Kunstner Satsuki Shibuya fortæller om autenticitet, spiritualitet og livsændrende bøger

Maler og digter Satsuki Shibuya startede sin karriere inden for musikken, men det var kunsten der virkelig tiltalte hende. Efter en mystisk sygdom satte Satsuki ud på en genopdagelsesrejse, og resultaterne ændrede hendes liv. Vi har talt med den Los Angeles-baserede kunster om at omfavne autenticitet, spiritualitet og hendes kærlighed til yoga.

 

 

Fortæl os om din baggrund. Hvordan blev du kunstner?

Jeg foretog et karriereskift engang, hvor jeg startede et designstudie. Jeg begyndte at føle mig meget presset og stresset, og jeg sov ikke om natten. Jeg havde hele tiden forventninger til mig selv, om at gøre mere, at tjene penge og få min virksomhed til at vokse. Jeg var altid på farten og prøvede at opnå en succes, som, jeg troede, var det, jeg ønskede mig. Cirka to år inde i den periode gik jeg helt ned med en mystisk sygdom. Selv den dag i dag ved jeg ikke, hvad det var. Det er 8-9 år siden nu, og jeg er kommet langt rent fysisk. Dengang var jeg låst til sengen, kunne ikke gøre nogen ting og havde helt opgivet at arbejde. Jeg var et meget mørkt sted et stykke tid og stilede spørgsmål ved, hvad jeg ville med mit liv, hvad det gjorde ved mig? Var det, det hele værd?



Min læge foreslog, jeg skulle se en psykolog, fordi der ikke virkede til at være noget galt med mig fysisk. Så jeg tænkte, lad os give det et forsøg. Efter et par møder sagde han, “hør her, jeg tror ikke, der er noget galt med dig mentalt, men det kunne være noget spirituelt. Jeg tror, du er nødt til at finde ud af, hvad det handler om, og skabe forbindelse til det igen. Måske læse nogle bøger, noget der kalder på dig.” Jeg hadede at læse bøger dengang, men jeg tog imod hans råd og gik i gang med at læse en bog – du ved, en hvilken som helst bog der talte til mig – og det var sådan, min rejse startede.



Det var, som om jeg blev vækket til live igen, og jeg kunne huske, at jeg, da jeg var lille, kunne føle energier. Det var næsten, som om at jeg gennem at læse disse bøger og lære denne anden verdens terminologi, energier og auraer og så videre, endelig kunne sætte ord på, hvad jeg havde følt, fra jeg var helt ung. Jeg havde skjult det i lang, lang tid. Selv da jeg var yngre, kan jeg huske, at når jeg for eksempel mødte nogen for første gang, så kunne jeg sige lige præcis det, der faldt mig ind – som barn har man ikke rigtig noget filter. Jeg kunne sige til en komplet fremmed, “hvorfor er du sådan og sådan?” Og vedkommende ville se på mig og sige til min mor, “wow, hvorfor ved din datter det, eller hvorfor siger hun det?” Jeg lærte hurtigt at se verdenen på en helt anden måde. Jeg fornemmer det på en helt anden måde. På det tidspunkt fik jeg at vide, at det var forkert – selvom min mor ikke mente det på en dårlig måde. Gennem denne læseprocess begyndte jeg langsomt at vågne op til den del af mig selv, som jeg havde gemt væk i så lang tid.



Efterhånden som jeg begyndte at genskabe forbindelsen til denne spirituelle side af mig selv, kom der en masse ting i spil. Mit helbred blev bedre, og jeg blev stærkere rent mentalt. Ting begyndte at give mening i verden igen, og jeg følte ikke længere, at jeg var nødt til at være falsk eller gemme mig bag en overflade, eller min persona, mere. Jeg kunne være mig selv, uanset hvordan.

 

Gennem denne læseprocess begyndte jeg langsomt at vågne op til den del af mig selv, som jeg havde gemt væk i så lang tid.

