Kvindedag: 3 kvinder der revolutionerer wellness-branchen

Denne måned fejrer vi kvinder, der laver ændringer i wellness-branchen, for at gøre den bedre. Vi talte med tre grundlæggere, som hver arbejder på at hjælpe kvinder med at få mere wellness ind i deres liv, på tværs af arbejde, rejser og deres helbred.

 

Millana Snow, grundlæggeren af Wellness Official

 

Millana Snow, grundlæggeren af Wellness Official.

 

Hvem?

Millana Snow, som har base i Los Angeles, er en tidligere model men er nu energi-healer, der har skabt Wellness Official, et wellness-marked og -samfund, hvor folk kan booke sig ind på wellness-undervisning i f.eks. yoga, reiki og meditation.

 

Fortæl os om Wellness Official …

Wellness Official demokratiserer wellness ved at give holistiske behandlere og instruktører de værktøjer, de har brug for til at udvide deres praksis med online booking-værktøjer og en online-profil, hvor andre kan booke alle deres private sessioner og arrangementer.

 

Hvad betyder wellness for dig?

Sundhed og wellness er personligt for alle. For mig betyder sundhed og wellness, at jeg er afbalanceret og i overensstemmelse med min naturlige tilstand af energisk vitalitet, i mit sind, krop og ånd. Det betyder også, at alle tre dele af mig er forbundet og arbejder sammen i harmoni.

 

Hvad synes du er de vigtigste aspekter eller søjler i wellness?

Der er så mange, og de kan virkelig være personlige. Jeg tror, at en vigtig ting er søvn ... vi sover 1/3 af vores liv, og det har den dybeste effekt på vores velvære, men vi dyrker sjældent et sundt søvnliv.

 

Du laver åndedrætsarbejde og energi-healing - hvad indebærer det?

Jeg underviser i min egen tilgang til tredelt åndedræt og har i de sidste par år smeltet det arbejde sammen med min energi-healing, som fokuserer på at åbne og afbalancere chakra-systemet. Disse to værktøjer sammen plejer at gå meget dybt ind i det ubevidste sind, hvor vi har en tendens til at gemme vores traumer, eller dybeste ønsker og drømme. 

 

Hvad er dine foretrukne måder at holde kroppen og sindet sundt på?

Jeg elsker koreansk spa! Jeg tager derhen efter arbejdsdagen, ofte for at komme i dampbad og sauna. Jeg elsker hot yoga og har dyrket det i årevis, siden jeg først prøvede det, da jeg var model i New York. Jeg bruger min åndedrætsteknik, og jeg øver mig i en ny traume- og stressbehandlingsteknik, som jeg udarbejdede for at hjælpe med at bevæge svær energi igennem kroppen og sindet.

 

Millanas top wellness-tip:

  • Undervurder aldrig betydningen af en lang gåtur! Føler du dig forvirret eller blokeret? Så gå en lang gåtur og lad det komme op! 

  • Meditation behøver ikke at være kønt eller stille, hvis du bare bruger et par øjeblikke om dagen på at se dit sind gå amok helt uafbrudt … det er også meditation!

  • Køb en øjenmaske til at sove med og mørklæg dit værelse, for at få 8 timers søvn. Glem ikke hvor meget søvnen betyder - det vil ændre dit liv, når du begynder at tage søvn mere alvorligt!

 

Dawn Simone, grundlæggeren af Elle Voyage

 

Dawn Simone, grundlæggeren af Elle Voyage

 

Hvem?

Dawn Simone grundlagde Elle Voyage for kvinder, der ønsker at tage på ferie, men ikke har nogen at rejse med. Elle Voyage giver kvinder mulighed for at slappe af og opleve nye eventyr med ligesindede rejsende, rundt om i verden.

 

Fortæl os om Elle Voyage …

Ideen til Elle Voyage kom af, at jeg selv ledte efter et sted at tage på ferie. Jeg var på udkig efter en grupperejse kun med kvinder, der var centreret omkring unikke og lokale oplevelser, men alt hvad jeg fandt på det tidspunkt var masser af yogaophold, madlavnings- og vandretursferier. Jeg tænkte, at hvis jeg ledte efter noget lidt andet, så ville jeg være sikker på, at andre kvinder også gjorde det. 

 

Så du et hul og et behov på markedet for Elle Voyage?

Det gjorde jeg bestemt. Kvinder ønsker at støtte andre kvinder både i erhvervslivet og i deres personlige liv, og jeg tror, Elle Voyage giver kvinder muligheden for begge dele, mens de har det sjovt, skaber nye venskaber og ser dele af verden, de måske aldrig ville have haft set.

 

Hvad synes du, er de vigtigste aspekter eller søjler i wellness?

