6 tips til at sætte tempoet ned uden at føle dig træt

Det er tid til at holde picnic i solen og gå lange ture i parken, bare lave ingenting og nyde sommerens langsomme tempo. Hvis bare der ikke var en negativ sidegevinst ved at gå ned i gear – på trods af solskinnet føler du dig måske alligevel sløv og lav på energi. Her kan du læse, hvordan du gør brug af det solrige vejrs energigivende kræfter og holder dig velbalanceret i sommermånederne.

 

1. Begynd dagen med let motion

Vi forstår det godt - sommervarmen får dig til at ville droppe fitnessrutinen. Men træning er faktisk en af de bedste måder til at få mere energi. Det får blodtilførslen til at stige, skærper dit fokus og booster din glæde. På grund af de køligere temperaturer og det smukke morgenlys er tiden omkring solopgang en af de bedste tidspunkter at få rørt sig om sommeren. Det behøver ikke være højintensitetstræning, for at du kan nyde godt af de energigivende fordele ved fysisk aktivitet. Stå op med solen, og start din dag med let motion - uanset om det er en let omgang yoga, en god gåtur eller en morgencykeltur.

 

2. Hold dig hydreret

Hvis du har problemer med at holde dig vågen, når temperaturerne stiger, så skal du ikke med det samme skyde skylden på manglende søvn. Din træthed kan skyldes noget andet: dehydrering. Vores kroppe bekæmper varmen og køler ned ved at svede, og hvis du ikke erstatter den tabte væske, så kan du få hedeslag. Sørg for at drikke nok vand i løbet af dagen - lad være med at vente til du bliver tørstig. Hvis du har en vandflaske med dig hele tiden, så kan du altid sippe lidt vand. Har du brug for en påmindelse, så er der masser af praktiske apps derude, der hjælper der med at holde styr på det i løbet af dagen. 

 

3. Spis kølende fødevarer

Når det bliver varmt udenfor, er det vigtigt at hjælpe din krop med at holde varmebalancen ved at spise fødevarer, der køler dig ned. Vælg fødevarer, der er nemme at fordøje, og som har hydrerende kræfter. Nogle af de bedste fødevarer til om sommeren er bladgrønt, agurk, kokosnød, zucchini, vandmelon, mango og koriander. For at holde din fordøjelse i gang, er det bedst at spise små portioner i løbet af dagen.

 

4. Tag et varmt bad

At tage et dampende varmt bad er nok ikke det første, du tænker på, når du prøver at køle ned og holde energien oppe på varme dage. Et koldt bad til at køle ned virker måske som et mere åbenlyst valg, men et koldt bad køler kun din hud – ikke dit indre. Hvis du tager et varmt bad, kan din krop give slip på den indre varme. Et varmt bad sænker din krops kernetemperatur og gør, at du bedre kan klare varmen.

 

5. Gør meditation til en del af din hverdag denne sommer

Meditation giver dig ny energi og får dig til at slappe af på samme tid. At meditere om sommeren kan hjælpe dig med at sætte tempoet ned og nyde det langsomme liv, mens du samtidig booster dit energiniveau. Derfor er det en god idé at indarbejde meditation som et af dine sommerrutiner. Du kan starte med en simpel gåmeditation - gå en tur langs stranden, i skoven eller gennem dit kvarter, og vær opmærksom på omgivelserne, duftene og lydene omkring dig. Vil du gøre det lidt bedre? Download Rituals' app på din mobile enhed og tag den med dig i haven eller til et stille sted i naturen tæt ved dit hjem. Vælg en af de mange guidede meditationsvideoer fra en af vores eksperter, og få gang i din sommermeditation!

 

6. Søvn

Det er vigtigt at få nok søvn, hvis vi skal føle os friske og veludhvilede, særligt når vores kroppe arbejder på højtryk for at køle os ned. Men at få en god nats søvn på en svedig og varm sommernat, kan være noget af en udfordring. Et brusebad eller karbad inden sengetid, kølige lagener og åndbart nattøj kan gøre det mere behageligt at sove i varmen. Noget andet, du skal være opmærksom på, er at det du gør i løbet af dagen, påvirker din aften. Hvis du for eksempel bruger tid udendørs og får nok motion, kan det hjælpe dig til at sove bedre. Vil du have flere tips til at sove i varmt vejr, så tjek denne artikel fra Rituals Magazine. Sov sødt i sommervarmen!

 

Bonustip:

Det kan være svært at holde sig tør og lugtfri i varmen, særligt hvis du prøver at få dit energiniveau op ved at holde dig aktiv. Vælg en antiperspirant med en frisk duft som hjælper dig med at oplive dine sanser og give dig energi dagen lang. For eksempel er The Ritual of Karma antiperspirant spray den får dig til at dufte skønt og omgiver dig med positivitet døgnet rundt alle ugens dage.