Tre metoder til refleksion:
1. Gibbs’ refleksionscyklus
Hvis der er et personnavn i en metode, ved du med det samme, at den er akademisk. Den blev udviklet af Graham Gibbs i 1988 for at give en struktureret tilgang til refleksion, og den bruges fortsat i dag, da den giver en letforståelig struktur i seks trin. "Det holder stadig, fordi det er nyttigt til problemløsning og fantastisk til mennesker, der foretrækker en proces," siger Jo Irving, holistisk coach for empowerment og transformation. "De seks faser guider dig gennem ..."
-
Hvad der skete?
-
Hvordan du havde det?
-
Hvad der gik godt og skidt?
-
Hvorfor det skete?
-
Hvad du lærte?
-
Hvad du vil gøre anderledes næste gang?
Ideelt for dem, der ønsker at forbedre deres lederevner eller analysere situationer i et arbejdsmiljø på grund af dens præcist formulerede proces. Det kan dog føles for manuskriptbaseret og tidskrævende for dem, der foretrækker en mere intuitiv eller reflekterende tilgang.
2. 3-2-1-metoden
3-2-1-metoden er hurtig, effektiv og "justerbar", enkel og kan være et godt udgangspunkt for nybegyndere inden for selvrefleksion. Skriv blot følgende ned …
-
3 ting, du lærte af en oplevelse
-
2 ting, der skilte sig ud eller overraskede dig
-
1 spørgsmål, du stadig har
"Det hjælper dig med at holde op med at overtænke, og når det gøres konsekvent, giver det virkelig overskud. Du kan også prøve 3 sejre, 2 udfordringer og 1 intention for den næste uge; eller 3 ting, du er taknemmelig for, 2 ting, du giver slip på, 1 ting, du inddrager," foreslår Jo.
3. Ikke-analytiske tilgange
Hvis du er en lateral tænker, har du måske brug for en anden måde at reflektere på, der er mere holistisk eller kreativ. Et godt sted at starte er dagbogsskrivning. "Det kan være så frit eller struktureret, som du synes, så du kan skrive en dagbog om din dag, reflektere over en specifik begivenhed eller bruge spørgsmål som 'hvad er jeg taknemmelig for?'" Hvilke udfordringer mødte jeg i dag? Hvad var det bedste ved min dag? Men du skal ikke kun skrive ting ned. Tag dig i stedet tid til at udforske tankerne, følelserne og motiverne bag dem, og hvordan de forbinder sig med dine værdier eller relationer," lyder rådet fra forskningspsykolog, Dr Emma Palmer-Cooper.
Er dagbogsskrivning ikke noget for dig? Så prøv et stemmenotat, foreslår Jo: "Det kan være et godt værktøj for neurodivergente tænkere eller dem, der bedst bearbejder ting, mens de taler tingene igennem. EFT (tapping) er en anden af mine favoritter til følelsesmæssig regulering, klarhed og frigørelse – eller endda ting som at lave en liste over dine værdier eller moodboarding, der kan hjælpe dig med at zoome ud og se det større billede."
Mindfulness og meditation er andre forskellige veje til selvrefleksion. Hvis du har brug for et udgangspunkt, så følg vores guide her, eller prøv vores stearinlysmeditation, hvor du fokuserer på den flimrende flamme for at holde fokus. Afhængigt af hvad du vil fokusere på, kan du også bede om en anden person om hjælp. "At forstå, hvordan man har det, kræver tid, energi og et vist mod, hvis man vil konfrontere et problem eller en underliggende dynamik. En betroet ven, coach, mentor eller endda forælder kan nogle gange være nyttig, da andres indsigt og opfattelser ofte kan hjælpe os med at få en bedre forståelse af, hvordan vi relaterer til og påvirker dem omkring os, og hvordan vores adfærd og identiteter opfattes af dem," siger Jan.
Hvad er fordelene?
Vi har alle vaner, vi lever efter, hvor vi holder op med at bemærke både glæderne og smerterne i vores liv, men som ekspertcoach Julie Starr skriver: "At gå gennem livet uden at håndtere dine følelser kan betyde, at følelserne i stedet håndterer dig," advarer Jan. Ved at studere dine handlinger og reaktioner, tanker og følelser arbejder du i bund og grund på at forbedre din følelsesmæssige intelligens, hvilket vil give dig point i alle aspekter af dit liv.
"På arbejdspladsen kan det hjælpe med at identificere, hvad der motiverer dig, hvordan du samarbejder med andre, og hvad der måske holder dig tilbage," forklarer Dr. Emma. "I relationer styrker det empati og kommunikation, da du ved at overveje, hvordan dine ord og handlinger påvirker andre, kan navigere i konflikter mere konstruktivt; og vedrørende mental sundhed har adskillige undersøgelser vist, at positiv refleksion er forbundet med færre symptomer på depression og angst, forbedret velvære og større tilfredshed med livet (Carr et al. 2021)."
Hvor ofte bør man dyrke selvrefleksion?
Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert her. Du kan tjekke ind med dig selv dagligt, ugentligt eller endda lave månedlige aftaler med dig selv. Det er vigtigt, at det ikke føles som en stor opgave på din to-do-liste, så lav ikke en stram tidsplan, og gør det ikke oftere, end du kan overkomme. Når du begynder at se fordelene, vil det være et større incitament til at gøre det til en vane. Faktisk har en undersøgelse fra Harvard Business School vist, at arbejdsgivere, der reflekterede dagligt, forbedrede præstationen med 23%.
Hvad hvis du har negative følelser?
Det er aldrig let at konfrontere svære tanker og negative følelser eller sindstilstande, især når følelser af skam, fortrydelse eller ubehag melder sig. Her skal du anlægge et "selvdistanceret perspektiv", siger Dr. Emma. "Forestil dig selv som observatør, eller at du ser det, du oplever, fra et tredjepersonsperspektiv. Det vil hjælpe dig med at bearbejde dine følelser og undgå grublerier eller overtænkning, hvilket kan forringe problemløsningen."
"Refleksion handler ikke om perfektion, det handler om tilstedeværelse. Det er ikke altid pænt eller ordentligt – nogle gange er det rodet, råt eller følelsesladet, men det er i det rum, at den virkelige vækst sker, så start i det små og grib det an med venlighed," siger Jo. "Du reflekterer ikke for at reparere dig selv; du reflekterer for at komme i kontakt med dig selv, og det er dér, al forandring begynder."