Lad verdens smukkeste skove afstresse dig

Vi er konstant omgivet af støj, ofte uden at være klar over det. Det er, som om, vi har glemt, at det at søge stilheden og bruge tid i naturen kan gøre så meget for vores sundhed og velbefindende. Find ud af, hvorfor det at gå en tur i skoven kan have genoprettende effekter, hvilke fordele naturen bringer, og hvor du kan finde verdens smukkeste skove.

 

Der bor flere i byerne end nogensinde før i historien. Vi bruger næsten ingen tid i naturen mere, selvom vi ikke er bygget til at bo mellem fire vægge. Hvis du begynder at søge mod naturen oftere, vil du hurtigt opdage den positive effekt, det har, på din krop og din sjæl.

 

Når du går, producerer kroppen et øget niveau af dopamin, en neurotransmitter kendt for sine evner til at bekæmpe milde former for depression og smerter. Dertil kommer, at en skovvandring kan sætte dig i en meditativ tilstand og hjælpe dig med at klare dit sind.

 

I Japan har de endda et ord for det at gå en opmærksom tur i skoven: shinrin-yoku, som kan oversættes til “skovbadning”. Det er en praksis, som gør dig mere jordnær – både bostavelig talt og billedligt set. Det genoplader dit energiniveau, rydder op i dine tanker og lader dig tage beslutninger med et klart hoved.

 

Under en skovvandring kommer sundheden ikke bare fra processerne i vores hoveder – det er også i luften. Videnskaben mener, at hvis du indånder skovluft, så indånder du sunde bakterier, som kroppen har godt af. Skovluften er også rig på negativt ladede ioner, som har humøropløftende og sundhedsfremmende effekter.

 

De 7 smukkeste skove i verden

Du kan finde tilbage til naturen i en skov i nærheden, en offentlig park eller endda i din egen baghave. Men hvorfor ikke bruge din ferie som en anledning til at besøge en af de syv smukkeste skove i verden?

 

1. Den forvredne skov i Polen

Den mest mystiske skov, du nogensinde kommer til at se, Den forvredne skov, huser omkring 400 fyrretræer i mærkelige former. Den ligger lige uden for landsbyen Nowe Czarnowo, tæt ved den polsk-tyske grænse.

 

2. Regnskoven i Amazonas

Amazonas strækker sig over et areal på 5,5 millioner kvadratkilometer og er den største regnskov i verden. Den breder sig over ni lande: Brasilien, Colombia, Peru, Venezuela, Bolivia, Guyana, Fransk Guyana, Ecuador og Surinam. Amazonas er hjemsted for forbløffende mange dyr og plantearter, og dens biodiversitet er uden sammenligning.

 

 

3. Sagano bambusskoven i Kyoto, Japan

If you get a chance to visit Japan, don’t miss this forest. Walking the path that meanders through the high bamboo trees is a magical experience.

 

 

4. Banff National Park i Canada

Denne nationalpark er Canadas ældste og ligger i Rocky Mountains. Her kan du finde fortryllende tyrkisblå søer, og du har gode chancer for at se en bjørn.

 

 

5. Hoh-regnskoven i USA

Hoh er den største beskyttede regnskov i USA. Den er en del af Olympic National Park i Washington. Træerne i skoven er høje og gamle og smukt overgroet med forskellige typer mos.

 

6. Waipoua Forest, New Zealand

New Zealands største levende kauri-træ findes i denne skov. Tāne Mahuta, som “skovenes gud” kaldes, er cirka 2000 år gammel, 51 meter høj og har en omkreds på 14 meter.

 

 

7. Skoven i Zhangjiajie Nationalpark, Kina

Med sine dale, søer, grotter og fingerformede klipper er den nok Kinas mest fortryllende skov. De enorme klippesøjler, hvoraf nogen er over 200 meter høje, var inspiration for de flydende bjerge i filmen Avatar.