At vaske hænder er blevet noget du gør næsten automatisk for at holde virus og bakterier væk. Men det behøver ikke at være en opgave – ved at vaske hænder med omtanke, kan det blive et øjebliks nydelse, hvor du kan tjekke ind med dig selv. Nedenfor er vores bedste tips til at gøre denne dagligdags opgave til en forkælende rutine.
Den rigtige rutine
Først skal du sørge for at vaske dine hænder korrekt. The World Health Organisation har lavet en 11-trins proces for at sikre dit helbred og din sikkerhed.
Det er ikke så kompliceret, som det lyder. Start med at gøre dine hænder våde, få det til at skumme med hjælp af en god mængde håndsæbe, ved at gnide dine håndflader mod hinanden. Vask derefter bagsiden af hånden og sørg for at komme ind mellem alle fingre. Skrub fingrene mod hinanden, skrub tommelfingrene, og gnid i cirkulære bevægelser på håndfladerne med fingerspidserne. Vask også op over dine håndled, og skyl med rindende vand. Husk at tørre af med et rent håndklæde, som du derefter kan bruge til at slukke vandhanen for at undgå, at bakterier ryger en retur.
Den korrekte tid
Alt dette skal tage dig mindst 20 sekunder. Sagt på en anden måde svarer det til to omgange af ‘Happy Birthday’, men med håndvask sang-generatoren, kan du få din yndlings karaoke sang til at passe til den tid det tager at vaske dine hænder ordentligt.
Forkæl dig selv
Nu har du fået vasket dine hænder – hvad så? Du har måske bemærket at al den sæbe og vand tærer på din hud. Din hud ser muligvis lidt tør ud eller du har revnede neglebånd. I disse tilfælde er det vigtigt at benytte en nærende håndbalm der indeholder blødgørende ingredienser til at lindre overvasket hud.
For en ekstra forkælelse, så giv dig selv en håndmassage. Påfør håndbalm på håndfladerne, og arbejd den derefter ind i dine hænder med fingerspidserne. Ved at bruge tommelfingeren, tryk let ved bunden af din hånd, gnid dybere for at stimulere muskelen og berolige den efter en dags arbejde. Arbejd dig hen over det følsomme område mellem tommelfinger og pegefinger, massér det forsigtigt for at stimulere det trykpunkt, der sidder der. Så videre til fingrene: klem hver enkelt finger mellem tommel- og pegefinger på den anden hånd, og træk op for at lindre spændinger. Til sidst saml fingrene og spred dem mod hinanden for et sidste stræk.
Så nu har du vasket og masseret dine hænder - på udkig efter en ekstra selvforkælelse? Prøv at behandle dem med en nærende hjemme-manicure. Dine hænder vil føle sig elsket og forkælet - og det vil du også!