Nej til nytårsforsætter: Prøv at opstille intentioner i stedet for

Før du begynder med at opstille en masse nytårsforsætter for 2019, så har vi en bedre idé. Prøv at indføre nogle nye ritualer, som vil fokusere på at bringe mere velvære ind i dit liv. Du er måske ikke klar over, hvor vigtige de er - og at de er så meget mere effektive end nytårsforsætter - men faktisk så er ritualer nøglen til dit mentale og fysiske helbred. Læs videre og find ud af, hvorfor du bør prøve at få nogle nye ritualer, og ikke nytårsforsætter, i det nye år.

 

Ifølge en ofte citeret undersøgelse foretaget af University of Scranton i USA opstiller over 50% af alle mennesker nytårsforsætter, og kun 8% holder dem faktisk. At tabe sig eller stoppe med en dårlig vane som at ryge er nogle af de mest almindelige løfter, som folk lover, når de står over for et nyt år. Men hvorfor stopper vi så vores rutine med at gå i træningscenter eller at spise nikotintyggegummi midt i februar?

 

Dr. Roberta Anding har en klar mening om dette. “Den 1. januar står for en ny begyndelse”, skriver hun i The Huffington Post. “Men hver dag er anledning til en ny begyndelse, og derfor også en nulstilling”.

 

Ritualer, ikke nytårsforsætter

Nytårsforsætter er i bund og grund dømt til at mislykkes. De forudsætter, at hvis du bare kan tabe et par kilo, eller få lønforhøjelse - så vil dit liv være perfekt. Disse mål er også afhængige af ydre faktorer, som vi måske har begrænset kontrol over. Og så får vi det dårligt med os selv, når vi opgiver dem. I stedet for at opstille nytårsforsætter for 2019, er det bedre at opstille intentioner indefra. I stedet for at måle dit liv på dine successer og fejltagelser, skulle du prøve at indføre nogle nye ritualer for at få et rigere liv.

 

Ritualer har styrken til at give os jordforbindelse og hjælpe os med at finde glæde i selv de mindste ting. De kræver, at vi sætter tempoet ned for alle vores hvirvlende tanker og er til stede i nuet. Når vi tager os tid til at fokusere på, hvad der sker i dette sekund, i stedet for hvor vi vil være om 3 sekunder fra nu af, så skaber vi nye neurale baner i hjernen - som fører til langtrækkende ændringer til det bedre.

 

Hvorfor ritualer holder længere end nytårsforsætter

Ritualer begynder med at opstille en intention, og disse intentioner fører til handling. Fordi livet i dag er så fyldt med stress og overplanlægning, så er det nemt at glemme, hvor vigtigt det er at pleje sig selv. Når du sætter dig et mål, i stedet for at tænke grundigt over formålet - eller intentionen-bag det, så behandler du ikke dig selv godt, og derfor kan du ikke regne med at få et positivt resultat.

 

Her er et konkret eksempel på, hvordan et ritual vil holde længere og være mere succesfyldt på længere sigt. Forestil dig, at du har lovet, at du overhovedet ikke vil spise sukker. Og så har du en helt ekstraordinær og kaotisk dag på jobbet, hvor du pludselig styrter panisk rundt for at finde et stykke chokolade. Du bukker under, får en kort tilfredsstillelse, og så sætter skyldfølelsen med det samme ind.

 

I stedet for at slå dig selv i hovedet, kan du bruge din energi på noget godt og gå en hurtig tur. Til middagsmaden om aftenen kan du så spise en lækker salat med friske, økologiske ingredienser. Og næste gang du får trang til noget usundt, så husk at tage tingene ét skridt ad gangen, så lader du dig ikke så nemt lokke. Og på den måde har du faktisk lavet et nyt ritual. Et, som du kan gennemføre hele året, lige meget om du bliver stresset, eller hvis du begynder at tvivle på dig selv. Det er faktisk lige så nemt, som det lyder til.

 

Året med nye ritualer for din velvære

Hvis du synes, at eksemplet ovenfor lyder til at passe dig, så er du allerede godt i gang. Her er nogle andre ritualer, som vi kan anbefale til at hjælpe dig med at sætte tempoet ned og gøre 2019 til dit bedste år hidtil.

 

I stedet for at blive medlem i et træningscenter, og så stoppe efter nogle måneder, kan du begynde at dyrke yoga derhjemme. I stedet for at lade dig overvælde af stress over arbejdet, kan du prøve at meditere over de ting, du er taknemmelig for på dit arbejde. Hvis dit arbejdsliv eller din økonomi ikke giver plads til at rejse, kan du melde dig til noget frivilligt arbejde, som vil bringe dig i kontakt med andre kulturer.

 

Gør 2019 til året, hvor du gør sundere ritualer til en del af dit liv. Det vil du få meget mere ud af, end hvis du blot opstiller nytårsforsætter, og du kan benytte ritualerne og nyde dem i mange år fremover.