Sådan bruger du mindfulness på din pendlertur

En lang eller stressende pendlertur - og de negative tanker, der følger med - kan følge dig resten af ​​din dag eller i dit sociale liv. Nogle af os pendlede stadig under hele pandemien, mens andre ikke har pendlet i lang tid, og det kan være svært at komme tilbage til rutinen. Men mange folk overser, at pendlerturen kan være en fantastisk mulighed for at praktisere mindfulness. Så forbered dig selv ved at dirigere din energi i en positiv retning. Prøv et af følgende tips undervejs for at holde din stress i skak og få mest muligt ud af din dag.

 

 

Hjernen på arbejde

Den offentlige transport er det perfekte sted til en brainstorm. Læg din telefon eller computer væk og prøv at kigge ud af vinduet for at få inspiration eller bare lad dine tanker vandre.  Nyd stilheden og følg dine tanker og idéer. Hvem ved, måske kommer du på en genial idé, der kan løfte din dag.

 

 

Prøv “firkantet” vejrtrækning mod stress

Hvis du føler dig anspændt, prøv en åndedrætsteknik, som “firkantet” vejrtrækning. Luk øjnene og træk vejret ind gennem næsen i fire sekunder, hold vejret i yderligere fire sekunder, pust derefter ud i fire sekunder og hold vejret igen, mens du tæller til fire. Gentag et par runder, eller indtil du føler dig lidt mere afslappet. Det giver din krop besked om, at du er rolig og i kontrol og hjælper med at sænke eventuelle stressniveauer. Læg din hånd på din mave og vær opmærksom på dit åndedræt, som det kommer ind og forlader din krop. Hvis du har brug for mere hjælp til at holde dig fokuseret og rolig, kan du prøve at meditere med din yndlingsmeditationsapp, f.eks Rituals app’en, Calm eller Headspace. Vælg en passende guidet meditation, så lang som du ønsker, og lyt.

 

Bøger og dagbøger

En anden god måde at bruge din pendlertur på er at læse en bog. Brug tiden på at fokusere på den gode historie og lad den tage dig væk til fjerne steder. Hvis du har plads hvor du sidder, kan du begynde at skrive dagbog, da det kan hjælpe med at få styr på tankerne. Du kan enten skrive en tjekliste med ting, du gerne vil have gjort den dag, eller tage dig tid til at skrive de ting ned som du er taknemmelig for.

 

 

Få inspiration af det talte ord

Hvis din pendlertur er mere aktiv, f.eks. foregår i bil eller på cykel, kan du overveje at lytte til nogle inspirerende eller lærerige podcasts eller lydbøger. Der er ingen bedre måde at bruge din tid på, end at give dine færdigheder og dit sind et løft med ny information og nye idéer. The Emma Guns Show styres af journalist Emma  Gunavardhana og har et væld af afsnit, der dækker forskellige emner fra at frigøre dit potentiale til at lære at elske dig selv.

 

Det ligger alt sammen i din tankegang

Din krop kan være en direkte afspejling af din sindstilstand, så stræk den ud for at hjælpe med at lindre eventuel angst, du måtte føle og få blodet til at pumpe rundt. Prøv nogle enkle siddende lægløft, eller rul dine skuldre op til ørerne og ned igen i takt med din vejrtrækning. Og husk altid at tænke på din holdning og at sidde ret op.

 

Tag det roligt og fortsæt

Vi giver dig et sidste tip med på vejen. Når nogen snyder foran dig i trafikken eller opfører sig egoistisk i metroen eller toget, skal du bare prøve at lade det passere. Du får ikke noget ud af at råbe eller blive vred på den anden chauffør eller passager. Det gør kun dig selv vred og stresset. Træk vejret roligt og giv slip på det.

Laura Wabeke

Laura Wabeke

Oversætter, skribent og tekstforfatter Laura Wabeke er fascineret af ord og de mange innovative måder, man kan bruge dem til at udtrykke sig på. Efter ni år som freelancer –hvor hun har arbejdet så forskellige steder som rejseindustrien, medieagenturer, reklamebureauer og forlag –dyrker vores tekstforfatter nu masser af yoga, meditation, mindfulness, og hun omfavner brandets filosofi om at finde skønheden i de mindste ting.