Sund opskrift for en god detox
En udrensning er en fantastisk måde til at give din krop et boost, og der er så mange måder at gøre det på. Nogle tager en udrensning med smoothies i 10 dage; andre ændrer deres madvaner så de indtager flere salater, juicer og rene ingredienser i deres daglige kost. Min krop fortæller mig, at det er tid til en udrensning, når jeg får en stærk trang til flere grøntsager, vitaminer og varmende supper. Så vælger jeg de mest lækre - og sunde - økologiske produkter, som quinoa. Når jeg spiser mad med denne super-ingrediens med jævne mellemrum, føler jeg mig lettere, mere energisk og generelt bedre tilpas. Denne opskrift er en af min favoritter, perfekt til en udrensning.
Af Rituals | 13. maj 2020 | Læsetid 4 min.

BAGT BLOMKÅLSRIS MED TEMPEH
Hvis du sparer på kalorierne og gerne vil forsyne kroppen med næring i form af grøntsager og økologiske proteiner, bliver du dækket ind med denne opskrift. Der er ikke meget der er bedre end velmarineret bagt tempeh. Et kæmpe plus: tempeh er et gæret sojaprodukt som er nemmere at fordøje end tofu og har mange sunde fordele. Samtidig er blomkålsris en vidunderlig opfindelse; ny, men bare så helt eventyrlig god!
Opskrift til 4 personer
Tilberedningstid: 30 minutter
INGREDIENSER
1 blok tempeh (200 g)
1 lille blomkålshoved, findelt (i en foodprocessor eller snittet meget fint i hånden)
4 spsk. ekstra jomfru kokosolie
200 g sojabønner, afskallede
200 g sugar snap-ærter, renset og befriet for strengen
250 g svampe/champignon, rensede og skåret i kvarte
En lille håndfuld frisk mynte, kun bladene
En lille håndfuld frisk koriander, kun bladene
En lille håndfuld frisk persille, kun bladene
Rød chilifrugt, skåret i ringe (kan udelades)
2 forårsløg, skåret i ringe
Salt og peber.
INGREDIENSER TIL MARINADEN
5 spsk. ketchup
3 tsk. agave- eller ahornsirup
2 spsk. sesamolie
3 spsk. soyasauce
3 tsk. sambal
TILBEREDNING
1. Skær tempeh’en i små tern på omkring 1.5 cm x 1.5 cm. Bland alle ingredienserne til marinaden, og læg tempeh’en i.
2. Varm 1½ spsk. kokosolie, og svits svampene til de bliver brune. Smag til med salt og peber.
3. Varm endnu 1 spsk. kokosolie, og steg tempeh’en i omkring syv minutter til den er gennemstegt. Rør forsigtigt så den ikke falder fra hinanden. Sørg for at terningerne bliver lige brune på alle sider.
4. Varm mere kokosolie, og svits sugar snaps’ene ved høj varme til de begynder at tage farve på begge sider. Smag til med salt.
5. Tag sugar snaps’ene af panden, og svits blomkålsrisene i ca. 3 minutter. Tilsæt svampene og tempeh’en, og bland det godt sammen.
6. Del blomkålsrisene ud på tallerkenerne, tilsæt sugar snaps, og pynt med friske krydderurter, rød chili og forårsløg.
TIPS: Passer også godt sammen med tahin-dressingen fra opskriften til Buddha Bowl.
