6 utrolige ting, vi kan lære om godhed fra koreansk kultur

Vidste du, at 90% af verdens forbrug af tang stammer fra Korea, og det er også det land, der gav verden “Gangnam Style”? Men udover disse moderne sjove fakta har koreanerne mange traditioner, der går flere hundrede år tilbage. Der er fantastisk meget historie at gå på opdagelse i. Deres skikke og traditioner er nærmest utallige, og mange af dem fokuserer på vigtigheden af gode gerninger. Vi har lavet en liste over 6 gode ting, som vi kan lære fra koreansk kultur. Læs videre, og måske kan du overføre lidt koreansk visdom til din hverdag.

 

 

Kibun

Kibun spiller en stor rolle i Sydkorea. Det er et ord, der ikke kan oversættes direkte, men det betyder noget i retningen af stolthed, ansigt (bogstavelig talt), humør, følelser eller tankesæt. Hvis du sårer nogens kibun, sårer du deres stolthed, hvilket gør, at de taber ansigt og værdighed. Er du “mægleren” i dit personlige liv, og ønsker du, at alle føler sig set og hørt? Så praktiserer du allerede kibun, harmoniens princip. I Korea er det vigtigt altid at opretholde en fredelig, behagelig atmosfære, selvom det betyder, at man er nødt til at fortælle en hvid løgn. På arbejdspladsen kan en leders kibun såres, hvis hans medarbejdere ikke viser ordentlig respekt. Og omvendt kan en medarbejders kibun skades, hvis en manager kritiserer ham eller hende offentligt. En persons kibun kan variere afhængigt af de normer og værdier, som de vokser op med. Det er vigtigt at vide, hvordan man vurderer en anden persons kibun, hvordan man undgår at skade den anden person, og hvordan man kan bevare sin egen kibun på samme tid.

 

Nunchi

Det udtales “noon-chi” og er et andet udtryk, som du måske ikke har hørt før. Det henviser til en gammel koreansk kunstform, som først blev introduceret til landet for omkring 2500 år siden. Nunchi kan oversættes til “øjenmål” og beskriver den subtile kunst at bestemme tankerne og følelserne hos en anden person for at opbygge tillid, harmoni og forbindelse. Kort sagt: det er ens evne til at identificere nogens kibun ved at bruge øjnene rigtigt. Som nævnt ovenfor er det afgørende at kunne bedømme en anden persons sindstilstand og bevare personens kibun.

 

Men hvordan udøver og træner du kunsten nunchi? Det opnås ved at se meget nøje på kropssproget og lytte til tonen af, hvad der bliver sagt. Det er en blanding af takt, opfattelsesevne, at have en god forståelse for sociale situationer og have en instinktiv følelse af, hvordan man aflæser et givent møde samt at vide, hvordan man skal reagere på det. Med andre ord er det kunsten at forstå, hvad andre mennesker tænker, og lære at forudse deres behov. Så det handler meget om at måle andres stemninger.

 

Oplever du ofte, at du, i det øjeblik du kommer ind i et rum, ved, hvem der føler sig nedtrykte, glade eller triste? Så har du “hurtig nunchi”. For koreanere er det også en vigtig søjle i personlige relationer. De med den bedste nunchi kan forstå deres partners og venners følelser ud fra deres kropssprog og ord. De bruger derefter disse ubevidste signaler for at få dem til at føle sig forstået. Det er basalt set en lektion i følelsesmæssig intelligens.

Det koreanske køkken

Lad os dykke ned i det koreanske køkken. Hvis du planlægger at justere dine spisevaner ved at lave lidt sundere mad, skal du se nærmere på det koreanske køkken. Koreansk mad indeholder mange fibre, og dette hjælper med at forbedre fordøjelsen og fremme den generelle fordøjelsessundhed. Fermenterede fødevarer såsom kimchi består af sunde bakterier kaldet probiotika, der hjælper med fordøjelsen og nedbryder laktose. Koreansk mad kan endda hjælpe med vægttab, da den indeholder mindre kød og fedt. Det er en nem måde at være lidt bedre mod dig selv på.

