Hvorfor det at skrive hver dag er dit nye ritual i mindfulness

Skriver du dagbog, eller skriver du nogle gange nogle vers eller måske endda en hel historie? Gør du det, har du sikkert allerede oplevet fordelene ved et ritual med at skrive hver dag. Hvis du skriver nogle enkelte linjer ned hver dag, kan det blive en proces, som både giver dig nærvær og jordforbindelse, giver dig større indblik og opmærksomhed og stimulerer din kreative hjerne.

 

BRUG SKRIVNING TIL AT SKABE EN MERE NÆRVÆRENDE LIVSSTIL

Ved at skrive dine tanker ned bruger du mere tid på tænke over dem, og det kan have mange positive effekter. Dine tanker flyver ikke længere bare ud af hovedet, uden at du får tænkt mere over dem. Ved at blive opmærksom på dine tanker og lægge mærke til dynamikken i dit sind, åbner du op for mere klarhed og værdifuld viden.

 

SKRIV EN OMSORGSLISTE

Start din morgen let og med godt humør ved at gøre et skriveritual til en del af din morgenmeditation. Vi har alle skrevet en huskeliste, men hvad med en ​omsorgsliste? Det kan hjælpe dig med at blive opmærksom på dine intentioner for dagen. Hvad vil du gerne gøre i dag? Hvad er vigtigt for dig? Hvad giver din dag ekstra værdi? Hvilke beslutninger vil du gerne tage? Hvis du skriver disse ting ned om morgenen, kan du få vækket din hjerne, så du er klar til dagens udfordringer. Har du brug for inspiration? Denne video kan hjælpe dig til at finde frem til dine daglige intentioner.

 

GODNATHISTORIER

Skrivning kan også hjælpe dig til at slappe af og føle ro. Derfor kan du bruge dit skriveritual til at falde ned og føle fred, hvilket er godt, når du skal til at gå i seng. Når du skriver dine tanker ned, får du en fornemmelse af, hvad dit hoved har været optaget af hele dagen. Måske finder du ud af, at du har tænkt over det samme et stykke tid uden at have fundet en god løsning. Ved at skrive hvad du føler, bliver du også mere opmærksom på, hvordan du forholder dig til dine egne tanker. Måske finder du ud af, at du godt kan være bedre mod dig selv. Overvej at prøve en skriveøvelse, hvor du arbejder med, hvordan du kan vende dine negative tanker til positive tanker. Eller start dit skriveritual med en øvelse i refleksion, hvor du gennemtænker de smukke øjeblikke, du har oplevet i løbet af dagen. Hvad har gjort dig glad, hvad har gjort dig taknemmelig og stolt? Du kan også tænke på en sætning fra en bog, eller en linje fra et digt, du godt kan lide. Efter din reflektionsøvelse kan du skrive alle tankerne ned og derefter falde glad i søvn med et smil på ansigtet.

 

BOOST DIN KREATIVITET

Forfatteren James Altucher har sagt: “Ideer er livets valuta”. Og hans råd? Kom på 10 ideer hver dag. En ide til en novelle, en ide til en person i en historie eller den første linje til et digt (den behøver ikke at rime med noget). Du skal ikke holde dig tilbage, få ideerne ud og skriv dem ned. Træn dig i at få ideer. Og hvis du har svært ved at komme på 10 ideer, så kom på 20 ideer, siger Altucher. Han siger det ikke for sjov. Det er fordi, hvis du ikke kan komme på 10 ideer, så er du sikkert for perfektionistisk. Men dine 10 ideer behøver ikke at være unikke og fantastiske! Faktisk er det umuligt at komme med 10 fantastiske ideer på én gang uden at have øvet sig på det. Så, giv dig selv lidt ro: så vil du opdage, hvor meget nemmere det er, når du stopper med at være så hård ved dine egne ideer og tanker. Så vil ideerne begynde at poppe op i dit hoved, klar til at blive skrevet ned. Jo flere ideer du samler sammen, jo større er chancen for, at der dukker en skitse til en spændende roman op blandt alle dine ideer. "Øvelse gør permanent", som Altucher siger. Jo oftere du skriver dine ideer ned, jo bedre bliver du til at få ideer, og det kan være praktisk, hvis du skal komme på en god ide i en hulens fart en dag.  

 

SKRIV EN SKOV

Synes du godt om ideen med at dagligt skriveritual, og er du samtidigt sådan en, som køber økologisk og tænker på miljøet og hvor al det papir skal komme fra? Så har vi en god nyhed til dig. Det bliver faktisk mere og mere almindeligt, at notesbøger laves af genbrugspapir, og du kan oven i købet skabe ekstra træer, mens du skriver! App’en Forest lader virtuelle træer vokse i den tid, du bruger den uden at åbne andre (distraherende) apps, men vores klode får faktisk også nogle flere rigtige træer, fordi du skriver med nærvær i nogle minutter.

Nu da du ved, hvor mange fordele, der kan være ved at have et dagligt skriveritual, og du har fået nogle ideer til at komme i gang, er resten helt op til dig. Gør mindful skrivning til en del af din daglige rutine, så vil du få mere jordforbindelse og føle dig mere nærværende og kreativ i dag.