28 daglige rutiner som kan sætte tempoet ned og give bedre velvære

Sæt tempoet ned. Nemmere sagt end gjort, ikke? Men det er vigtigt og indsatsen værd, for når vi sætter tempoet ned, skaber vi plads i vores sind og sjæl til glæde og lykke. Det kan være at finde en ny passion, at nyde den indre stilhed, eller endda at se noget vi normalt tager for givet i et helt nyt lys.

 

Når man gør daglige rutiner til en del af hverdagen, gavner de på mange forskellige måder. Når man bevidst foretager sig nogle bestemte aktiviteter hver dag, giver det en tiltrængt stabilitet, både på et fysisk og følelsesmæssigt plan. Det kan give dig jordforbindelse og få dig til at sætte tempoet ned i en ellers travl hverdag.

 

Man siger, at det tager omkring 21 dage at skabe en ny sund vane. Med det i tankerne har vi lavet en liste med 28 daglige rutiner, som du kan prøve - fordi vi gerne vil hjælpe dig med at sætte tempoet ned.

 

1. Drop brusebadet på 5 minutter og tag et karbad på 30 minutter. Et karbad får dig til at slappe af i musklerne og falde til ro mentalt.

 

2. I stedet for at hælde din morgenkaffe ned kan du sippe til en kop økologisk te og tage dig tid til virkelig at nyde den. Det får dig til at sætte tempoet ned og minder dig om de simple glæder ved livet.

 

3. Vælg den længste kø i supermarkedet. Tag noget, som du normalt synes er irriterende, og brug det som en mulighed for at være alene med dine tanker, mens du venter.

 

4. Indfør telefonfri tidspunkter og zoner. Prøv at lade din telefon blive hjemme, når du går ud, eller sluk den mindst en time hver aften. På den måde kan du trække stikket ud, du skal ikke “være på”, og du kan få lidt ro i sindet.

 

5. Tag en omvej, når du skal hjem. Hop på den bus, som kører en længere vej, eller tag cyklen, eller gå i stedet for at tage bilen. Det kan hjælpe dig til at indse, at livet handler meget mere om rejsen end målet.

 

6. Gør det at “gøre ingenting” til en del af dit daglige liv. Når du gør det, giver det din krop og dit sind tid til at lade op.

 

7. Sæt ekstra tid af. Kig på dine daglige gøremål, og sæt 5 minutter ekstra af, i forhold til hvor lang tid det normalt tager at udføre dem. Det vil give dig et tiltrængt frirum.

 

8. Begynd at dyrke yoga om morgenen. Yoga får blodet i omløb, vækker musklerne til live og hjælper dig med at blive mentalt klar til dagen.

 

9. Stop med hurtigt at scanne ting, du læser på internettet og dyrk kunsten at læse langsomt.

 

10. Vær til stede med de mennesker, du har omkring dig i dit liv. Ring til din bedste ven i stedet for at sende en sms. Eller endnu bedre, inviter vennen hjem til en snak.

 

11. Bliv bedre til at sige nej. Vi ved, at den her er svær, men du vil med garanti kunne mærke fordelene. Stop med at gøre ting, du føler dig forpligtet til men ikke nyder.

 

12. Et stearinlys kan hjælpe dig med at meditere. Især hvis du ikke har øvelse i at meditere, så er det en nem måde at komme i gang med det på, og hvis du gør det hver aften, hjælper det dig til at fokusere og slappe af.

 

13. Lær at “singletaske” i stedet for at “multitaske.” Du tror måske, at du får lavet mere, når du laver 5 forskellige ting på én gang, men i virkeligheden vil du højst sandsynligt lave flere fejl. Det betyder, at du i den sidste ende kommer til at bruge mere tid på at rette dem.

 

14. Spis langsomt og vær opmærksom på, hvordan maden påvirker alle dine sanser.

 

15. Få en vane med at have ½ times stilhed derhjemme. Du behøver ikke at tage en uges ophold i et stilheds-retreat for at nyde lidt ro. Bare indfør 30 minutters stilhed derhjemme hver aften og mærk, hvor beroligende det er.

 

16. Få en bedre søvnrutine. Vi anbefaler, at du går i seng samme tidspunkt hver aften. Forskning fra hele verden har fastslået, at søvnen påvirker næsten alt for os: fra vores fysiske helbred til vores evne til at tage beslutninger og “få gjort rent i hjernen,” som det beskrives i denne række undersøgelser foretaget ved University of Rochester i USA.

 

17. Brug dine skærme til at træne visualisering. Før du begynder at se Netflix eller går ind på Instagram, brug da nogle øjeblikke på at kigge på den tomme skærm og brug den som et lærred for dine visualiseringer. Projekter dine egne drømme, tanker osv. over på den, og sid med dem et stykke tid, før du overvælder dine sanser med stimuli udefra.

 

18. Få en sjælfuld hudplejerutine. Sådan en form for daglig selvpleje kan udrette mirakler for din følelsesmæssige og fysiske velvære.

 

19. Kig på solopgangen eller solnedgangen. Ifølge undersøgelser fra Stanford University vækker den slags ærefrygtindgydende naturoplevelser noget i os, som “udvider tidsfornemmelsen og giver mere velvære.”

 

20. Brug fem minutter hver aften på at rydde op i din bolig. Når du laver orden i dine omgivelser, bringer du også orden i dit hoved, før du går i seng.

 

21. Oplev øjeblikket i stedet for at optage det. Vi kender det alle. Vi hiver vores smartphones frem, når vores børn optræder til skolearrangementer, eller hvis vi er til Beyoncé-koncert. Men det tager noget af oplevelsen. Skab et mentalt minde, i stedet for et digitalt.

 

22. Lad være med bare at sluge en proteinbar, mens du løber ud af døren om morgenen, men brug tid på at lave en sund morgenmad til dig selv.

 

23. Prøv en ny hobby. Har du altid haft lyst til at male? Sæt en ½ time af hver dag til at komme i gang med det. Er du interesseret i indisk mad? Find noget undervisning i det på internettet, og gør det i dit eget tempo.

 

24. Gør musik til en del af din dagligdag. Spil for eksempel din yndlings-afspilningsliste, mens du gør dig klar om morgenen, for at gøre dig i godt humør til dagen. Vi har endda nogle afspilningslister på Spotify, som kan give dig inspiration.

 

25. Kom i kontakt med dit indre barn ved at male i en malebog for voksne. Det hjælper faktisk begge halvdele af din hjerne til at sætte tempoet ned og har mange emotionelle fordele.

 

26. Lav en meditation, hvor du siger tak. Ofte når vi føler os stressede og overvældede, så kan det hjælpe os til at sætte tempoet ned og komme i et andet gear, hvis vi bruger tid på at fokusere på de ting i livet, som vi er taknemmelige for.

 

27. Start dagen med at skrive. Skriv dine tanker og intentioner ned på papir. Det kan give værdifuld indsigt og få hvirvlende og løbske tanker til at falde til ro.

 

28. Lær kunsten at massere dig selv. Det smukke ved det er, at du kan nyde alle fordelene ved massage hver eneste dag uden at det koster en krone.