 

Hej, mit navn er

Prøv det engang: Stå foran et spejl og præsenter dig selv ved først at bruge dit efternavn og derefter dit fornavn. Det lyder lidt mærkeligt ikke? Men i Korea er det faktisk meget normalt at præsentere sine navne omvendt. Man bruger endda et andet efternavn (familienavn), som deles af alle i den generation. Det er meget uhøfligt i Korea at adressere nogen ved fornavn. Man adresserer altid folk med fru eller hr., og så familienavnet. Inden for forretningslivet adresserer man folk med deres professionelle titel, for eksempel hr. formand. Man bør kun adressere nogen med deres fornavn, når man har fået tilladelse til det.

 

Man må ikke sige “nej”

Sammenlignet med folk i Asien er vi vesterlændinge generelt meget direkte i vores kommunikation og bærer vores følelser på tøjet. Dette kan gøre det lidt vanskeligere at kommunikere, hvis du kommer til Korea, da man i Korea ikke siger “nej” særlig tit. Det anses for dårlig etikette at sige “nej”. Samtaler eller diskussioner kan derfor tage lang tid, da man prøver at undgå afvisning eller afslag. Hvis ængstelse vises verbalt eller fysisk, er det et tegn på, at noget ikke er, som det skal være. En god kropsholdning og et positivt kropssprog (dog ikke overdrevent) er det vigtigste under møder; tålmodighed og høflighed skal dog altid opretholdes. Nogle gange kan det være en fordel at lytte opmærksomt til hinanden for virkelig at forstå, hvad andres motiver er. Så træk vejret dybt, og prøv om du kan undgå at sige “nej” direkte.

 

Giv syv, og ikke fire

Koreanere er generøse folk og kan godt lide at give og modtage gaver. Vil du overraske en koreansk forretningsforbindelse eller ven? Så giv en figur af Den lille Havfrue eller en dåse danske småkager for at forære dem noget, der er typisk for dit eget land. Hvis du har fundet den perfekte æske chokolade, så sørg for, at den indeholder enten mere eller mindre end fire stykker. Grunden til, at du skal undgå tallet fire, er, at det på koreansk er et uheldigt tal. Hvis du vil give modtageren et smil på læben, så gå efter mængden syv. Dette nummer repræsenterer held og solidaritet. I Korea pakker man gaverne smukt ind. Grøn og gul er almindeligt brugte farver, men man kan også bruge blå, da dette er en heldig farve i Sydkorea (der findes endda en nuance kaldet “Seoul blå”).

 

Når det kommer til at overraske dem, du holder af, med smukt indpakkede gaver, kan vi helt sikkert lære af Korea. Har du brug for inspiration til en gave for at glæde en, du kender? Se vores Gavehjælper og find den perfekte gave til enhver på bare to minutter. 

 

Inviter det gode ind i dit liv denne sommer, del det med andre og opdag, hvordan du også kan være god mod resten af verden. Besøg vores Kindness Community, og gå på opdagelse i et stort udvalg af indhold, der inspirerer dig til positivitet og gode vibrationer.

Anouk Ballering

Anouk Ballering

Anouk Ballering er en sand historiefortæller med 5 års erfaring inden for PR. Ved at skabe relaterbare og relevante historier og aktiviteter, har hun afsløret sjælen i luksuriøse livsstilsbrands som W Hotel, VICE, de Bijenkorf og Timberland. Når hun ikke dyrker HIIT eller Rocycle, kan du finde hende på yogamåtten. Hun er passioneret omkring yoga og en sjælfuld livsstil, fordi hun tror på, at vi alle har brug for en velfortjent balance i vores liv for at kunne blive den bedste version af os selv.