6 hjemmelavede produkter til bløde læber denne vinter

Når temperaturen falder, falder luftfugtigheden også, hvilket gør den tynde, følsomme hud på dine læber sårbare over for udtørring og sprækker. Prøv disse naturlige ingredienser til at berolige og fugte sprukne læber; det kan endda være, du kan finde nogle af dem i dit køkken. Læs videre og få seks nemme tips og midler til at holde dine læber bløde og hydrerede - selv under den hårde vinter.

 

Om vinteren er selvpleje mere end bare at tilføje et par ekstra lag, når du skal udenfor. I disse tørre, kolde måneder, har dine læber brug for lidt mere kærlighed og pleje for at holde dem bløde. Gør disse trin til en del af din skønhedspleje om vinteren og hold dem smidige, bløde og fugtede.

 

1. Giv dine læber masser af pleje og næring

Undgå læbepomader med mentol, mynte eller volumengivende ingredienser, da de kan irritere huden eller udtørre læberne. Det samme gælder mat læbestift, da de indeholder mere pigment og voks, samt mindre olie, hvilket gør den mere tilbøjelig til at trække fugten ud af din hud. I stedet kan du behandle dine sprukne læber med nærende ingredienser som bivoks, sheasmør, moringa og vaseline.

 

Eksperttip: Find en læbepomade, der indeholder en fugtgivende ingrediens, som hyaluronsyre, med en blødgørende ingrediens som vaseline for at lukke fugten inde.

 

2. Dagens ord er “fugtighedsbevarende middel”

Undskyld, hvad? Et fugtighedsbevarende middel er et produkt eller en ingrediens, der holder din hud fugtet - som den forsegling, vi nævnte før. Dronningen af fugtighedsbevarende midler er aloe vera. Denne naturlige ingredient har unikke hydrerende egenskaber, da den “tiltrækker” fugt fra luften. Den er kendt for at kunne behandle solskoldninger og indeholder essentielle vitaminer, mineraler, antioxidanter og anti-inflammatoriske egenskaber, der hjælper med at pleje og rehydrere skadet hud eller sprukne læber.

 

Plejetip: Brug en gel købt i en butik eller gå “au naturel” og hent en plante i dit lokale havecenter. Skær bladet på langs og tryk saften ud!

 

3. Kokosolie er dagens redningsmand

Dine læber udsættes mere for vejret end resten af ​​din krop, og med et så tyndt lag, der beskytter dem, har de brug for al den hjælp, de kan få. Kokosolie er et naturligt blødgørende middel, der er kendt for sine fugtgivende, beroligende og blødgørende egenskaber og har også været kendt for at bekæmpe betændelse i huden. Nylige studier har indikeret, at kokosolie kan beskytte huden ved at fremme dens beskyttende funktion. Slå dig løs med kokosolie!

Gør-det-selv læbepomadetip: Prik hul på to E-vitaminkapsler med en ren nål, for at udtrække olien. Bland med to spiseskefulde kokosolie og opbevar i en ren beholder i køleskabet for at få det til at størkne.

 

4. Sød som honning

Tjek dit køkken for følgende naturlige produkter til sprukne læber. Først, den gyldne nektar honning. På trods af dens klistrende konsistens, er honning utroligt fugtgivende, har mange antibakterielle og antioxiderende egenskaber. De to sidstnævnte ting beskytter læberne mod skadelige fire radikaler og hjælper med at modvirke infektioner i at udvikle sig.

 

Eksperttip: Påfør en blanding af honning og kokosolie til dine læber natten over og - voilá - så har du din egen hjemmelavede læbemaske! Sov dig til flotte læber, og skyl blandingen af om morgenen.

 

5. Kølig som agurk

De fleste kender dette naturlige middel. Du har haft dem placeret på dine øjne under spa-ophold. De pynter i din cokctail eller forfrisker et glas vand. Du finder dem i din fugtighedscreme og øjencreme. De består af over 90% vand og indeholder masser af C-vitamin, samt beroligende koffeinsyre, en skive agurk er et vidundermiddel for huden.

 

Tip: Mos et par skiver sammen og påfør dem dine læber om morgenen og aftenen, eller kør forsigtig en skive over læberne for en behandling, der kræver mindre oprydning.

 

6. ​Scrub med grøn te

Al magt til grøn te - hvad kan det gøre for vores sundhed og vores kroppe? Dyb en tepose i varmt vand og kør den over dine læber for at blødgøre dem og fjerne overskydende tør hud. Det er mere mildt end en traditionel eksfoliering, hvilket gør, at du kan anvende denne behandling oftere - lige som vores fine sukker-læbescrub. Når du eksfolierer dine læber regelmæssigt, hjælper det med at blødgøre læberne, så de helende ingredienser i læbepomade kan trænge ordentligt ind.

 

Scrub tips: Køb en tandbørste med bløde hår og scrub dine læber med vaseline.

 

Bonustip: Tørre læber på baby

Når din baby skal vænne sig til livet uden for livmoderen, vil du se, at den oplever de hudtørrende effekter af det kolde vintervejr endnu mere end du gør. Du kan pleje din babys læber med lidt brystmælk, brystvortecreme eller en nærende læbepomade. Husk at vælge en økologisk eller naturlig læbebehandling, da de sandsynligvis kommer til at indtage noget af den i løbet af dagen.

 

Tip: Påfør din foretrukne balm lige før, du går i seng, så produktet kan blive absorberet af huden.