Den bedste hårplejerutine til din hårtype

Uanset hvilken hårtype du har, fra glat til krøllet, har vi de råd og produkter, der sikrer dig en god hårdag hver dag. 

Vores hår har sin egen personlighed. Nogle gange sidder det lige som vi ønsker, og andre gange opfører det sig uventet: en bølge i håret, der ikke vil ligge fladt, spidser, der pludselig føles tørre, eller rødder, der synes at blive fedtede fra den ene dag til den anden. Nøglen til virkelig at elske dit hår er at lære, hvilken hårtype du har, forstå dets behov og finde en rutine, der får det til at se bedst muligt ud. For at vejlede dig har vi bedt førende stylister om at dele deres eksperttips til alle hårtyper. 

 

De primære hårtyper 

Hvert hår er en unik kombination af struktur, porøsitet og endda livsstil. Men de fleste hårtyper beskrives ud fra deres struktur: glat, bølget, krøllet eller tæt krøllet. Inden for dette kan hårstråene være fine, mellemtykke eller tykke, og de kan også opføre sig forskelligt afhængigt af porøsitet (hvor godt dit hår absorberer og holder på fugt). 

 

Hvis du ikke er sikker på din hårtype, foreslår hårstylist Louis Byrne, at du “vasker dit hår, reder det i den stil, du ønsker, uanset om det er en side- eller midterskilning, og så lader det tørre naturligt. Når håret er tørt, giver det et godt billede af, hvilken hårtype du har.” 

 

Porøsitet: Hvorfor det er vigtigt 

Porøsitet overses ofte, men har stor betydning for, hvordan produkterne virker for dig. 

 

Hår med lav porøsitet har et tæt lukket hårstrå, hvilket betyder, at vand og produkter kan blive liggende på overfladen i stedet for at trænge ind. Det tager ofte længere tid at tørre. Som hårplejeekspert Josie Gould, der arbejder hos Foxy Locks, forklarer: “Hår med lav porøsitet har tætpakkede hårstrå og kan modstå at absorbere fugt, så lette, vandbaserede produkter fungerer bedst.” 

 

Hår med medium porøsitet absorberer og bevarer fugt godt og føles normalt mest i balance.  

 

Hår med høj porøsitet lader derimod fugt trænge let ind, men mister den også hurtigt, ofte på grund af naturlig struktur eller kemisk behandling eller varmestyling. Som Gould siger, “absorberer det fugt hurtigt, men det mister det lige så hurtigt, så tykkere cremer og forseglende olier er nyttige.” 

 

En enkel måde at teste hårets porøsitet på er “flydetesten”: Læg et rent hårstrå i et glas vand. Hvis det flyder, har det sandsynligvis lav porøsitet. Hvis det synker langsomt, er det medium porøsitet. Hvis det synker hurtigt, er det høj porøsitet. Husk, at denne metode ikke er 100% pålidelig, og en frisør kan give dig en mere nøjagtig vurdering af dit hårs porøsitet. 

Den rette frisure 

Du kan gøre alt rigtigt i forhold til at behandle og style din hårtype, men den rette frisure er afgørende. “Jeg vil anbefale alle at have en god frisør, for frisuren er grundlaget for alt det andet,” siger hårstylist Tracie Cant. 

 

Men ikke alle frisurer passer til alle. Byrne bemærker: “Generelt bør finere hår klippes mere struktureret med tungere linjer, da det får det til at virke tykkere og fyldigere. Hvorimod tykkere hår lettere kan klare en løsere klipning.” 

 

Til krøllet og tæt krøllet hår anbefaler den registrerede trikolog Deborah Maguire at arbejde med håret i stedet for imod det: “Nogle teksturer kræver præcise klipningsteknikker for at undgå at ødelægge krøllerne, mens andre har gavn af tør klipning eller vægtbalancering for at holde håret let og håndterbart. Den gyldne regel er altid: Respekter teksturen, kæmp ikke imod den.” 

 

Tænk holistisk omkring dit hår 

God hårpleje handler ikke kun om de produkter, vi bruger, du skal “sørge for også at få en sund kost, når det er muligt, og drikke masser af vand. Vi er virkelig, hvad vi spiser,” siger Cant. “At føle sig smuk indvendig handler om meget mere end at pleje sit udseende, det handler om det liv, og den glød, som kommer indefra. Vores hår og vores hud afspejler, hvordan vi har det indeni.” 

