Bananbrød med cheesecake-topping og saltet karamelsauce

Bananbrød er populært som aldrig før. Det kagelignende brød lavet af moste bananer har rystet sit noget kedelige omdømme af sig og er blevet super hipt - alle ved nu, at bananbrød går godt sammen med en gurkemeje-latte eller en matcha-latte.

 

Men der er alligevel ikke noget som bananbrød kombineret med cheesecake. Denne opskrift indeholder en uimodståelig kombination: bananbrød toppet med cheesecake og hjemmelavet saltet karamelsauce. God appetit!

 

Tilberedningstid: 30 minutter

Bagetid: 30 minutter

Afkølingstid: 30 minutter

Hviletid: 2 timer (3,5 timer)

 

 

Ingredienser til en rund bananbrøds-”tærte” på 20 cm i diameter

  • 3 overmodne bananer i skiver (jo flere pletter bananerne har, desto sødere er de i smagen)
  • 2 strøgne tsk kanel
  • 1/2 tsk salt
  • 150 g sukker
  • En halv pose bagepulver (omkring 1/2 spsk)
  • 125 ml solsikkeolie
  • 2 æg
  • 200 g (fuldkorns)hvedemel
  • 75 g groft hakkede valnødder

 

Ekstra udstyr

  • Rund kageform (20 cm i diameter)
  • Bagepapir til at lægge i kageformen
  • Håndmikser

 

Sådan laver du bananbrødstærten

  1. Forvarm ovnen til 150 °C

  2. Skær bananerne i skiver og læg dem i en skål. Tilføj kanel, sukker, salt og bagepulver og pisk det sammen.

  3. Tilføj solsikkeolie og æg, rør grundigt, og tilføj derefter lidt mel. Det er bedst at røre blandingen med en håndmikser, til den er helt glat og cremet. Det er helt okay, hvis der stadig er et par små stykker banan i skålen.

  4. Hak valnødderne groft, hæld dem i blandingen og rør rundt.

  5. Dæk bunden af kageformen med bagepapir og hæld kageblandingen i formen. Placér formen i den forvarmede ovn og lad den bage i 30 minutter. Sørg for at kigge til kagen af og til, da alle ovne er forskellige!

  6. Når brødet er kølet af, kan du skære den runde overflade af for at skabe en glat overflade til cheesecake-toppingen. Sæt tilbage i kageformen.

 

 

Ingredienser til cheesecake-topping

  • 600 g Philadelphia- eller Monchou-ost
  • 130 g sukker
  • 1 tsk vanilleekstrakt
  • 2 poser (12 g) gelatinepulver
  • 180 ml sødmælk

 

Sådan laver du cheesecake-toppingen

  1. Varm mælken op i en sovsepande og tilføj gelatinepulveret og rør grundigt med et piskeris. Det må ikke koge, men sørg for, at gelatinen opløses godt.

  2. Bland med cremeosten (som skal være på stuetemperatur), tilføj vaniljeekstraktet og sukkeret, og rør indtil det er jævnt.

  3. Hæld cheesecake-blandingen over bananbrødet, mens det stadig er i kageformen. Dæk til med sølvpapir, og lad den hvile i køleskabet.

 

Tip: Du kan samtidig lave den saltede karamelsauce!

 

 

Ingredienser til saltet karamelsauce

  • 250 g let brun sukker
  • 4 spsk smør
  • 1 tsk salt
  • 125 ml fløde(skum)
  • 1 tsk vanilleekstrakt

 

Sådan laver du karamelsaucen

  1. Bland alle ingredienserne i sovsepanden ved lav varme, og lad det simre i ca. 6 minutter, mens du rører rundt.

  2. Hæld karamelsovsen over hele tærten, og så er den klar til at spise!

 

 

Mirjam Leslie-Pringle

Mirjam Leslie-Pringle is a food expert, photographer and owner of the popular vegetarian recipe blog veggieverymuch.com. Born and raised in the Netherlands, Mirjam left Amsterdam three years ago with her family to start a new adventure on the island of Ibiza. Together with her husband, three kids, four horses, three dogs and a cat, Mirjam’s days are filled with work, fun, and of course, healthy and delicious food.