Moderne liv handler om at tage – men hvad nu hvis vi begyndte at give? Dette samfund lever i harmoni med naturen gennem en filosofi om gensidighed. 

Stopper du op og overvejer, hvor tingene kommer fra, når du køber frugt og grøntsager i supermarkedet eller kommer hjem med et nyt møbel? Bruger du lidt tid på at være taknemmelig for den planet, som har gjort, at du kan få disse ting? For de fleste af os er svaret nok: nej. 

Med dybt inde Colombias Sierra Nevada de Santa Marta, verdens højeste kystnære bjergkæde, lever arhuaco-folket efter en filosofi, der udfordrer moderne ligegyldighed med: gensidighed. For dem er naturen ikke en ressource, den er familie. De tager ikke bare fra jorden, de beder om tilladelse og giver tilbage. Deres tro? Hvis vi passer på naturen, passer den på os. Og det er måske noget, vi kan lære af. 

Hvad er gensidighed? 

Når vi i vesten taler om at betale, sætter vi normalt en pris på alting, hvad enten det er penge eller tjenester. Hvis du for eksempel gerne vil købe et æble, giver du penge i bytte for det, eller hvis din ven inviterer dig på middag, bør du gøre gengæld og invitere vennen næste gang. Hvor vi tænker, at gensidighed er noget i retning af “hvis du gør noget for mig, så gør jeg noget for dig”, handler konceptet gensidighed for arhauco-folket ikke om en transaktion. Den måde, du betaler på, behøver ikke være en direkte udveksling af tjenester eller en tilsvarende betaling. Det handler om at bidrage til det store kredsløb med at give og modtage, som selve livet bygger på.  

I deres samfund udveksler de ikke penge, men i stedet prioriteres handel og fælles indsats. Hele fællesskabet går sammen om plantning eller høst, når en familie har brug for hjælp, vel vidende at tjenesten bliver naturligt gengældt på et senere tidspunkt, ikke nødvendigvis af de samme folk, men gennem den større cyklus af fælles støtte 

Hvis de ældste, mamoerne, siger, at der er brug for at bygge et helligt hus, fordi stedet har brug for det, så skubbes alle andre prioriteter til side. Alle arbejder sammen. Mamoerne og vise kvinder udtrykker, hvad Sierraen beder om, og hvad fællesskabet selv har brug for, og alle spiller en relevant rolle i at udføre opgaven. Det er tid til at fejre, når resultatet af den kollektive indsats kan ses, røres, flyttes ind i og nydes.  

Giv, før du tager 

I vores moderne tid har mange af os indtaget en holdning om først at tage og betale senere. For arhuacoerne begynder enhver interaktion med naturen med en taknemmelighedshandling. Inden de høster, bygger eller bruger en ressource, giver de noget tilbage – uanset om det er et symbolsk stykke bomuld ladet med deres intentioner eller en anden gestus af respekt. Denne praksis sikrer, at naturen ikke bare er en ressource, men et komplet levende væsen, som du opbygger et forhold til bygget på gensidig omsorg og respekt. 

Flyd med naturen, ikke mod den 

For arhuacoerne er naturen ikke bare noget uden for dem, den er en forlængelse af, hvem de er. De opfatter vandet, der løber i floden, på samme måde som blodet, der løber i vores årer, de opfatter bark som vores hud og klipper som vores knogler. At ødelægge naturen svarer til at ødelægge sig selv, så de behandler miljøet med samme omhu og mindfulness, som de ville gøre med deres egen krop. Hvis det regner, tager de imod og beklager sig ikke – de tager det som en del af livet. Denne tilgang lærer dem om modstandsdygtighed, tilpasningsdygtighed og en dybere forbindelse til verden omkring dem. 

Genopbygning af bevidsthed 

Arhuaco-folket har en vigtig lektion til verden af i dag: Vær mere bevidst om dine handlinger og verden omkring dig. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal ofre noget til naturen, hver gang du spiser mad eller køber noget materielt (selvom det også kunne være fint). Vi kan begynde i det små med at anerkende, hvor vores mad kommer fra, være taknemmelige, før vi forbruger og – især – være opmærksomme på vores påvirkning af naturen. Tænk over, hvad dine handlinger kan medføre (både positivt og negativt), og hvordan de afspejler sig i naturen.  

Giv venlighed videre 

Når du er bevidst om det, så kan du tænke over, hvordan du kan give venlighed videre. Hvis du giver en fremmed et kompliment, så tænk på den positive effekt, det kan have på deres dag. Hvis du sår et frø i haven, så tænk på, hvordan det inden for nogle år kan være en kilde til næring. Ved at skifte tankegangen fra at tage til at give kan vi genskabe forbindelsen med den verden, vi lever i sammen med klipper, træer, planter, deres frugter, vandløb, dyr og andre mennesker på en måde, der føles både mere jordforbundet, dybt tilfredsstillende og som anerkender, at vi alle findes her i denne verden. Det gælder for os alle, at vi spiser, oplever tørst og har brug for regnen og solen. Vi har alle brug for næring og giver altid næring til noget, positivt eller negativt … 

I bund og grund minder arhuaco-folkets måde at tænke og handle på os om, at naturen ikke bare er vores omgivelser – den er en del af, hvem vi er. Når vi behandler den med respekt, finder vi overlevelsesevne og en mere meningsfuld måde at leve på.