Efter at have været i gang med denne proces med at genskabe forbindelsen med min sjæl, min ånd, i cirka to år mødtes jeg til te med en ven. Jeg husker det meget tydeligt. Jeg var på vej ud i køkkenet for at sætte vores tekopper væk og jeg hørte bogstaveligt talt en stemme sige, “du er nødt til at male”. Før dette øjeblik havde jeg aldrig haft en oplevelse, hvor jeg hørte en stemme. Jeg har ikke nogen baggrund med maleri, og jeg har aldrig studeret malerkunst. Jeg havde ikke engang overvejet at male. Jeg har prøvet forskellige medier, men der var ikke noget, der sagde klik. Jeg tænkte, ved du hvad? Det her er noget møg. Måske har jeg bare mistet forstanden. Men da jeg gik i gang med akvarel, var det bare ahhh med det samme. Det medie talte virkelig til mig. Jeg kan huske, jeg vågnede en morgen, og jeg tænkte, ved du hvad – Jeg maler bare, hvad jeg har lyst til. Det, jeg føler indeni, hvordan ser det ud? Det maleri, som jeg skabte i det øjeblik, vil jeg aldrig glemme – jeg tænkte, der var den. Det er præcis det, jeg gerne vil male. Det var nogenlunde sådan, det hele startede.

 

Hvad betyder spiritualitet for dig?

Spiritualitet er - i sin essens - det, vi er som væsner. Spiritualitet handler om at genskabe forbindelsen til vores ånd, essensen af hvem vi er, og hvorfor vi er på denne planet. Jeg tror, at mange folk bliver lidt forskrækkede over idéen om spiritualitet, fordi det ofte bliver brugt uden for sin sammenhæng. Nogle tror måske, at spiritualitet er religion eller en form for yoga. Det er alt sammen opfundet af mennesker, og det er ikke det, det handler om. Jeg tror, det er meget simpelt og rent i sin kondenserede form - spiritualitet er i naturen, i den luft, vi indånder, det er solen. Det er i den musik, vi lytter til, når vi føler os bevæget, det er i kunst, og de farver, der taler til vores sjæl.

 

Jeg tror, som kunstner og kreativ person, at en måde, jeg kan skabe en forbindelse til folk på, er gennem de malerier, jeg skaber, eller de digte, jeg skriver. Selv min nye podcast “Tapestry of Messages” er en måde for folk at opleve essensen af spiritualitet på uden at være tynget af, hvad de tror, det bør være. Jeg vil gerne tage det ud fra den kasse, det er landet i, og præsentere det på en måde, som jeg tror taler et universelt sprog. Selv hvis man ikke taler det samme sprog, kan man fornemme spiritualitet, man kan føle det. Gennem den oplevelse begynder folk at forstå, at spiritualitet er, hvad de oplever, og hvad de er – som de er.

 

Spiritualitet er energi, og vi fornemmer positive energier som kærlighed og negative energier som vrede. Alle de forskellige følelser er nødvendige på grund af den dualitet, vi har her i verden. Der kan ikke være sort uden hvid, der er ingen nat uden dag, og vi ville ikke kunne forstå det ene uden det andet. Men selv inden for den kontekst, vælger jeg at fokusere på, og nærmest hylde, de lysere energier, som vi har på denne planet. Jeg tror, det er meget nødvendigt for os fortsat at forstå, at selvom, ja, [der sker stadig dårlige ting i verden], så er der ting, som vi har med os i vores hverdagsliv - selv fra øjeblik til øjeblik - der er meget glædelige og er simple glæder. At kunne gå på toilettet, når vi har brug for det. At vi kan spise den mad, vi vælger at tilberede. Vi kan endda vælge de grøntsager, vi gerne vil spise. Det er en luksus, som ikke alle har. Selv at kunne komme ud af sengen om morgenen eller trække vejret. Det er ikke alle, der har den luksus.

 

 

Din kunst har udviklet sig fra at være visuel til også at inkludere poesi. Hvordan skete det?