 

Frisør og salonejer Andrew Mulvenna er enig: “Hemmeligheden bag smukt hår er meget ligesom med huden. Det handler om fugtbalance indefra og ud. Hvis du finder den balance, vil dit hår både opføre sig fantastisk og se fantastisk ud.” 

 

Du ville måske ønske, at du havde en anden hårtype, men hemmeligheden bag hårlykke er at acceptere det, som du har. Byrne minder os om, “Du skal elske dit hår, som det er, og fremhæve dets naturlige struktur i stedet for at bekæmpe det.”  

 

Find din ideelle hårpleje 

Når du har identificeret din hårtype, bliver styling meget nemmere. Eksperter er enige om, at en god hårpleje starter i badet med din shampoo og balsam.  

 

Rituals tilbyder nu fire højtydende shampooer og balsammer, der er udviklet til at imødekomme forskellige hårbehov. Vælg Restoring for at reparere skader og styrke håret, Hydrating for at fugte tørt hår og øge glansen, Scalp Balancing for at berolige og regulere hovedbunden eller Volumising for at give håret mere fylde og volumen. Hver sammensætning er beriget med nærende ingredienser som arganolie, hyaluronsyre, fermenteret risvand og bambusekstrakt.  

 

Scroll ned til din hårtype, og du finder skræddersyede råd om hårpleje samt Rituals-shampoo og -balsam, der er som skabt til dig. 

Til tykt hår 

Tykt hår er naturligt tæt, hvilket betyder, at det ofte har gavn af ekstra fugt og pleje for at forblive smidigt og håndterbart. Kig efter lidt mere fede, oliebaserede produkter, der plejer og udglatter håret, samtidig med at dets naturlige bevægelighed bevares. Masker som 30-sekunders ultrashine-hårmasken kan hjælpe med at bevare blødhed og glans. 

 

Tykt hår behøver ikke at blive vasket hver dag. Det er ofte nok at skylle det i bruseren for at friske det op. “Når du har skyllet det, kan du påføre lidt leave-in-produkt, og så tørre det igen, som du plejer. Nogle personer med tykt hår vasker kun deres hår én gang om ugen, hvilket betyder, at dine produkter holder i længere tid. Hvis du kan begrænse mængden af hårvaske og lade det lufttørre mere ofte, så bliver dit hår sundere og nemmere at have med at gøre,” siger Mulvenna. 

 

Hvis du har travlt, kan du bruge tørshampoo til at fjerne overskydende fedt ved hårrødderne og efterlade håret med en frisk duft. 

 

Husk på disse tips: 

  • Dit hår elsker: Fede cremer og olier, der holder det blødt og velplejet, men sørg for at holde hovedbunden ren og fri for ophobninger. 
  • Vask: En eller to gange om ugen er rigeligt og nogle gange med skylninger, hvis det føles nødvendigt. 
  • Føj til din rutine: En genopbyggende shampoo og balsam, en leave-in-creme og en ugentlig maske. Prøv den genopbyggende shampoo og balsam fra Rituals, beriget med fermenteret risvand, arganolie og solsikkespireekstrakt, der hjælper med at reparere skader, øge elasticiteten og styrke tykke hårstrå.  

Til fint hår 

“Fint hår kræver lettere produkter, så undgå olier, da det vil tynge dit hår ned og få det til at se fedtet ud,” advarer Byrne. “Fint hår har brug for produkter, der giver fylde, men som er lette, og som støtter og opmuntrer håret.” 

 

Mulvenna foreslår saltbaserede produkter som saltvandsspray i stedet for balsam og cremer. “Det giver håret mere fylde og volumen, samt forhindrer fedtede hårrødder og -spidser.”  

 

Hvis du tørrer dit hår med en hårtørrer, anbefaler Mulvenna, at du bruger en let balsam på hårspidserne sammen med en god varmebeskytter over hele håret. 

 

“Tommelfingerreglen ved fint hår er ikke at bruge for mange produkter, less is more,” bemærker Cant. 

