Sådan får du en digital afvænning til at fungere for dig

Vi forstyrrer vores virkelige liv hver 6 ½ minut for at gå online. Da de fleste af os arbejder hjemmefra for tiden, bliver det kun mere og mere svært at begrænse vores skærmtid. Selvom teknologien kan bringe os sammen på fantastiske måder, så er der nok evidens, der advarer os mod at gøre for meget brug af den – fra den belastning, det er, for dit fysiske til dit psykologiske velvære. Da nutidens “nye virkelighed” fortsat er udfordrende for vores mentale helbred, har der aldrig været et bedre tidspunkt at lære at være god mod os selv og vise os selv kærlighed. Vil du føle dig mere til stede i øjeblikket? Vil du gerne genskabe forbindelsen til venner og familie? Håber du på at kunne genoplade dine batterier og styrke din kreativitet? Vi giver dig 6 måder, at genskabe forbindelsen til det virkelige liv.

 

Fordelene ved at trække stikket - bogstaveligt og billedligt - understøttes af videnskaben.  Eksponering for blåt lys i dagtimerne hjælper os med at opretholde en sund døgnrytme - dette er vores krops naturlige cyklus. Men for meget blåt lys fra vores mobile enheder forstyrrer vores niveau af melatonin og forstyrrer vores søvnkvalitet, hvilket gør, at vi er vågne om natten og trætte i dagtimerne. Det er ikke kun vores hjerner det er overbelastet; vores kroppe lider også. Har du nogensinde haft ondt i nakken af at stirre på en skærm? Ondt i øjnene? Tab af hørelse? Det er din krop, der skriger på en pause fra teknologien. Der er ikke noget bedre tidspunkt end lige nu til at øve selvpleje og at være god mod dig selv.

 

Når du er til stede i nuet og  fokuserer på den virkelige verden omkring dig, din familie og dine venner, så øges din livskvalitet betydeligt. En digital afvænning kan betyde, at man tager en kold tyrker og afskærer sig fra den moderne verden i en afgrænset periode, og selvom det er en rigtig god ting at gøre fra tid til anden, er det mere realistisk at indregne andre metoder for digital afvænning i din hverdag. Fra flere meningsfulde relationer og en forbedret nattesøvn til at spise bedre og lære at efterlade stress fra arbejdet online – der er masser af grunde til at begrænse dine skærmtid.

 

1. Sæt realistiske mål

Som med enhver anden livsstilsændring opnås den bedste succes på lang sigt ved at tage små skridt. Tænk på din iPad som en cupcake. Hvis du nægter dig selv at spise den, så ender du til sidst med at overspise. Prøv at give dig selv lov til at bruge en begrænset mængde tid online hver dag udover dine arbejdstimer, og prøv at mindske den mængde over ugerne og månederne, der går.

 

 

2. Prøv at opleve noget uden at dele det

Før vi havde sociale meder, kunne vi nyde ting uden at bekymre os om, at vores venner og familie skulle orienteres om dem. Tænk over det: har dine venner på nettet virkelig et brændende ønske om at se den avocadotoast, du skal til at spise? Læg din smartphone væk, når du er til brunch, så du kan nyde den, eller gå på opdagelse i naturen.

 

3. Sluk for notifikationerne

Hvem har sagt, at du skal være tilgængelig 24 timer i døgnet? Står det i din jobbeskrivelse? Arbejder du som læge? Medmindre du redder verden eller redder liv, skal du fortsætte med at minde dig selv om, at folk ikke har brug for et svar fra dig inden for 5 sekunder. De kan godt vente lidt. Hvis det er noget, der haster, kan de altid ringe til dig. Så sluk helt for notifikationerne og planlæg 3-4 gange i løbet af din dag til at tjekke din e-mail/Slack/Microsoft Teams og sociale medier. Ikke mere end det! Eller hvis dette føles som for meget for dig, eller hvis dit arbejde virkelig ville lide, skal du bare slå push-notifikationer fra. På denne måde kan du stadig se de røde tal på din app, men du modtager ikke en underretning, og du kan selv bestemme, om det kræver øjeblikkelig reaktion.

 

4. Få din smartphone ud af soveværelset

Ifølge Harvard Medical Schools online publikation forstyrrer lyset fra vores skærme før sengetid vores dagsrytme og melatoninproduktion, hvilket giver dårlig søvn. I stedet for at bruge din smartphone som alarm, så læg den i stedet i et andet rum. Du kan jo trods alt ikke tjekke Instagram på et gammeldags vækkeur.

 

5. Involver din familie

Det er nemmere at forme gode vaner, når menneskene omkring dig, også gør det. Næste gang I skal spise, kan I indsamle alle telefoner og lægge dem i en skål midt på bordet. Den der først rækker ud efter sin telefon, før I er færdige med at spise, tager opvasken.

 

6. Giv et kompliment i den virkelige verden

Når vi taler om Facebook, så prøv at huske dengang, hvor du var nødt til at tale med nogen for at ønske dem tillykke, i stedet for bare at klikke på et tommelfinger-ikon? I stedet for at klikke “synes godt om”, hvorfor så ikke planlægge at gå en tur med en, du holder af, eller en nær ven? Tag dig tid til at tale ordentligt med dem, og vis dem, hvor meget de betyder for dig. Den fysiske interaktion vil gøre jer begge godt.

 

At tage beslutningen om at være god mod dig selv ved at engagere dig i din egenomsorg og behandle dig selv med samme medfølelse, som du ville vise en ven eller et familiemedlem, kan være utroligt stærk. Ingen siger at du helt skal opgive teknologien, men at begrænse dit online liv vil ikke kun gavne dig og din glæde, men også dem omkring dig. Næste gang du er ude med dine venner, så prøv at kommunikere med dem i stedet for med dine Instagram-følgere – du kan sagtens gemme dagens sladder, til du kommer hjem.

Laura Wabeke

Laura Wabeke

Oversætter, skribent og tekstforfatter Laura Wabeke er fascineret af ord og de mange innovative måder, man kan bruge dem til at udtrykke sig på. Efter ni år som freelancer –hvor hun har arbejdet så forskellige steder som rejseindustrien, medieagenturer, reklamebureauer og forlag –dyrker vores tekstforfatter nu masser af yoga, meditation, mindfulness, og hun omfavner brandets filosofi om at finde skønheden i de mindste ting.