Poesien kom uventet. Jeg skrev dagbog, og pludselig gik jeg nærmest ind i en trance-tilstand, og så ord dukke op i mit hoved. Jeg skrev dem ned uden at bekymre mig om sætningsstruktur eller kontekst. Af og til kom de ud som gamle engelske ord, som jeg aldrig havde hørt om, så jeg måtte google dem bagefter. Før jeg vidste af det, modtog jeg ud af det blå stemmer i mit hoved, og lidt efter lidt blev det mere poetisk, og jeg blandede mine egne erfaringer med disse beskeder fra universet. Sådan begyndte min poesi at udvikle sig.



Jeg føler at mine digte er mere kraftfulde end malerierne. Ikke alle forstår kunst, for det er ikke alle, der er interesseret. Nogen gange kan visuel kunst være en hindring. Vi har alle ting, vi kan lide og ikke kan lide, men med ord er det en del af vores kommunikation, det er en del af livet. Jeg føler til tider, at mine digte skaber en mere direkte forbindelse til folk end min kunst. Jeg kan udtrykke ting mere direkte gennem poesi, hvor malerier kan blive fortolket af dem, der ser dem, hvilket på en måde er det, jeg elsker ved kunst.



Hvor finder du din inspiration?

Jeg føler, jeg får inspiration fra små øjeblikke i hverdagen. Mange gange er det nuancerne i det, jeg fornemmer. Som årstidernes skiften, duften af solopgang eller solnedgang, en latter, vibrationerne, jeg fornemmer, når jeg ser blomsterne springe ud, det er de meget præcise detaljer, der virkelig giver mig en følelse af fred og ro. Når vi skynder os gennem livet, er det tit nemt at springe over disse øjeblikke og ikke lægge mærke til dem. Selv i tragiske øjeblikke, hvor vi måske går gennem svære tider eller sorg, selv i de øjeblikke føler jeg, at der er en underliggende skønhed ved livet. Og selvom det er svært, er alt cyklisk, og det vil ikke blive ved med at være svært.



Hele idéen bag balance, yin og yang eller sort og hvid, er, at selvom der er svære tider, så kommer vi via disse svære tider, hvis vi formår at gennemleve dem, stærkere, klogere og mere bevidste ud på den anden side. Med min poesi og kunst, vil jeg gerne indfange disse nuancer, disse øjeblikke i livet, der er så flygtige, og nærmest fryse dem ind i det øjeblik, så folk altid kan genbesøge dem.



Hvordan påbegynder du et værk, og hvordan ved du, at det er færdigt? 

Jeg lader malerpenslen guide mig. Det er aldrig planlagt eller det samme, når det er færdigt. Det er meget intuitivt. Jeg tror, det hænger sammen med min spirituelle praksis. Jo mere jeg giver slip, jo mindre tænker jeg over det, og jo mere lader jeg bare tingene ske, desto mere er resultatet i balance.



Når jeg lader mit flow tage over, bemærker jeg, at jeg skaber værker, som jeg er mere forbundet til. Hvis jeg føler mig ude af balance, eller jeg er stresset eller skubber på for at tingene skal ske, så ender det aldrig godt. Man kan virkelig se det i værket. Det kommer til at se meget kaotisk ud. Det skræmmer mig ikke, men det arbejde, jeg føler mig draget mod føles simpelt, naturligt og flydende.

 

Hvis jeg føler mig ude af balance, eller jeg er stresset eller skubber på for at tingene skal ske, så ender det aldrig godt.

 

Hvordan inspirerer det dig at være født og opvokset i Californien og samtidig være andengenerations-japaner?

Jeg havde aldrig overvejet, hvordan min baggrund påvirker mit arbejde, men sjovt nok, er det begyndt at gå op for mig, at det nok befinder sig i mit ubevidste. Mange folk fortæller mig, at mine værker minder dem om sumi-e, japanske tuschmalerier. Jeg ved, at når jeg er i Japan, taler den traditionelle kunst virkelig til mig, og den får mig til at føle mig hjemme rent visuelt. En stor del af mig føler sig også meget amerikansk, da jeg er født og opvokset her.