 

Husk på disse tips: 

  • Dit hår elsker: Lette produkter, der giver volumen uden at tynge håret. 
  • Vask: Hver 2.-3. dag – med tørshampoo indimellem, hvis nødvendigt. 
  • Føj til din rutine: En volumengivende shampoo og balsam, en hovedbundsscrub og en varmebeskytter. Brug hovedbundsscrubben en gang om ugen for at fjerne uønsket fedt og gøre håret ved hårroden superrent og fyldigt. Prøv volumengivende shampoo og balsam fra Rituals, beriget med ærteprotein, chiafrøekstrakt og bambusekstrakt, der styrker håret, øger tætheden og giver det et fyldigere og mere livligt udseende.  

Til krøllet og tæt krøllet hår 

Krøllet og tæt krøllet hår trives med fugt. Disse teksturer er bedst, når de får rigeligt med fugt, hvilket holder dem smidige, definerede og fulde af liv. Gould siger: “Krøllet hår danner mere definerede spiraler med naturligt volumen og krympning, og tæt krøllede strukturer skaber stramme krøller eller zigzag-mønstre, som ofte er mere skrøbelige og tørre, fordi fugt har sværere bevæge sig ned ad hårstrået.” Det betyder, at krøllet og tæt krøllet hår er naturligt designet til at bevare form og volumen, men det har brug for ekstra fugt fra fede cremer, olier og masker for at bevare den stærkeste form. 

 

Den registrerede trikolog Deborah Maguire tilføjer, at bølget og krøllet hår ofte trives med færre vaske, men at det kan forårsage ophobning af fedt, sved og støv i hovedbunden, hvilket kan føre til irritation, hvis det ikke vaskes i længere tid. “Balancen ligger i at respektere din hårstruktur og samtidig holde hovedbunden ren, velplejet og rolig.” Hun bemærker også, at hvis dit hår har tendens til at kruse i fugtigt vejr, kan det være et tegn på høj porøsitet. “I disse tilfælde er ugentlige rutiner med fugt- og proteinrige masker afgørende for at genoprette elasticitet og modstandsdygtighed.” 

 

Husk på disse tips: 

  • Dit hår elsker: Cremede balsammer, leave-in-produkter, krøllebalms og fede olier. 
  • Vask: Opfrisk med vand eller et leave-in-produkt en gang om ugen eller sjældnere. 
  • Føj til din rutine: En fugtgivende shampoo og balsam, krøllebalmhårolie og en ugentlig maske. Prøv den fugtgivende shampoo og balsam fra Rituals, beriget med hyaluronsyre og betain, der giver dybdevirkende fugt og glans, som holder krøller og tætte krøller bløde, glatte og lette at style. 

Til glat hår 

Glat hår ser naturligt mere glansfuldt ud, fordi olier kan bevæge sig hurtigt ned ad håret, men det betyder også, at det hurtigt kan blive for fedtet. Lette balsammer og afbalancerende masker hjælper med at holde håret friskt uden at tynge det.

 

Ekspert i hår Gustav Fouché siger: “Meget glat, silkeagtigt hår som kinesisk eller japansk hår kan føles stærkt at røre ved, men tåler faktisk ikke kemiske behandlinger som afblegning særlig godt. De drager fordel af proteinbaserede produkter, som hjælper med at hærde hårstråene, tilfører volumen og giver håret mere tekstur. For meget fugt vil dog blot få denne hårtype til at hænge endnu mere fladt.” 

 

Prøv at skifte mellem mere nærende balsammer og lettere sammensætninger, afhængigt af hvordan dit hår føles. Behandlinger som keratin-hårmasken kan hjælpe med at beskytte mod spaltede spidser, mens 30-sekunders ultrashine-masken forbedrer glathed og glans. 

 

Husk på disse tips: 

  • Dit hår elsker: Lette produkter, der fremhæver glans, og lejlighedsvis proteinbehandling. 
  • Vask: Hver 2.-3. dag – med tørshampoo indimellem, hvis nødvendigt. 

 

Den virkelige hemmelighed bag sundt og glad hår er enkel: Hold op med at arbejde imod det, og begynd at arbejde med det. Nu hvor du ved mere om dine behov, kan du give det den pleje, det har ventet på – og bruge mindre tid på at tæmme det og mere tid på at nyde det. 

Leanne Dingwall

Leanne Dingwall