Morgenfrisk eller natteravn? Lad din naturlige døgnrytme bestemme din dag

Er du mere aftenmenneske end morgenmenneske? Natteravn eller morgenfrisk? Eller sagt med andre ord: er du A- eller B-menneske? Find ud af, hvad dit indre ur siger, og se, hvordan du kan bruge de timer, hvor du er mest frisk, til at få mest muligt ud af dagen.

 

Med arbejdsdage som starter kl. 9 om morgenen er et moderne samfund lavet efter folk, som står tidligt op. Og det fungerer fint for mange mennesker. Vi har alle hørt historier om succesfulde direktører, som løber en tur, mediterer og har besvaret alle deres mails, før solen er stået op, men andre har et mere kompliceret forhold til deres vækkeur.

 

Det er ikke nemt at være en natteravn i en verden, som står tidligt op. Hvis samfundets rytme er ude af sync med din krops naturlige ur, kan det være svært at vænne sig til planlægningen af skoleskemaer og arbejdsdage. Du mangler energi, når det er meningen, at du skal yde noget, og du begynder at blive produktiv, når andre går i seng. Og modsat kan morgenmennesker have det svært med fester, eller andre sociale aktiviteter sent om aftenen - enten er de helt udmattede næste dag, ellers må de gå glip af noget socialt.

 

Dit indre ur og produktivitet

Morgen- og aftenmennesker er lige produktive, men de topper på forskellige tidspunkter. Hvis du kender din krops naturlige døgnrytme - om du er A- eller B-menneske - så kan du indrette dagen efter dit biologiske ur. Hvis du bruger din naturlige døgnrytme klogt, vil du kunne få det mest mulige ud af din arbejdsdag og din fritid. Hvis du er morgenmenneske, så gå i motionscenter før arbejdet, mød vennerne over morgenmad eller frokost, og planlæg vigtige møder til at ligge om morgenen. Hvis du er aftenmenneske, er det bedst at lægge din motion og vigtige aftaler sidst på dagen.

 

Sundhedsguruen Deepak Chopra er ivrig fortaler for biologisk-baseret planlægning. Han nævner fire biologiske rytmer, der er væsentlige, når det gælder vores velvære: årstidernes rytme, døgnrytmen, månerytmen og tidevandsrytmen. Ifølge Chopra bevarer vi jordforbindelsen ved at leve efter vores biologiske rytmer. 

 

Find ud af din type

Før du begynder at opbygge din dagligdag omkring din krops naturlige rytmer, skal du vide, hvilke rytmer den har. Så hvordan afgør du, om du er A- eller B-mennneske? Der findes masser af forskellige tests, man kan prøve gratis på internettet.

 

Undersøgelser viser, at hvilken type man er, ofte skyldes generne, så man har stort set ingen indflydelse på, om man er A- eller B-menneske. Ud over genet for det biologiske ur, PER3, så er alderen en anden vigtig faktor, som er med til at afgøre, om man er A- eller B-menneske. Din krops naturlige døgnrytme ændrer sig med alderen: som barn vågner man meget tidligt, som teenager sover man til midt på dagen, og når man bliver ældre, begynder man igen at stå tidligere op. Professor Martha Merrow, som er ekspert i kroppens biologiske ur, lægger aldrig sine undervisningstimer før kl. 10 om morgenen, fordi hun ved, at eleverne alligevel ikke kan koncentrere sig før da. Hun beskylder ikke sine elever for at være dovne - de er blot ofre for deres egne biologiske ure.

 

Indstil dit biologiske ur

Uanset om du er A- eller B-menneske, så kan det være usundt, hvis det ikke passer med din dagligdag. Det kan påvirke dit humør og for eksempel også medføre vægtudsving. Så det er godt, at den traditionelle kontorarbejdstid fra 9 til 5 efterhånden er ved at gå over til en 24-timers rytme, hvor arbejdstimerne bliver mere og mere fleksible. Men det er stadigvæk ikke altid muligt at indrette dagen efter din krops rytme.

 

Selvom du ikke kan finde ud af, om du er A- eller B-menneske, så er der nogle tricks, du kan bruge, for at justere dit biologiske ur en smule. Hvis din dagsrytme ikke passer med dit biologiske ur, kan du gøre sådan her.

 

1. Gå i seng og stå op på et fast tidspunkt

A-mennesker kan have svært ved at være oppe sent om aftenen, og B-mennesker kan have svært at komme op om morgenen. Men hvis du holder fast i at gå i seng og stå op samme tid hver dag (også weekender og fridage), vil du opdage at det bliver nemmere. Hvis du vågner og går i seng samme tid hver dag hjælper det med at få en stabil søvn, hvilket er godt for dit helbred. Sørg også for at få 7 til 9 timers søvn.

 

2. Brug lys til din fordel

Hvis du gerne vil gå tidligt i seng, er det en god idé at slukke for alle skærme en time før, du går i seng. Og hvis du gerne vil vågne tidligt, så tænd for noget klart lys, lige efter vækkeuret har ringet for at få dit biologiske ur til at tro, at det er midt på dagen. Løb en tur udenfor, gå til dit arbejde eller brug en lampe for at blive vågen.

 

3. Vælg det rette tidspunkt at spise på

Hvis du spiser på det rette tidspunkt, kan det hjælpe til at justere dit biologiske ur. Spis morgenmad, lige efter du vågner, og spis noget med mange proteiner. Måske er du ikke så sulten om morgenen, men du vil opdage, at en tidlig morgenmad hjælper dig med at komme i gang med dagen. Undgå kaffe om eftermiddagen, så det ikke forstyrrer din søvn. Hvis du spiser kulhydrater om aftenen, kan det være godt for din søvn, for de har en beroligende virkning. Men spis ikke kulhydrater for sent om aftenen, da det er bedst at stoppe med at spise nogle timer, før man går i seng.

 

4. Ændre din træningsplan

Yoga kan lette overgangen fra dag til nat og omvendt. Morgener er altid bedste tidspunkt for højintensiv yoga, og aftener er perfekte til mere afslappende øvelser. Hvis du gerne vil falde i søvn tidligere om aftenen, så undgå at træne efter aftensmaden. Men gør det i stedet for i løbet af dagen.