I fem år og på seks kontinenter rejste Renata Heinen og Rolf Winters sammen med deres tre børn rundt for at indkapsle visdommen fra de såkaldte ‘Earth Keepers.’ De fandt indfødte samfund, som levede i komplet harmoni med deres omgivelser, langt væk fra vores teknologifokuserede kultur. Down to Earth hedder filmen, de har lavet om deres opdagelsesrejse. Vi har talt med Rolf Winters om deres oplevelser.
I må have haft så mange specielle oplevelser i løbet af de fem år?
En af de mest meningsfulde oplevelser var på en lille ø ud for Australiens nordkyst, i hjertet af den oprindelige befolknings hjemland. Det var et lille mirakel, at det var lykkes os at få tilladelse til at komme på besøg, eftersom ingen udefrakommende ellers har adgang. Vi fik kun lov til at være der i to nætter - vi skulle selv medbringe mad og logi - og vi måtte ikke filme. Men intet kunne have forberedt os på den måde, vi blev budt velkommen i det lille samfund. Klanlederen og medicinkvinden, Laklak, bød os velkommen med en svedeceremoni, hvor hun gned os ind i sin sved, så øens ånder ville genkende os. Før vi vidste af det, løb vores børn ud for at lege med de småkriminelle teenagere, hun er kendt for at rehabilitere og bringe tættere i kontakt med naturen på øen. Da vi sad ved bålet den aften, følte vi, at vi var blevet genforenet med en velkendt familie - der var sådan et stærkt bånd mellem os. Senere den aften sagde Laklak, at vi måtte blive på øen så længe, vi ville. Inden vi rejste, to måneder senere, var vi blevet en del af deres familie.
Hvad lærte I om jer selv og hinanden undervejs?
En af de vigtigste ting vi lærte var, hvor få materielle ting vi har brug for, når vi er forbundet til naturen. Selvom vi kun havde en rygsæk hver, følte vi os faktisk overudstyrede - især, da vi levede med isolerede stammer såsom Shuar i Amazonas og San i Kalahariørkenen. Det simple og velafbalancerede liv, vi oplevede, var en af de største gaver på rejsen. De har så lidt, men samtidig føltes det som om, de har alt, da de ikke er afhængige af andre, som vi er. Kun af naturen.
Nogle overraskelser?
Vi blev overraskede over, hvor fleksible og tilpasningsdygtige børn er. I begyndelsen af vores rejse var det ikke altid let, men da vi overgav os til rejsens rytme - ved at give slip på det, vi ville og havde planlagt - faldt vores børn meget hurtigt til de steder, vi besøgte. Faktisk ofte hurtigere, end vi gjorde. De legede og kommunikerede med stammernes børn, mens vi forsøgte at tale med de ældre via en tolk.
For mange af os ville det være svært at sige vores job op, og tage ud at rejse. Har du lært noget på din rejse, som vi kan implementere i vores liv?
Vores moderne samfund kan lære så meget af vores indfødte brødre og søstre: Hvordan vi interagerer med naturen og alle livsformer, hvordan vi uddanner vores børn, vores tilgang til helbred og lykke, den måde vi udpeger vores ledere på. Men mest af alt hvordan vi går på livets vej, hvordan vi navigerer gennem livet som mennesker.
Vores moderne verden er så planlagt, og vi får alt for mange informationer. Vi lader os også styre af vores hjerner, i så høj en grad, at vi betragter vores rationelle hjerne som vores betroede kompas. Det er måske den største forskel på os og Earth Keepers, som bruger deres hjerte og intuitive evner til at navigere gennem livet. Store beslutninger tilhører hjertet, de små dagligdagsbeslutninger er hjernens, siger de.
Har det været svært for jer og børnene at vende tilbage til dagligdagen?
Det har været noget af en udfordring. Nu bor vi i et grønt område mellem London og Brighton, som vi valgte, fordi det er et samfund for frisindede sjæle, skolen her er unik, og vi er omgivet af naturen. Livet går langsommere her. Vi kunne ikke flytte tilbage til byen nu - det vil nok aldrig ske igen.
Omvæltningen var forskellig for os alle. Pigerne var faktisk opsatte på at få sig en omgangskreds. Men vores liv er stadig meget anderledes. Her er mønstre og systemer at kæmpe med.
Vil du dele nogle af jeres erfaringer fra rejsen?
Vi forstår nu, hvordan alting, alle aspekter af livet og det der ligger bag det, er forbundet. Tag dig tid til at genskabe forbindelsen til naturen og dig selv, og det vil hjælpe dig med at interagere og føle dig forbundet med alt andet i livet: mennesker, dyr, planter og den ikke-fysiske verden. Følg dit hjerte og intuition, når du skal træffe valg, og eksperimenter! At eksperimentere er vigtigt for ikke at køre fast, hvad end det er fysisk, følelsesmæssigt eller mentalt. Bliv ved med at udfordre dine vaner og din tro, og hav et åbent sind. Gå barfodet på Jorden, elsk betingelsesløst, og se på stjernerne om natten for at forblive forbundet.
Holdt I fast i nogle vaner på jeres rejse?
Når vi skulle ud på en fysisk rejse, forbandt vi os til hinanden, hvad end vi var i en bil, et tog eller på et fly. Vi holdt hinanden i hænderne og fokuserede på en sikker og god rejse. Og når vi forlod et sted, lavede vi en lille ceremoni for at udvise taknemmelighed. Den mest simple ceremoni, en vi lærte af de indfødte amerikanere, er at efterlade lidt tobak og takke jorden og ånderne for at have passet på os. Børnene har lært det og gør det på deres egen måde.
Hvorfor er naturen så vigtig en del af denne visdom?
Vi er naturen. Det er noget, vi har glemt i vores samfund. Et barn ved det instinktivt, men samfundet fortæller os noget andet: at vi kan eje, bruge og styre naturen. Vi bliver aldrig bæredygtige væsener, hvis vi ikke begynder at forstå vores sameksistens, hvordan vi passer ind i livets cyklus.
Når du virkelig er forbundet med naturen og alt liv, ændrer dine handlinger og behov sig også. Under disse håndgribelige ting findes der endnu et lag, som måske er den vigtigste del af det, vi skal have genskabt: I vores forbindelse til naturen ligger kilden til vores åndelige forbindelse. Jeg tror, det er en af Earth Keepers’ vigtigste budskaber.
At skrue tempoet ned er en vigtig del af Rituals’ filosofi. Går jeres liv langsommere nu end før?
Ja bestemt! Det er den anden del af den samme ligning. Vi løber så stærkt, at vi overhaler selve livets essens. Der er ikke noget galt i at være effektiv, men hele verden er blevet besat af fart og tanken om, at ‘mere’ og ‘hurtigere’ altid er bedre. Men det giver en overbelastning af indtryk, information og larm i vores hoveder og opførsel, som kobler os fra vores ægte væsen. Vi må skrue tempoet ned engang imellem. Det er, som vores indfødte amerikaner-ven Mukwa Ode altid siger: ‘Jo langsommere du er, jo mere vil du få.’