Smoothie med acai og banan

Denne skønne smoothie gør, at du starter dagen fuld af naturlig energi. Den indeholder en lækker blanding af banan, frossen acai-puré, bær, mandelmælk, nødder og superfoods som chiafrø og hørfrø. Den rene acai-puré gør den cremet og giver smag, men derudover har den også mange fordele for huden, så det er alletiders morgenmad!

Af MIRJAM LESLIE-PRINGLE | 26. november 2019 | Læsetid 3 min.

Smoothie bowl with acai and banana

Opskrift til 1 person Tilberedningstid: mindre end 10 minutter

INGREDIENSER

  • 2 poser frossen acai (standardstørrelsen pr. pose er 100 g)

  • ½ frossen banan, i skiver

  • 10 g hakkede valnødder

  • 10 g hakkede mandler

  • 50 ml mandel- eller havremælk

  • 1 tsk. chiafrø

  • 1 tsk. hørfrø

  • 1 tsk. hampfrø

  • ½ frisk banan, i skiver

  • En lille håndfuld friske hindbær

  • En lille håndfuld friske blåbær

Du skal også bruge en god blender med tilstrækkelig kraft.

TILBEREDNING

1. Tag bananen og acaien ud af fryseren på forhånd, så de kan blive varmet op til den rette temperatur.

2. Hak nødderne, og gør frugten klar.

3. Kom acaien, mandel- eller havremælken og den frosne banan i blenderen, og bland det hurtigt sammen på det højeste trin, indtil det er en jævn og cremet masse.

4. Hæld acaiblandingen i en skål, og pynt den med bananskiver, hindbær, blåbær, hampfrø, chiafrø og hørfrø. Spis den med det samme.

Relateret til denne artikel