Giv duft til dit humør: afslappende dufte, du kan bære derhjemme

Sandhedens time: vores hjemmekontor er efterhånden blevet vores officielle kontor – for lad os se det i øjnene, vi arbejder stadig hjemmefra, eller bor vi faktisk på kontoret nu? Man kan sige, at vi er vant til det nu, men nogle af os kæmper måske lidt med at holde fast i vores sædvanlige morgenvaner, når vi ikke skal ud ad døren. Dropper du makeup og parfume om morgenen? Er det virkelig nok bare at børste dit hår og dine tænder? Vi vil gerne slå et slag for, at hvis du vil begynde at gøre én ting igen hver morgen, så bør det være at komme i gang med at bruge parfume igen. Man kan ikke benægte vanens kraft, men man kan heller ikke benægte duftens kraft.

 

Det vi dufter til, påvirker vores humør og vores holdning til tilværelsen. Hver duft taler til os på et individuelt plan og har kraften til at fremkalde alle mulige positive følelser. De kan give os selvtillid, give os energi eller hjælpe os med at slappe af. En frisk duft som mynte kan give dig et boost af energi eller forbedre dit fokus. Et hint af lavendel kan hjælpe dig med at slappe af, mens rosmarin hjælper med at forbedre din hukommelse. Andre dufte der er kendt for at påvirke vores humør, er jasmin og hvid lotus. Jasmin har en afslappende effekt og bruges ofte i parfumer, og hvid lotus er kendt for sin afslappende, fine og opløftende duft.

 

I dag dykker vi ned i de bedste Rituals parfumer, som du kan have på, når du arbejder hjemmefra.

 

1. Først og fremmest – friske og opløftende dufte til at starte dagen


Citrusdufte som appelsin, citron, lime og grapefrugt er lige, hvad du har brug for, når det gælder at give dit humør et boost ved dagens start. “…essentielle olier med citrus indeholder op til 97% d-limonen, og undersøgelser peger på, at dette stof er godt for den del af nervesystemet, der har at gøre med afslapning.” Med andre ord kan det afhjælpe stress og få dig til at føle dig mere glad.

 

Océan Infini er en havfrisk duft, der starter din dag ved at køle og revitalisere dine sanser, udløst af sprudlende bergamot, æble og pære. Eller prøv Bleu Byzantin, en duft, der har topnoter af aromatisk citrus, citron og enebær. Sidst men ikke mindst kan du prøve vores Oasis Verte, en levende eau de parfum med pink peber, grapefrugt og citron fra Sicilien.

 

2. Styrk din selvtillid med et enkelt spray


Det er som “power dressing”, men bare med duft i stedet. Den tidligere nævnte Bleu Byzantin kan også hjælpe med at styrke din selvtillid før et stort møde eller en online præsentation. Den indeholder noter af basilikum, som kan hjælpe dig med at fokusere, og rosmarin, som fremmer din koncentrationsevne, din hjernefunktion, og din hukommelse. Kraftige orientalske dufte som Roi d’Orient og Eau d’Orient kan hjælpe dig med at styrke dig, når du skal præsentere dig selv gennem skærmen.

 

3. Den afgørende fase


Har du en deadline hængende over hovedet? Eller overspringshandler du, og har du brug for et spark i bagdelen for at komme i gang. Eukalyptus er en duft, der kan hjælpe dig med at forbedre din koncentration, så i stedet for at vælge en eau de parfum, hvorfor så ikke spraye lidt The Ritual of Hammam Hair And Body Mist ud i luften og på dit tøj for at sparke tingene i gang?

 

 

4. Trættende eftermiddagsmøder på Zoom?


Har du brug for hjælp til at koncentrere dig i arbejdstiden? Så skal du prøve pebermynteolie, da undersøgelser har vist, at det kan påvirke din præstation i en positiv retning. Hvis du har brug for et lille boost, så prøv en parfume baseret på jasmin; duften har opløftende egenskaber, der får dig til at føle dig mere optimistisk, og som fylder dit sind med positiv energi. 

 

5. Luk ned for arbejdet med en duft

Klokken er over fire, og det er tid til at slukke for computeren og “vende hjem”. Vanilje er en af de mest populære dufte i verden, og det er med god grund. En nylig undersøgelse viste, at duften af vanilje øgede deltagernes humør og hjalp dem til at føle sig mere afslappet. Hvilket er lige, hvad man har brug for, når man skal slappe af efter en lang dag på arbejdet. Vores duft til kvinder Poeme d’Aza indeholder noter af vanilje.

Er du stresset og har du brug for mere ro? Lavendel kunne være svaret, fordi denne lilla plante er kendt for at få muskler og nerver til at slappe af, og derfor har en generel beroligende og afslappende virkning. Lavendel udløser også “feel good”-hormoner i dine blodbaner, hvilket gør dig gladere. Prøv vores The Ritual of Jing Pillow Mist - designet til brug på dit sengetøj og din krop inden sengetid, for at forkæle dig selv og få en bedre søvn.

 

Duft bringer følelser og minder frem


Og til slut kan du prøve at bruge din favoritduft, den du har brugt i evigheder, til at minde dig om den hverdag, du plejede at have, hvor du stod tidligt op med trætte øjne og uglet hår (hvis det lyder bekendt) og tog afsted til kontoret med alle dine kolleger – som du måske (eller måske ikke) savner utroligt meget.

 

Laura Wabeke

Laura Wabeke

Oversætter, skribent og tekstforfatter Laura Wabeke er fascineret af ord og de mange innovative måder, man kan bruge dem til at udtrykke sig på. Efter ni år som freelancer –hvor hun har arbejdet så forskellige steder som rejseindustrien, medieagenturer, reklamebureauer og forlag –dyrker vores tekstforfatter nu masser af yoga, meditation, mindfulness, og hun omfavner brandets filosofi om at finde skønheden i de mindste ting.