Naturlig hudpleje: Gå au naturel med dine produkter

Strålende sund hud går aldrig af mode, og innovationerne inden for hudpleje fortsætter med at levere nye og forbedrede produkter med et strejf af sundhed. Flere og flere forbrugere vil gerne leve en “grønnere” livsstil, og folk bliver mere bevidste om, hvad de smører på deres hud, og hvilke effekter de produkter kan have på planeten. Så hvordan vælger du de hudplejeprodukter, som du vil bruge resten af livet? Vi har gjort det hårde arbejde for dig ved at snakke med en fantastisk hudplejeekspert og undersøgt, hvordan du kan tage et kritisk blik på de produkter, du har på badeværelset.

 

Stol på dit valg af naturlig hudpleje

Det skal understreges, at syntetiske ingredienser ikke kun er dårlige, og at naturlige ingredienser ikke kun er gode. Giftig efeu er jo også naturlig. Men det er helt klart godt at være på vagt over for syntetiske stoffer, især når kvinder i gennemsnit smører 500 kemikalier på hver dag. Hvis man benytter ekspert blandinger inden for naturlig hudpleje, vil det give de bedste resultater, samtidig med at du både gør noget godt for helbredet og miljøet. Når du foretager skiftet, er det bedst at kigge på de velrespekterede mærker inden for naturlige skønhedsprodukter, som blander natur med videnskab. Som Rituals siger: “Vi bestræber os på at bruge så mange naturlige ingredienser som muligt, og når det gælder egenskaber, som naturen ikke kan levere, eller hvis det er mere miljøvenligt, så vælger vi alternativer fremstillet på laboratorier.”

 

Sådan finder du ingredienserne til naturlig hudpleje til dig

“Det første spørgsmål, du skal stille dig selv, når du skifter over til mere naturlige, miljøvenlige produkter, er - hvorfor gør jeg det? Hvis det mest handler om at være miljøbevidst, så giver det god mening,” siger Ksenia Selivanova, medgrundlægger af Lion/ne. “Hvis du tror, at naturlige produkter vil være mere “nærende” eller “sikre”, så er skiftet lidt mere kompliceret.” Sagen er, at der er så mange gode, sikre, syntetiske hudplejeingredienser, og det samme gælder naturlige ingredienser. Her er det vigtigt at vide, hvad din hud har godt af, og der må man prøve sig frem. “Du skal vide nøjagtigt, hvilken hudtype du har, eventuelt undgå irriterende stoffer, og vælge dem med omtanke, da nogle af dem kan være for hårde ved din hud!” siger Selivanova.

 

“Masser af mærker inden for hudpleje, som fører sig frem på at være naturlige, er fokuserede på antioxidanter (C- og E-vitamin, grøn te). Det er de populære ingredienser i kampen mod skaderne fra frie radikaler, som kan medføre for tidlig aldring af og solskader på huden. Så længe din hud kan tolerere et produkt (prøv altid på et lille område, hvis din hud er sensitiv), kan du på kort sigt få en klarere og mere ensartet hud, og på længere sigt vil du høste fordelene af færre fine linjer og rynker.”

 

Og husk, “huden påvirkes meget af vores livsstil, så hvis du går over til mere naturlige produkter, så vil du højst sandsynligt gå i gang med at leve mere sundt generelt - træne mere, spise sundere og være opmærksom på dit stressniveau. Den glød, du vil se, vil afspejle effekten af alle disse ting samlet set!” siger Felton.

 

Vil du købe naturlige produkter? Her er tre ting at holde øje med:

  • Lær mere om naturlig skønhed. Naturlige og bæredygtige hudplejeingredienser, blandinger og pakninger er et varmt emne lige nu, så der er masser af artikler at læse, før du tager ud og køber ind. Din pung og økonomi har noget at sige, hver gang du køber noget.

 

  • Tænk over, hvad der er vigtigt for dig - tænker du på vores planet? Er det tilfældet, skal du gå efter firmaer, der gør noget for at være CO2-neutrale, bæredygtige,og  som reducerer unødvendig emballage eller fokuserer på genanvendelige og genopfyldelige muligheder.

 

  • Som vi siger, er det ikke alle syntetiske stoffer der er skadelige, men det er bedst at undgå ting som parabener, ftalater, mineralsk olie, metylisotiazolinon (MIT), natriumlaurylsulfat (SLS) og mikroplastik. Det kan være fordi at de ikke er gode for din hud, det gælder for eksempel SLS, der kan virke udtørrende. Andre er skadelige for miljøet, for eksempel mikroplastik, som giver store skader på havmiljøet.

 

  • Køb lokalt. Hvis et produkt skal flyves ind langvejs fra, så er der sandsynligvis en masse konserveringsmidler og tilsætningsstoffer i for at forlænge deres holdbarhed.

 

  • En anden mulighed er ren hudpleje. Som nævnt er naturligt ikke altid bedre, og af og til kan et vegansk, økologisk eller bæredygtigt produkt være lige så sundt for din hud som for planeten. Der er masser af rene hudplejeprodukter derude, som er fantastiske for din hud. Tjek efter nærings-tunge ingredienser, der støtter og nærer hudens bakterier og giver effektive resultater. Mens du undgår skadelige kemikalier.

 

Naturlig næring fra top til tå

Vidste du, at Rituals for nylig tilføjede en ny serie af avanceret kropspleje til The Ritual of Namaste? Fuld af velkendte hudpleje ingredienser - såsom vitamin E, naturlig AHA og hyaluronsyre. Denne innovative serie af kropspleje får din hud til at føles som en drøm.

 

Det er alt hvad du elskede ved vores hudpleje, nu også til resten af kroppen.

 

 

Amy Lawrenson

Amy Lawrenson

Amy Lawrenson er en britisk skønhedsredaktør med over 13 års erfaring med at skrive til magasiner og hjemmesider, herunder ELLE, Grazia, Women's Health og Byrdie. Hun har en stor interesse for alt indenfor skønhed og velvære, især hudpleje, fordi hvem ikke ønsker en smuk, glødende hud?