Brug styrken i aftenritualerne til at berolige din baby

Ritualer er en god ting for folk i alle aldre, men især babyer trives med en daglig sekvens af begivenheder. Jo mere regelmæssighed der er i det lille væsens liv, jo større er chancen for at hjerne og krop udvikler sig rigtigt: dette er en glimrende grund for forældre til at have daglige ritualer med lidt hygge og glæde.

 

Bade med din baby

Bade er ligesom massage en universelt anerkendt måde at stresse af på. Så hvis din baby ikke bliver overgearet når det er badetid, er det en perfekt aktivitet at have med i aftenritualet. Selvom spædbørn egentlig ikke har behov for at bliver badet mere end en eller to gange om ugen, kan du godt gøre det tiere hvis du bruger produkter som er specielt beregnet til det lille barns sarte hud Tiny Rituals line-serien anbefales på det kraftigste!), og dit lille mirakel vil begynde at forbinde badetid med sovetid.

 

En god nats søvn takket være massage

Undersøgelser viser at massage inden sengetid hjælper med til at man sover bedre, og det kan lindre mavekramper. Herunder følger enkle instruktioner til at komme i gang:


1. Læg din baby bekvemt på maven med hovedet drejet til den ene side.

2. Hæld er par dråber babyolie på hænderne, og gnid dem mod hinanden for at blødgøre dem og varme dem op.

3. Begynd med at stryge fra panden hen over toppen af hovedet og derefter ned til nakken.

4. Massér tværs hen over skulderen fra midten af halsen og ud til armen, en side ad gangen.

5. Lad dine fingerspidser løbe ned ad bagsiden af barnets ben, og tilbage igen.

6. Gentag den samme bevægelse på bagsiden af armene.

 

Godnathistorier med deres yndlingslyd

Du kan aldrig starte for tidligt når det drejer sig om godnathistorier. Selvom babyer ikke er i stand til at følge med i fortællingen, falder de til ro ved lyden af deres yndlingslyd – din stemme. Den er de faldet i søvn til mange, mange gange før inde i mors mave. Desuden viser undersøgelser at alle børn har fordel af en tidlig introduktion til et ordforråd, så er de bedre forberedte når tiden er kommet til at lære at læse selv. Så at indlægge en godnathistorie i din babys aftenritual virker både beroligende og stimulerende.

Den slags daglige rutiner får ikke bare dit barn til at føle sig tryg og veltilpas, det styrker også båndet imellem jer. Ligesom med alle andre ritualer er det stunder hvor man gearer ned og er til stede i øjeblikket – og det er lige præcis det du ønsker.