Sådan kommer du tilbage til hverdagen efter ferien

Ferier får os til at glemme hverdagen for en stund - vi behøver ikke stå op på et bestemt tidspunkt, der er ikke noget skema, og det mest stressende er at skulle beslutte, hvor vi skal have middag. Efter mange dage på denne måde kan det være svært at komme tilbage til hverdagen. Nu da sommerferien er ved at være slut, og mange af os skal tilbage på arbejdet, har vi samlet nogle tips til selvpleje, så du kan komme tilbage til hverdagslivet på en god måde.

 

1. Sæt nye mål

I stedet for at frygte sommerens afslutning, så brug den som et afsæt til en frisk start. Før du går i gang med arbejdslivet, så hold en pause og tænk over, de meningsfyldte oplevelser, du har haft denne sommer. Overvej hvad du kan gøre for at få mere solskin i dit liv året rundt, og sørg for at indarbejde disse nye ritualer i din hverdag - det kunne være at tage en gammel hobby op igen, begynde at skrive dagbog, eller bruge mere tid udendørs outdoors.

 

2. Få nok søvn

For at hjælpe med at nultille dit indre ur, så du kan gå fra ferie til arbejde, er det vigtigt at få nok søvn. Gå tidligt i seng, og hav et fast søvnmønster. Hvis du har svært ved at falde i søvn, så giv din krop et signal om, at det er sengetid, ved at tænde et duftlys på dit natbord. Du kan læse denne artikel, hvis du vil have flere tips til at falde hurtigere i søvn.

 

3. Erstat alkohol med vand

Når du kommer tilbage fra en ferie, hvor du har forkælet dig selv, er det vigtigt at skifte mojitos ved swimmingpoolen ud med vand. Og masser af det. På den måde kan din krop skille sig af med giftstoffer og genfinde balancen. Du sover bedre, og du får mere energi og føler dig mere frisk i løbet af dagen. Tip: slå to fluer med ét smæk ved at drikke dit vand som en lækker grøn te fyldt med antioxidanter.

 

4. Kom i gang med yoga efter ferien

Yoga er kendt for at give bedre humør og hjælpe mod stress, og det gør det til det perfekte redskab til at genoprette balancen i krop og sind, når du vender tilbage til hverdagen. Hvis du dyrker yoga regelmæssigt, kan du bevare den afslappede følelse, som man har efter ferien, længe efter du er kommet hjem igen. Har du brug for vejledning på måtten? Denne energigivende yogaserie til om morgenen eller denne herlige, langsomme yin yogaserie er fantastisk til efter ferien.

 

5. Meditation

Vidste du, at meditation og ferier faktisk har en lignende virkning? Forskere ved Harvard har påpeget, at både det at tage på ferie og meditation er forbundet med højere niveauer af velvære og glæde, og de har faktisk fundet ud af, at “meditationseffekten” giver endnu flere fordele end “ferieeffekten”. Når ferien er ovre, så brug lidt tid hver dag på at slappe af og styrke krop og sind - selv hvis det bare er 5 minutter. Det hjælper dig med at håndtere presset ved at komme tilbage til arbejdet og giver den følelse af ro og fornyet energi, som en rejse også kan give. Med Rituals’ meditations app kan du altid klemme en afslappende meditation ind - selv på de mest hektiske dage days.

 

6. Tag lidt af ferien med hjem til hverdagen

Vil du bevare din ferieglød? Giv din hverdag elementer fra din rejse, så du kan bevare den følelse af friskhed og eventyr, når du er tilbage i hamsterhjulet. Prøv at genskabe de lokale opskrifter fra din rejse, sæt dine yndlingsbilleder fra turen i en ramme, og tag det armbånd på, du købte på det lille marked, som du var så vild med. Hvis du tager lidt af ferien med hjem, kan du holde magien fra din tur i live.