 

Indeni ved jeg, at de verdener er blandet sammen, øst og vest, men jeg prøver ikke at tænke for meget over det, når jeg skaber mine værker, for så føles det mere rigidt og konstrueret. Jeg vil dog gerne bygge en bro mellem de to kulturer, og lade folk vide, at det er muligt at forstå hinanden, selvom vi er forskellige. At vi på så mange måder faktisk er en og den samme.

 

 

Hvad gør du de dage, hvor du ikke er motiveret?

Så skaber jeg ikke noget. Jeg presser ikke mig selv. Jeg prøvede engang på at male én gang om dagen, og det er gået op for mig, at det ikke virker, hvis jeg skal tvinge det. Jeg maler, når jeg føler for at male. Jeg skriver, når jeg modtager beskeder. Jeg tager mit arbejde seriøst, men samtidig skaber jeg ikke bare noget for at skabe noget. Jeg vil ikke gå ned med stress af at være kreativ, og jeg tror, den hurtigste måde at gøre det på, er at tvinge dig selv til at gøre ting, du ikke har lyst til.



Hvad, tror du, dine værker får folk til at føle eller tænke?

Jeg håber, at mit arbejde er en katalysator for kærlighed, fred og harmoni. Og lige så klicheagtigt, som det kan lyde, så føler jeg, at vores verden desperat har brug for netop det.

 

Nu da jeg næsten har rundet de 40, kan jeg trygt sige, at jeg er sat på denne planet for at skabe. Det er en måde at kommunikere på. Mit håb er altid, at det maleri, eller det digt eller noget andet, jeg skaber, vil kunne facilitere et rum, så den anden person kan trække vejret et øjeblik og værdsætte livet. Når vi har rum til at trække vejret, så lader det os tænke og udtrykke os selv på en måde, som vi virkelig ønsker. Når vi står i arbejde til halsen eller har travlt, så er det svært at være overbærende og medfølende. Når vi forstår, at der er et rum, et øjeblik til at trække vejret, og vi i det åndedræt kan udvide os, så forstår vi, at der er mere i livet end bare at fare rundt.



Du har for nylig bragt nyt liv ind i verden. Har det ændret dig som person og ændret, hvordan du tænker over tingene, og i så fald, hvordan?

Ja, helt utroligt meget. Jeg kalder hende min lille zen mester, fordi hun gør mig ydmyg hver dag, hvert sekund og presser mig, til jeg er ved at gå i stykker. Hun lærer mig tålmodighed, noget, jeg troede, jeg allerede kendte. Hun lærer mig at nyde øjeblikket, for babyer lever fra øjeblik til øjeblik. Og jeg troede, jeg var god til det. Men nej, hun er virkelig til stede i øjeblikket. Og så har jeg lært, at hvert øjeblik fører til det næste, der forbinder os til det næste. Det er én ting at indse det, men det er noget helt andet at leve efter det. Og det har ændret mine prioriteter, ændret ved fokus for min kreativitet.



Har du nogen daglige vaner?

Jeg plejede at have en ret struktureret dag, før min datter blev født. Jeg plejede at vågne op, meditere, dyrke yoga, skrive dagbog, spise morgenmad, og så gik jeg i gang med at male i mit atelier. Derefter hvilede jeg mig, lavede middag og gjorde mig derefter klar til at gå i seng. Det plejede at være min dagligdag.



Nu er det helt anderledes. Hvis jeg om morgenen kan nå at spise, gå på toilettet og vaske op – hvis jeg kan nå de tre ting, før min datter vågner, så er jeg tilfreds. Det er guld værd. Så tænker jeg, okay, i dag bliver en vidunderlig dag! Hvis hun stadig sover, så prøver jeg at gøre noget for mig selv. Så er det meget intuitivt. Har jeg lyst til at læse? Har jeg lyst til at besvare nogle e-mails, eller vil jeg heller undersøge noget, jeg har haft i tankerne? Jeg prøver at bruge lidt af den tid til at gøre noget for mig selv, og jeg prøver at gøre det i løbet af dagen.



Hvordan dyrker du motion?

