En følelse af vidunder: Jorden set fra oven

At se verden ovenfra er en transformerende oplevelse. Landskabsbilleder taget fra fugleperspektiv viser en overdådighed af lyse farver, teksturer og betagende naturlig skønhed. De fine nuancer ved overgangen mellem hav og land, de smukke pastelfarver på billedet af kvinder, der høster åkandeblomster, den fantastiske grønne farve på en balinesisk rismark.

 

Luftfotografier viser et perspektiv af Jordens overflade, som er drastisk anderledes i forhold til det, vi oplever fra jorden. Der er ingen tvivl om, at det at se noget velkendt fra et nyt perspektiv kan ændre vores verdenssyn.

 

Women washing water lilies in Tan Lap Village, Vietnam

Jorden set fra rummet

Vores nysgerrighed i forhold til at se verden ovenfra er ikke ny. I 1968 blev Apollo 8-besætningen de første mennesker, der kom langt væk fra Jorden og kredsede rundt om Månen. Under denne rejse tog William Anders et af de mest betydningsfulde billeder i historien: den frodige jordklode, der stiger op over den nådeløst grå Månes horisont. Det ikoniske foto af "jordopgangen" øgede vores bevidsthed om Jordens skønhed og skrøbelighed og blev drivkraften bag miljøbevægelsen. At se vores planet fra dette perspektiv - som den eneste farve i et ellers sterilt univers - var en lysende påmindelse om, at ude er godt, men hjemme bedst.

 

Bird’s-eye view of Tegalalang rice terraces in Ubud, Bali

Det store billede

Luftfotografier af landskaber minder om det gamle ordsprog om ”ikke at kunne se skoven for bare træer.” Når vi bliver for opslugt i de små detaljer i vores liv, ser vi ikke længere det store billede, og vi mister vores perspektiv. Luftfotografier giver ikke kun et nyt perspektiv, de kan også udvide vores forståelse for vores omgivelser. Vi bliver mindet om det uendelige rum omkring os, og vores eget særlige sted i det.