet ind i dit liv. Se dit hjerte som din sjæls sol, og lad dens lyse energi varme dig indefra. Denne raffinerede kollektion ånder solskin og glæde, og det er præcis, hvad farven guld gør for dig: den omfavner din indre kærlighed, så du kan overføre den til andre som var det en solstråle!

Anouk Ballering

Anouk Ballering

Anouk Ballering er en sand historiefortæller med 5 års erfaring inden for PR. Ved at skabe relaterbare og relevante historier og aktiviteter, har hun afsløret sjælen i luksuriøse livsstilsbrands som W Hotel, VICE, de Bijenkorf og Timberland. Når hun ikke dyrker HIIT eller Rocycle, kan du finde hende på yogamåtten. Hun er passioneret omkring yoga og en sjælfuld livsstil, fordi hun tror på, at vi alle har brug for en velfortjent balance i vores liv for at kunne blive den bedste version af os selv.