9 nemme selvplejetips til vinteren

Lige som vi fornyer vores garderober, når årstiderne skifter, kan vores selvpleje også trænge til et eftersyn. Som vinteren nærmer sig, er her 9 enkle wellnesstips til koldt vejr, som hjælper dig med at holde kulden ude.

 

Vores daglige selvpleje hjælper os med at forblive glade og sunde. Men vi har ikke bare brug for daglige vaner. Vi har også brug for vaner, der passer til årstiderne. Det er der en simpel årsag til - årstiderne påvirker vores krop og sind. Videnskabelige studier har vist, at årstidernes skiften i forhold til dagslys, temperatur- og vejrforhold påvirker os helt enormt. Vores humør, metabolisme, hormonbalance og søvnmønster kan alt sammen ændre sig med årstiderne.

 

Så når årstiderne skifter, er det tid til at give vores selvpleje et eftersyn for at kunne genoprette harmonien mellem vores krop og den naturlige verden omkring os. Det lyder kompliceret, men det behøver det ikke være. Her er 9 nemme tips til sundhed og velvære denne vinter.

 

1. Kom i gang med tørbørstning

Tørbørstning er en gammel ayurvedisk praksis, der har fundet sted i århundreder, men på det seneste har det fået et comeback som wellness-fænomen. Det er en simpel teknik, hvor man kører naturlige børster over huden med forsigtige strøg. Tørbørstning er en kombination af eksfoliering og let massage, og kan hjælpe med at fjerne døde hudceller og giftstoffer fra din hud, rense dine porer, fremme blodcirkulationen, booste immunsystemet og øge din energi. Det skulle også hjælpe på cellulitis. Men måske er den mest værdifulde del af tørbørstning, at den bringer dig i en meditativ tilstand, hvor du fokusere din opmærksomhed til din krop.

 

2. Gå mere, kør mindre

Der er ikke noget som en god gåtur, når vejret er koldt og klart. Hvis du erstatter dine korte køreture med gåture, er det en vidunderlig måde at få en dosis frisk luft i de kolde måneder. Endnu en bonus: hvis du går i stedet for at køre i bil, bliver du ikke stresset af trafikken. Vil du gøre din gåtur endnu bedre, kan du tage dine høretelefoner på og lytte til en guidet gå-meditation.

 

3. Tag varme karbade

Hvad er den mest afslappende måde at få varmen på om vinteren? At tage et varmt karbad selvfølgelig! Hvis du vil have endnu mere ud af din tid karbadet, kan du berolige dine sanser med et duftlys og tilføje et duftende badeskum. Eller prøv at meditere i badet!

 

 

4. Gå over til vintersøvn

De koldere måneder er en naturlig rolig periode af året. Som dagene bliver kortere, og vi får mindre sollys, producerer vores kroppe mere melatonin, hvilket gør os trætte. For at undgå at føle dig træt og doven i denne kolde tid, så sørg for, at du får otte timer søvn, og prøv at komme i seng på samme tid hver aften. Tip: Lad dig ikke friste til at skrue op for varmen i soveværelset, for du har ikke lyst til at vågne op badet i sved en time efter, du endelig er faldet i søvn. Du kan finde flere råd til, hvordan du får en god nats søvn, i denneRituals artikel.

 

5. Sip dig gennem vinterdepressionen

De kolde temperaturer gør vinteren til den perfekte årstid til at varme vores kroppe indefra og ud med nærende supper og bouilloner. Hvis du vil lave en dejlig vintersuppe, kan du bruge sunde og solide grøntsager som rodfrugter, kikærter, gulerod og søde kartofler.

 

6. Plej din hud (særligt dine hænder)

Det kolde vejr kan være hård ved din hud, så det er vigtigt at pleje din hud om vinteren. For at undgå tørhed og hudflager kan du bytte din lette fugtighedscreme ud med et mere intensivt produkt. Fordi din hænder er udsat for meget kulde, har de brug for ekstra pleje og beskyttelse i vinterhalvåret. Sørg for altid at have en håndbalm med dig, så du kan hydrere dine hænder og holde dem bløde og smidige.

 

7. Lav en vinterhave

Frisk luft og friske grøntsager er fantastiske for vores velvære. Derfor kan det at plante en vinterhave være en god måde at komme ud af dit vinterhi og nyde livet udendørs. Mens resten af din have venter på foråret, er der masser af grøntsager, du kan plante i de kolde måneder af året - hvidløg, porer, løg, radiser, kål og spinat er ikke bare super sunde, de er også vinterhårdføre.

 

8. Sluk telefonen

Da vi er mindre aktive om vinteren, ender vi nemt med tankeløst at tjekke de sociale medier igen og igen på vores smartphone. Men når vi konstant tjekker vores telefon, kan vi hurtigt komme i problemer. Vores smartphones kan forværre vinterdepressioner, holder os indendørs og forstyrrer vores søvn. Så af og til er det godt at slukke telefonen og læse en god bog i stedet.

 

9. Spil brætspil med venner og familie

Som aftenerne bliver mørkere og koldere, kan du lægge lidt mere brænde i pejsen og samles rundt om bordet med et godt gammeldags brætspil. Brætspil bringer os tættere sammen. Det er den perfekte kur mod vintermelankoli, social isolation og et overdrevet skærmforbrug. Og brætspil gør os ikke bare gladere - de gør os også klogere. En undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine viste, at det at spille brætspil holder vores hjerner unge og beskytter os mod demens og Alzheimer. Så der er kun fordele ved at bruge mere tid på brætspil om vinteren!