Forbered krop og sind til en ny årstid med bagoverbøjninger

Vågn op fra din vinterdvale. Dette energigivende flow med bagoverbøjninger åbner dit bryst, forbedrer dit humør og gør dig klar til lysere dage.

I denne video viser Karli Orazi, hvordan man bruger bagoverbøjninger til at modvirke den effekt, ​​det moderne liv kan have på kroppen – den foroverbøjede stilling foran en computerskærm.

 

Ny årstid, ny energi. Hvis du har siddet foroverbøjet som en cashewnød hele vinteren, hjælper bagoverbøjninger dig med at få strukket godt ud, trække vejret dybere og føle dig mere vågen. Tænk åbent bryst, lang rygsøjle, et mere klart sind og en positiv tankegang. Du behøver ikke at lave vilde saltomortaler – blot simple bevægelser, stabilt åndedræt og en rolig rytme.

 

Bagoverbøjninger er ikke bare imponerende stillinger. De er en smuk måde at bringe mere åbenhed og energi ind i kroppen. Disse blide bevægelser åbner dit bryst, og dit åndedræt bliver dybere, hvilket hjælper med at lindre den spænding, der opbygges efter lange dage med at sidde foroverbøjet ved skrivebordet og scrolle på telefonen. Når du bevæger dig ind i og ud af disse stillinger, understøtter du rygsøjlens mobilitet, samtidig med at du stimulerer blodcirkulationen og indbyder til en følelse af lethed i hele din torso.

 

Men fordelene ved bagoverbøjninger kan mere end det fysiske. Der er noget opløftende ved at åbne sig op på forsiden af ​​kroppen – det kan føles som en invitation til selvsikkerhed, glæde og følelsesmæssig rummelighed. I yoga er bagoverbøjninger en måde at åbne dit hjertechakra på. Prøv dette yogaflow, og træd ind i årstiden med en mere fleksibel rygsøjle og et lysere sind. Gem videoen, og gør den til en del af din ugentlige rutine.

Karli Orazi

Karli Orazi

Karli er født og opvokset i ørkenen i det vestlige Australien og bor nu i Amsterdam. I livets overgangsperioder sagde hendes meditationslærer altid: “Dit hjem er i hjertet, hjemmet er her og nu. Lev simpelt, og føl dig hjemme.” Hendes yogapraksis hjælper hende med at finde hjem i kroppen, i åndedrættet, uanset hvor hun lander.
Hendes undervisningsstil er varm og omsorgsfuld. Hun går til yogaen fra et fysiologisk og psykologisk perspektiv. Hun udforsker anstrengelse og lethed gennem stilhed og bevægelse.
Karli mener, at daglige ritualer med yoga kan hjælpe os med at være i verden med mere ydmyghed, medfølelse og nærvær og at finde mere balance og sindsro i dagligdagen.