Jeg har altid elsket yoga. Det er hjørnestenen i mit velvære, det er virkelig transformativt. Jeg vil gerne være sådan en rigtig yoga-lærling, for det er så transformerende. Det er en oplevelse, der matcher min krop, mit sind og min ånd, så meget elsker jeg yoga, og sådan får det mig til at føle. Jeg ser meget frem til det.

 

 

Hvordan slapper du af?

Her er medition meget vigtigt for mig. Jeg prøver at meditere hver dag i mindst fem minutter. Jeg elsker at læse. Det er afslappende, men også meget aktiverende, fordi jeg elsker at læse ting, der vækker min ånd.



Når vejret er koldere, kan jeg godt lide at få en kop te og noget sødt. Det er også meget afslappende for mig, og jeg giver bestemt mig selv plads til at nyde det. Om det så er småkager med te eller et stykke chokolade, det er noget, jeg virkelig ser frem til.



Du talte om, at det at læse hjalp dig med at finde vej til dit autentiske selv, hvilke bøger har gjort indtryk på din bevidsthed?

Når folk spørger om boganbefalinger, plejer jeg altid at sige, at de skal vælge noget, der taler til dem.



Den bog, der satte gang i det hele for mig, var Kunsten af leve lykkeligt. Det var den bog, der kaldte på mig, af en eller anden grund, uden at jeg ved hvorfor, og sådan begyndte jeg min rejse ind en verden af spirituelle bøger. Han åbnede det for mig.

Nuets kraft af Eckhart Tolle er meget vigtig for mig.

En bog, som jeg netop er blevet færdig med, og som jeg var vild med, er Spiritual Growth Being Your Higher Self af Sanaya Roman.

The Poetry of Impermanence, Mindfulness, and Joy af John Brehm var som en slags port ind i poesiens verden for mig. Jeg var virkelig vild med den, og den var virkelig sjov at læse.

Letting Go: The Pathway to Surrender af David R. Hawkins. Den er meget afslappende som lydbog. Der er noget ved denne bog, rent energimæssigt, der skaber en forandring i mit sind, Jeg er ikke klar over, hvad det er. Hver gang jeg læser den, føler jeg, at mit sind bevæger sig mod en anden dimension.

Hvis du er interesseret i spiritualitet, og hvordan det virker på hjernen, så prøv Energifrekvenser: Kraften i din personlige vibration af Penney Peirce, hun skriver om spiritualitet, videnskab og integrationen af de to. Det er en virkelig interessant bog.

 

Hvad er dit yndlingscitat, enten dit eget eller skrevet af en anden?

Det er et citat, jeg selv har skrevet, men det kommer uden tvivl fra universet:

Ved at gøre, hvad du elsker, inspirerer og vækker du andres hjerter.

Da jeg fik dette kald, eller da jeg hentede det, ændrede det mit liv på så mange måder. Jeg tror, det skaber forbindelser til en meget fundamental del af os. Og for mig har det uden tvivl været en måde til at skabe forbindelse til mange folk omkring i verden, og det har i stor grad ændret mit liv. Det er desuden noget, jeg hele tiden kommer tilbage til, når jeg stiller spørgsmålstegn ved det arbejde, jeg laver. Hver enkelt af os kan genskabe forbindelsen til, hvem vi virkelig er, for at leve autentisk. Ved at gøre det, og ved at være tro mod os selv, kan det vække andre folk, og få dem til at ville leve på denne måde. Og så tænker jeg, det er virkelig vigtigt for hver af os at ære denne side af os selv.

 

Det er vigtigt, at vi forstår og indser, at vi er gode nok, som vi er, med alle vores uperfektheder og alt derudover. Der kan være ting, vi gerne vil arbejde med, men det er for vores egen skyld, ikke fordi vi er nødt til det.

 

 

Amy Lawrenson

Amy Lawrenson

Amy Lawrenson er en britisk skønhedsredaktør med over 13 års erfaring med at skrive til magasiner og hjemmesider, herunder ELLE, Grazia, Women's Health og Byrdie. Hun har en stor interesse for alt indenfor skønhed og velvære, især hudpleje, fordi hvem ikke ønsker en smuk, glødende hud?