Nem meditation med hjælp fra ekspert Deborah Quibell

Meditation handler om at opnå en tilstand af dyb fred som opstår når sindet er roligt og tavst. Det handler om at lade sine tanker vandre uden at identificere dem eller vurdere dem. En af de bedste ting ved meditation er at du ikke skal bruge en masse udstyr for at begynde at dyrke det. Du skal kun bruge dig selv, et par minutter samt noget at sidde på. Det kan være gulvet, din seng eller selv sofaen.

 

Meditation starter med dig

Hvad du øver under meditationen kan være forskelligt fra gang til gang. Det kan være tålmodighed – især når din meditation ikke går som du ønsker det. Eller det kan være kærlighed, gavmildhed eller medfølelser for bare at nævne et par ting. Men det er vigtigt at forstå at det alt sammen starter med dig. Du skal først finde kærlighed, tålmodighed, tilgivelse og accept i dig selv før du kan give det til andre. Og meditation kan naturligvis også være en øvelse i intethed – ånde ind og ud og bare være.

 

Guidet meditation for begyndere

Det er meget nemmere end du tror, men den virkelige forståelse af enkelheden ved det opnås nemmer når du får en eller anden form for vejledning eller forklaring først. Der er en voksende mængde apps af god kvalitet du kan hente til din telefon eller tablet, som kan hjælpe dig på vej.

 

En stemmestyret meditationslektion kan hjælpe dig til den rigtige vejrtrækningsteknik og lære dig hvordan du lader tankerne vandre i stedet for at prøve at holde fast på dem. Nogle meditationsteknikker fokuserer på lyde; nogle bruger hele din krop – ‘skanner’ den ind fra tå til top.

 

Der er ikke forkerte måder eller forkerte tidspunkter at meditere på

Du kan meditere med åbne eller lukkede øjne, hvad du foretrækker. Du kan gøre det siddende, og når du først mestrer kunsten at meditere og har det tilstrækkelig fint med det, kan du også gøre det mens du går ned ad gaden eller står og venter på bussen.

 

Tidspunktet på dagen og den tid du bruger på meditation, kan også variere. Du kan meditere i bare fem minutter om morgenen inden du begynder på din dag, eller når du kommer hjem fra arbejde. Det eneste du skal bruge, er en lille smule ‘mig-tid’. Og hvis det føles rigtigt, kan du forlænge den stund du ønsker at øremærke til meditation. Det er dig der bestemmer.

 

Og det eneste virkelig vigtige er altid det nemmeste at huske:
Træk vejret. Og lad være med at bekymre dig. Vær glad!

 

 

Deborah Quibell

Deborah Quibell

Deborah Anne Quibell er professionel forfatter, heler og underviser, og hun stræber efter at kombinere jordbunden viden fra en videnskabelig baggrund med hendes arbejde inden for yoga og spiritualitet. Hun er ledende underviser på The Institute for Inner Studies og har en doktorgrad i dybdepsykologi og underviser i pranisk heling samt yoga og meditation i et studio, i virksomheder og på internettet.