Hvorfor ønsker kan gøre dit liv rigere, og hvordan det gøres over hele verden

Vores største ønsker er forbundet med vores længsler, som har dybe rødder i vores hjerter. Men ønsker har brug for opmærksomhed og forpligtelse for at gå i opfyldelse. I en verden som føles ude af kontrol, som til tider drukner i usikkerhed, er det at ønske endnu mere kraftfuldt. Men hvorfor overlader vi vores ønsker til tilfældighederne?

 

ØNSK DIG NOGET

Det begynder i barndommen, hvor vi bliver opfordret til at ‘ønske os noget.’ Vores unge liv er fuld af smukke og søde traditioner: Vi puster lysene ud på vores fødselsdagslagkage, vi kaster mønter i ønskebrønden, vi ønsker os noget, når vi ser et stjerneskud, vi venter spændte på tandfeen, og puster til mælkebøttefrø. Fællesnævneren for disse traditioner er troen på noget magisk, hvilket er en helt særlig del af barndommen.

 

Men i takt med, at vi bliver ældre, begynder vi at tage vores ønsker mere seriøst. Vi begynder måske at ønske os ‘fred i verden’ eller at ‘ønske vi var lykkeligere’. Men vores ønsker behøver ikke være abstrakte, uopnåelige koncepter. De er ideer, som kan begynde i det små og vokse sig større, når vi sender dem ud i verden. Med andre ord begynder det hele med os selv.

 

Vores personlige handlinger, såsom at udføre uselviske gode gerninger for andre, at være respektfuld, at give til dem som trænger, og at passe på miljøet, hjælper alt sammen med at få vores ønsker til at gå i opfyldelse - selv på et helt basalt niveau. Det samme gør sig gældende når man ønsker det bedste for andre. Sig ‘jeg ønsker dig alt det bedste’ - og men det. Det handler om at være den forandring, vi ønsker at se i verden, som Gandhi så smukt formulerede det.

 

 

LÆNGSEL OG ANGER

Hvad betyder det at ønske? Ofte er det blot et udtryk for længsel. På det personlige plan er vores ønsker ofte simple ting, som vi faktisk kan opnå. Vi siger til os selv ‘jeg ville ønske, jeg havde mere fritid’; ‘jeg ville ønske, jeg kunne forfølge mine drømme.’

 

Og vi har alle hørt om de famøse fortrydelser på dødslejet, såsom ‘jeg ville ønske, jeg havde haft mod til at leve som mit autentiske jeg, og ikke efter andres forventninger’, eller ‘jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så hårdt.’ Det er ikke altid let at ændre vores liv, eftersom vi skal tage hensyn til andre mennesker, betale vores regninger og opfylde vores ansvar.

 

AT LEVE LIVET OPTIMALT

Men det er vigtigt at huske, at hvis vi ikke handler i overensstemmelse med vores ønsker, kan de let forvandles til fortrydelser. Hvis vi ønsker os mere tid, bør vi måske sørge for at få tid til meningsfulde aktiviteter i vores liv. Hvis vi ikke føler, vi er tro mod os selv, bør vi måske kigge indad og undersøge hvad (eller hvem) som forhindrer os i at blive tilfredse. Og med hensyn til at arbejde for meget, så er svaret nogle gange at prioritere kvalitetstid i vores liv.  

 

MÅDER AT ØNSKE PÅ

Forskellige kulturer og religioner har sine egne måder at gøre håb og drømme til realiteter på. Fællesnævneren er, at hvis vi fokuserer klart på, hvad vi vil opnå, tager vi det første skridt mod at realisere det.

 

  • Bønner er den kristne måde direkte at bede din gud om at opfylde dine ønsker på. Du kan bede højt, du kan knæle i kirken, eller du kan vælge at bede, mens du cykler.

  • Under festivalen Tanabata i Japan, som fejrer kærligheden, skriver man sine ønsker på små stykker papir og hænger dem på bambustræer, nogle gange med dekorationer eller offergaver.

  • Den muntre Hindu Maha Shivaratri- festival ærer Shiva, som angiveligt skulle være i så godt humør på denne dag, at han opfylder alle ønsker, så længe man kun spiser frugt, drikker mælk eller vand, og holder sig vågen hele natten og messer hans mantraer. (I 2019 fejres festivalen d. 4. marts, hvis du kunne tænke dig at være med.)

  • Ønskemeditation er tanken om at ‘så et frø’ og skubbe vores ønske forrest i vores bevidsthed, så det er mere til stede og derfor - forhåbentlig! - bliver til virkelighed.

 

At leve det liv, du ønsker, behøver ikke være umuligt. Start med at handle i overensstemmelse med dine ønsker, og hold op med at angre; gør dig klart, hvad det er du vil have, og gør noget ved det nu.

 

 

TEMARI-BOLDE FRA JAPAN

Disse smukke og dekorative bolde er en traditionel japansk folkekunst, der ofte gives som specielle gaver til børn nytårsdag – derfor kaldes de også nogle gange ‘mors kærlighedsbold’. Oprindeligt blev det lavet af gammelt kimonostof, i dag laves de som regel af broderetråd i livlige farver, og de symboliserer stadig et kærligt ønske om lykke for den, som modtager dem.

 

ØNSKEPAPIR I TIBET

En mand kaster sit papir med ønsker og bønner op i luften i Tibet for at fejre Losar – det tibetanske nytår – og få velvære og held og lykke. Disse trykte stykker papir kaldes normalt lungta, hvilket betyder vindhest. Måske ønsker han noget for sig selv, sine kære, eller for hele verden. At skrive dine håb og drømme ned på ønskepapir er en smuk måde, hvorpå du (bogstaveligt talt) kan give dine drømme vinger og sende dem ud i verden for at manifestere sig.

 

 

SAI SIN-RITUALET FRA THAILAND

Buddhistiske munke tilbyder velsignede Sai Sin-amuletsnore til besøgende som et ønske om godt helbred, beskyttelse og velstand. Amuletsnoren er som regel hvid, for at symbolisere renhed. Buddhister mener, at Buddhas kraft kan mærkes gennem statuer og andre former for billeder af Buddha. Før kuglen af tråd klippes i mindre stykker for at blive brugt som armbånd, velsigner munkene den under et særligt ritual. Tråden vikles om en statue af Buddha og videre hen over hænderne på de messende munke, og nogle gange rundt om hoveder og hænder på dem, som er der for at bede, for at holde en konstant forbindelse mellem Buddha og munkene. For at opnå fuld beskyttelse af tråden skal man have sit armbånd på mindst tre dage, og så binde det op, ikke skære det af.