At være venlig mod sig selv er virkelig nøglen til wellness. Hvis du ikke sætter dig selv først, vil andre dele af dit liv helt klart lide. Jeg tror, at vi alle ved, hvad vi synes, vi 'skal' gøre, men tag 'bør' væk og find ud af hvad der får dig til at føle dig godt tilpas, det er nøglen. Vi er alle forskellige, der er ikke én rigtig måde at leve livet på, så at finde din egen måde, én der får dig til at føle dig godt tilpas, det er nøglen.

 

Hvordan ser du at wellness-branchen udvikler sig i de kommende år?

Jeg tror, at flere og flere mennesker er klar over, hvor vigtigt vores helbred er og hælder mod plantebaserede fødevarer snarere end de færdigpakkede forarbejdede fødevarer, der ser ud til at have overtaget supermarkederne. Jeg tror også, at folk er klar over, at de har brug for en pause fra deres daglige liv og at wellness-ferier og -ophold vil blive langt mere populære.

 

Dawns top wellness-tip:

  • Find en form for motion, som du elsker, uanset om det er at gå med hunden, spille tennis, en yogaklasse, at svømme eller bare at danse rundt i din stue.

  • Prøv at spise mere plantebaserede fødevarer - du får helt klart mere energi, og skær ned på sukkerholdige og forarbejdede fødevarer.

  • Vær ikke bange for at være dig med alle dine sære vaner, da det helt sikkert vil gøre dig lykkeligere, hvis du gør det!

 

Kate Pljaskovova (left) Clare Sutcliffe (right)

 

Clare Sutcliffe, medgrundlægger af She Wins

 

Hvem?

She Wins blev grundlagt af Clare Sutcliffe og Kate Pljaskovova og har til formål at udligne lønforskellen mellem kønnene i de kommende generationer. Gennem online-kurser, workshops og begivenheder hjælper de kvinder til at forhandle om, hvad de faktisk skal have i løn, samtidig med at de tilbyder rådgivning og arbejdskultur-rapporter til virksomheder.

 

Fortæl os om She Wins.

Vi startede She Wins, da vi indså, at kvinder synes, det er meget sværere at tale for og forhandle for sig selv, end mænd gør, og at virksomheder ofte har forudindtagede ansættelses- og forfremmelsesprocesser, der gavner mænd frem for kvinder. Vores mission er at hjælpe kvinder med at tjene, hvad de faktisk fortjener og uddanne virksomhederne i, hvordan de værdsætter og betaler kvinder retfærdigt. Det gør vi ved at lave workshops og onlinekurser for kvinder og arbejde direkte med erhvervslivet for at hjælpe dem med at ændre deres processer. Vi ser også på, hvordan teknologi kan hjælpe med disse udfordringer. 

 

Hvorfor tror du, kvinder (og mænd) er så stressede, når det gælder at forhandle om lønforhøjelse eller forfremmelse?

Din løn er knyttet til din værdi på markedet, og det kan være meget vanskeligt at adskille det fra dit selvværd. Især kvinder har det svært med det, fordi samfundets normer ikke forventer, at kvinder skal forhandle på egne vegne. De kan få et tilbageslag fra den anden part (både mænd og kvinder) og det får dem til at føle sig egoistiske og påtrængende.

 

Tror du, at have mere selvtillid på arbejdet kan have en god effekt på andre områder i livet?

Når du har lyst til at gøre det godt på arbejdet, kan det bestemt hjælpe dig med at føle dig mere selvsikker på at prøve andre udfordringer i livet eller bare hjælpe dig med at føle dig lykkeligere og mere nede på jorden. En måde til at føle sig mere selvsikker på arbejdet er at identificere dine styrker og talenter - dette kan også hjælpe dig med at få øje på nye muligheder, som du ville udmærke dig i.

 

Hvad er dine foretrukne måder til at holde kroppen og sindet sund?

Vi har begge forskellige måder at holde vores sind og krop sunde på. Kate elsker Crossfit og går fire gange om ugen og kan lide at rejse ofte og se nye steder. Jeg nyder selv yoga og for nylig er jeg blevet medlem af et kor, det siges at synge i en gruppe er virkelig godt for dit humør og er også en meditativ praksis.

 

Clares bedste tip til forhandling på dit arbejde:

  • At forberede sig godt til en forhandling er nøglen til at øge tilliden. Jo mere du ved om, hvad du skal bede om, og hvem du forhandler med, desto bedre vil du være forberedt til en vellykket forhandling.

  • Få en forhandlings-ven. Du kan diskutere detaljerne af forhandlingen med dem og fortælle dem, hvad du vil bede om, så de kan holde dig ansvarlig.

  • Prøv at holde dig rolig og positiv, når forhandlingen er startet. Så har du meget større chance for succes, da stress overføres fra den ene person til den anden og kan gøre hele processen vanskeligere.

Bemærk, at disse interviews er sammenfattede og redigerede for længde og klarhed.