Derfor fejrer vi helligdagene sammen med familien

Fødselsdage. Bryllupper. Og naturligvis jul og nytår. Hvordan man fejrer denne slags mærkedage, er ikke defineret af materielle goder, eller af hvor mange penge man bruger. De defineres af gæstelisten. Sådan har det været siden tidernes morgen.

Lige siden dengang, vi var stammefolk, har mennesker fejret særlige begivenheder sammen med dem, man holder af. Egypterne samledes med familien ved den årlige høstfest; overdådige kroninger blev i middelalderen overværet af almindelige familier i hobetal; og listen fortsætter hele vejen op gennem historien. Det, der gør en begivenhed til noget specielt, er fællesskabet omkring en meningsfuld oplevelse, og der er ingen, vi hellere vil dele oplevelserne med, end dem, der står vores hjerte nærmest.

                                                                                                  

Det ligger i vores dna

Den menneskelige race er uløseligt forbundet med trangen til at markere betydningsfulde øjeblikke i livet. Disse øjeblikke opleves sammen med familien, fordi det er de mennesker, vi tilbringer de fleste af vores “almindelige” øjeblikke sammen med, og derfor forekommer disse særlige øjeblikke endnu mere betydningsfulde i sammenligning.

Det giver vores liv mere mening

Vi fejrer julen og nytåret sammen med familien, fordi det styrker vores følelse af formål. At deltage i jule- eller nytårsritualerne giver os motivation til at overgå tidligere oplevelser og forventninger. Livet er mere betydningsfuldt med milepæle af denne slags.
 

Det skaber smukke minder

““Kan I huske den jul, hvor …?” Når familien samles til jul, er der stor sandsynlighed for, at minderne dukker op i hukommelsen og bliver delt og samtidig skaber nye minder, der kan kaldes frem igen og igen.

Det er vores måde at lade vores personlige historie gå videre på til næste generation

Alle familier har deres egne juletraditioner. Mange har juletræ, men hvornår og hvordan er forskelligt fra hjem til hjem. Hvornår åbner I gaverne i jeres familie? Får I and eller flæskesteg juleaften? Vi fejrer julen sammen med familien, fordi det er vores måde at lade traditionerne gå videre på fra generation til generation. Det minder os om, at selvom vi kun er her på jorden en kort tid, vil vi hundrede år senere have efterladt et lille stykke af os. Vi lever videre i kraft af vores individuelle skikke.

Af alle disse grunde er julen ikke det samme, hvis man ikke er omgivet af sin familie. Som man siger: “Den bedste gave ved juletræet er tilstedeværelsen af en kærlig familie.”