Sådan står du på hovedet, for hvorfor ikke?

Denne video med yogalærer Karli Orazi viser dig, hvordan du på ingen tid kan lære at stå på hovedet. 

At stå på hovedet, også kendt som shirshasana, ser ikke bare imponerende ud, det styrker dine skuldre, arme og mavemuskler. Desuden forbedrer det at stå på hovedet også blodgennemstrømningen, det øger lymfedrænagen (farvel hævelser), forbedrer dit fokus og lindrer stress. 

 

Selvom hovedstanden ikke er den nemmeste yogastilling, er den heller ikke umulig. Jeg er her for at guide dig ind i en klassisk hovedstand og en hovedstand med underarmene i gulvet. Forskellen mellem disse to er placeringen af ​​armene – du vil måske opleve, at den ene er nemmere for dig end den anden, så prøv begge, og se, hvilken du foretrækker.  

 

Når først du mestrer det at stå på hovedet, kan det være en utrolig befriende stilling, der inviterer dig til at fokusere på din bevidsthed og intet andet end at holde stillingen – at finde og holde balancen og nærværet i din krop og i dit sind. 

 

For at lære at stå på hovedet er afgørende at gå langsomt til værks, skabe et solidt fundament og bevæge sig med kontrol, alt imens du modstår trangen til at skynde dig ind eller ud af stillingen! Lad os give det et forsøg. 

 

Følg disse instruktioner for at tilføje undertekster til videoen på dit sprog. Klik på afspil på videoen nedenfor. Tryk på ikonet for Indstillinger (det ligner et tandhjul). Klik på Undertekster/CC, derefter Auto-Oversæt, vælg dit sprog og nyd videoen.  

Karli Orazi

Karli Orazi

Karli er født og opvokset i ørkenen i det vestlige Australien og bor nu i Amsterdam. I livets overgangsperioder sagde hendes meditationslærer altid: “Dit hjem er i hjertet, hjemmet er her og nu. Lev simpelt, og føl dig hjemme.” Hendes yogapraksis hjælper hende med at finde hjem i kroppen, i åndedrættet, uanset hvor hun lander.
Hendes undervisningsstil er varm og omsorgsfuld. Hun går til yogaen fra et fysiologisk og psykologisk perspektiv. Hun udforsker anstrengelse og lethed gennem stilhed og bevægelse.
Karli mener, at daglige ritualer med yoga kan hjælpe os med at være i verden med mere ydmyghed, medfølelse og nærvær og at finde mere balance og sindsro i dagligdagen.