Dag 4 - Teknologi: sådan bruger vi den til at skabe mere glæde

I dagens video forklarer Mo, hvordan teknologi kan blive et værktøj til glæde og hvad man skal skal undgå, samt hvilke enkle teknologiske ændringer der kan hjælpe med at skabe positive øjeblikke.

 

Dag 4 Artikel: ​Brugen af teknologi 

Teknologi har vist sig at øge ensomheden, men med vores ekspertråd vil du kunne skabe meningsfulde og glædelige øjeblikke, når du bruger tid online.  

 

Teknologien er designet til at forbinde verden. Men forskning har vist, at når vi bliver afhængige af vores skærme og bruger for meget tid på teknologi, kan det skabe mere ensomhed og isolation. Sørg for, at alle dine skærme gør din dag mere positiv med vores enkle råd til at skabe mere glæde, når du er online: 

 

Kan du gøre det mere personligt? 

Brug en stemmebesked i stedet for din sædvanlige sms, e-mail eller indtastede WhatsApp. “At høre en rigtig stemme skaber en øjeblikkelig kontakt, som du ikke kan gengive med tegn eller symboler. Det er som et lydpostkort,” siger Rituals' ambassadør, Mo Gawdat. 

 

Kan du gøre det til en ny oplevelse med dine venner?  

Med venner spredt over hele kloden kan du bruge din teknologi til at opdage ting, I ikke kan opleve sammen. Lav en skærmdeling af en japansk vejrside, Weather News, og gå virtuelt rundt mellem blomstrende japanske kirsebærtræer, eller tag på en virtuel vandretur gennem Yosemite park, uden at nogen af jer kommer til at svede. 

 

Kan du hjælpe dine børn på vej? 

I stedet for at skændes om, hvor meget skærmtid dine børn må have, skal du omformulere, hvordan I bruger teknologi sammen. Ja, sammen. “Det værste, du kan gøre, er at beskytte dine børn mod teknologi, for de kommer til at opsøge det uden dig,” siger Mo. “Du skal vise dem forskellen på at skabe glæde - hvornår man er i kontakt med en ven eller ser en video, og ikke bare har det sjovt med at spille et videospil, og hvornår det er dårligt for dem, skaber fysisk smerte eller fjerner dem fra omverdenen.” Find noget, som begge er interesserede i, og som gør, at I tilbringer kvalitetstid sammen ved hjælp af teknologi. For eksempel, hvis dit barn elsker gymnastik, så se nogle OL-konkurrencer i gymnastik. Hvis I elsker at bage sammen, så søg efter fantastiske opskrifter, som I kan bage sammen. 

 

Kan du møde mennesker, der tænker som dig?  

En af de bedste måder at overvinde ensomhed på er at møde virkelige mennesker i det virkelige liv, og ironisk nok er det at bruge teknologi en fantastisk måde at få det til at ske. Find grupper, der interesserer sig for det samme, som du gør, uanset om det er gravhundeejere, der mødes i en park en gang om måneden, eller andre strikkeentusiaster. Teknologien er et fantastisk redskab til at gøre det muligt at mødes i virkeligheden.  

 

Kan du gøre tankeløs scrolling til noget mere? 

Der vil altid være øjeblikke, hvor du sidder og scroller uden at tænke dig om, og det er fint, så længe du sætter grænser. “Indstil en timer til syv minutter - fem minutter føles ikke som nok, men 10 minutter er for meget,” råder psykolog Jess Baker. “I den tid, find så én ting, der får dig til at smile, og find et opslag fra en, du kender i det virkelige liv, kommenter og like det, så sender du noget glæde ud i verden, hvilket giver din tankeløse scrolling et positivt formål.” 

 

Kan du slukke for dine notifikationer?  

“Vi tror, ​​at den lille røde prik, der indikerer en ny e-mail eller besked, fortæller os, at vi et gået glip af noget, men det er det ikke. De fleste af disse beskeder er junk eller andres nyheder og ikke relevante for dig, så sluk for dine notifikationer, og brug kun din teknologi, når du har brug for det,” råder Mo.  

 

Dag 4 Opgave: Lad os sprede lidt glæde til de særlige mennesker i dit liv i dag 

 

Del et kompliment 

Er der nogen, du ikke har set i et stykke tid? Måske nogen, du har ville ringe til. Send dem en meningsfuld kompliment i dag… bare fordi! Og i stedet for at række ud efter din telefon, så gør det meningsfuldt ved i stedet at skrive beskeden på et postkort og sende den til dem på den gammeldags måde. At sende en besked med posten er en af ​​de gode idéer, som vi aldrig finder tid til, så gør det i dag. Skriv et par ord ned, der giver dem et smil på læben, og send det med posten eller smid det i deres postkasse.  

 

Vi vil gerne være med til at sprede glæden vidt og bredt, så hvorfor ikke dele et billede af det færdigskrevne postkort på dine sociale medier med hashtagget #joytotheworld for at inspirere andre til også at sende en håndskrevet besked. Tænk bare, hvis tre af dine venner sendte et kort, og så tre af deres venner gjorde det samme og så videre, kunne glæden være vidtrækkende.  

 

Del vores Masterclass 

Hvis du nyder denne Joy to the World Masterclass og tror, ​​at dine venner eller familie kunne få gavn af den, hvorfor så ikke dele det med dem? For at gøre det nemt har vi udarbejdet en færdig e-mail med et link til denne Masterclass, så det eneste du skal gøre er at trykke på linket og indtaste modtagerens e-mailadresse. Nemt! 

 

Klik her for at sende en særlig person et link til denne Joy to the World masterclass.

 

Slap af 

Næste gang du er sammen med venner og familie, kan du lave et soundtrack til jeres tid sammen, med vores Happiness & Joy playliste, som er designet til at skabe glad stemning. En undersøgelse har vist, at det at dyrke musik har en positiv effekt på det subjektive velvære, sær når den opleves sammen med andre. Så spil lidt musik og tag dine dansesko på.  

 

Faktisk har vi et udvalg af forskellige afspilningslister på Spotify designet til forskellige stemninger, så lyt til dem og del dine favoritter med dine venner eller din familie.  

 

Du er næsten ved den sidste dag! Klik her, hvor Mo dykker ned i kunstig intelligens, og hvordan det kan påvirke os, samt nemme tips til at gøre dit sociale medie-feed til et gladere sted.